Om at gøre sit bedste - og det føles stadig ikke godt nok

“Du ser lidt træt ud, Sofie”

Det er sagt med kærlighed og jeg tager det også sådan. Men de sidste par uger er der flere på Instagram, der har skrevet, at jeg “ser lidt træt ud”. De skriver selvfølgelig også, at de sender mig tanker og et virtuel kram, så det er ikke bare for at smide en lort i ansigtet på mig! Men er sagen er den, at jeg er træt. Og ikke på den dér “jeg har ikke sovet i et år”-måden, men mere “to børn, der begge er ‘i en fase’ er fucking hårdt”-træt. Og ja, det er primært folk på Instagram, som har sagt det til mig. For helt ærligt, så har jeg ikke haft overskud til at se nogle af mine real-life venner. Synes dagene suser forbi mig.

Her til aften var der også én, som spurgte mig, om jeg egentlig kan lide mit liv med børn? Hun var faktisk meget sød og gjorde meget ud af, at hun elsker at følge med. Hun havde bare ikke selv børn og blev helt i tvivl.

Åh, måske man skal have små børn selv for at vide, at livet med børn er dejligt. Men måske man også skal have små børn selv for at vide, at det er det hårdeste tidspunkt, jeg nogensinde har været i, i mit liv. På godt og ondt! Det er jo bare livet, som det nu engang er. Vi lever ikke med sygdom eller andre strenge omstændigheder, så jeg forventer ikke, at jeg har det hårdere end andre. Livet med små børn er simpelthen bare crazy.

Lad mig lige give jer en run-down af min seneste måned.

Det har ikke været Gustavs måned

Det startede for en måneds tid siden, hvor Gustav lagde sig med feber. Tror bare det var 3-dages feber, for på 4. dagen fik han udslæt og så var han god igen. Om mandagen skulle han starte i børnehave. Søndag falder han 20 cm. ned fra sin gynge og brækker foden to steder. Lægen sagde “det var lige godt satans”, fordi små børn sjældent brækker deres fod og slet ikke, hvor Gus brækkede sin.

Så var han hjemme med os i endnu to uger. I de her uger har jeg fået KÆMPE hjælp af mine forældre og Mads’ forældre. Jeg har været helt ærlig og sagt, at jeg ikke magtede opgaven alene. Måske i en dag eller to, men ikke i to uger. Mine forældre havde ham i sommerhus i 4 dage. I de her dage, når han ikke vil noget som helst, så græder han og siger, at han bare gerne vil i sommerhus med mormor og morfar. Han fik så meget ro i det sommerhus. Ingen “vent lige, Louie skal lige….”, ingen stress, og ingen hverdag. Og jeg fik lov til kun at være mig og Louie på barsel i nogle dage.

Så startede Gus i børnehave, og den første uge gik over al forventning. Det er en integreret institution, så det har været en forholdsvis smertefri overgang. Troede jeg – men det vender jeg tilbage til.

Syg baby er det værste

Fordi så ramte 5-måneders vaccinen Louie og en bragende 40 i feber ramte ham i 5 dage. Avs, min mave. Der er ikke et øjebliks ro i min krop, når så lille et barn har så høj feber. Jeg var alene, da han lå i mine arme og rystede af kulde og jeg havde 1813 i røret. Heldigvis ingen feberkramper og nu er feberen væk, men snotten er kommet væltende og han vil hverken spise eller sove. Så nu står jeg her med et meget træt og sultent barn, der 100p også er ved at gro mere end to tænder. Jeg kan slet ikke genkende ham og jeg aner ikke, hvordan jeg trøster ham, når han ikke vil tage imod brystet (der i øvrigt er ved at eksplodere, fordi han i sin feberperiode suttede hele natten i 8-9 timer i streg, og derfor er min produktion cray).

Jeg ved godt, at det bare er en fase. Men jeg er heldigvis sluppet for de værste faser med Louie, så det er nyt for mig med ham.

“Gustav skriger tydeligvis efter hjælp”

De sidste to indlæg, jeg har skrevet har handlet om Gus og hvordan, vi har svært ved at gå til ham, når han er i sin “nej”-periode. Jeg skriver så meget om det, fordi det fylder helt enormt meget i vores hverdag. Jeg er så stolt af ham og alt det, han er, kan og gør. Jeg vil ham jo det bedste, så jeg vil så gerne møde ham rigtigt, så han føler sig hørt og set. Det hjælper selvfølgelig ikke, når jeg får en kommentar på bloggen om, “at det jo er tydeligt, at Gustav skriger om hjælp, og at vi skal undersøge det dybereliggende problem”. Jo tak. I am fucking trying. Jeg ved godt, at det ikke bare er træthed eller kun er den famøse trodsalder. Hans reaktioner fortæller mig nogle gange mere end det.

Måske skyldes det storebror-rollen, og at jeg har ham hele eftermiddagen alene sammen med Louie. Han skal tit vente, fordi Louie liiige skal et eller andet – puttes, ammes, skiftes. Han tager det stille og roligt, når vi er i det, men jeg er sikker på, at han får nok til tider og det viser sig på anden måde.

Og så er der børnehavestarten. Det er hans 2. uge og nu er de to pædagoger på hans stue gået på ferie. Så han kender ikke pædagogerne særlig godt, og to af hans bedste venner er stadig i vuggestuen. Mads har fortalt mig om afskedsseancen de sidste par dage. Det tog Mads 40 minutter. Der var gråd og “jeg vil bare hjem til mor og Louie”. Av, av, av.

Men Sofie, hvorfor beholder du ham ikke bare hjemme? Nu har Gus været hjemme med os i tre uger, og jeg har bruge for pauser i løbet af dagen, så jeg kan være den bedste version af mig selv, når jeg henter ham. Til gengæld henter jeg ham tidligt og han møder sent, når jeg afleverer ham. Jeg gør mit bedste, men jeg må også lytte til mig selv. Om en uges tid går Mads på ferie og derefter barsel, og Gus har to ugers ferie igen med os allesammen. Det glæder vi os alle til. Og på fredag får vi Louie passet i nogle timer og tager alle tre i cirkus. Ikke kun far eller mor. Men Gustav med os begge to, som i gamle dage <3

Nåhmen, det kan godt være, når du læser det her, at du tænker, at jeg hader mit liv med børn. Det vil jeg selvfølgelig være svært ked af, hvis du tænkte, for det er absolut ikke sådan jeg har det. Jeg synes personligt, at jeg kommer nemmere igennem de hårdere faser, når jeg taler om det. Men der er jo en grund til, at man får flere børn.

Drengene giver mig og mit liv mere mening. De er min største bedrift og det vigtigste, jeg har. Jeg bliver varm i maven, når jeg snuser dem i håret og mit smil går op til ørerne, når de møder mig med et grin. Jo, jeg elsker mit liv med børn. Men det er det hårdeste, jeg nogensinde har været i og jeg satser kraftigt på, at hverdagen bliver nemmere med årerne 🙂

/S

 

30 kommentarer

  • Majken

    Dit indlæg giver så meget mening for mig. Jeg forstår dine/ jeres valg, din frustration og at dine børn selvfølgelig er det bedste i verden. Tak for et godt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Tak fordi du er ærlig!
    Jeg elsker virkelig du bare fortæller tingene, som de er. Du giver mig mod på at få børn en dag i fremtiden- trods det er hårdt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg ved ikke om jeg skal sige tak, fordi jeg har ingen børn, men jeg vil egentlig gerne takke dig. Takke for din ærlighed. Min kæreste og jeg glæder os til at få børn, men med to meget tætte nevøer i familien, som vi ser nærmest hele tiden, så mærker vi også de hårde perioder for forældrene – og vi er sgu begge lidt skræmte. Men igen, når du så alligevel snakker om kærligheden, så tager vi også gerne alt lorten med. Pas på dig selv, træk vejret dybt ned i maven og husk en massage/ansigtsbehandling i ny og næ ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anabell

    Tak for at sætte (ærlige) ord på moderskabet! Derfor følger jeg netop med hos dig :).
    Desuden ser du overhovedet ikke træt ud – sikke noget vås. Jeg så dig hurtigt i Hørsholm for kort tid siden, og du så strålende ud! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tak for at være ærlig, Sofie! Står her med Konrad på 2,5 år og Hjalmer på 4 mdr. Jeg er rigtig meget alene med dem og lige nu (i dagplejernes ferie) er jeg alene med dem i FIRE UGER. Jeg fucking fortryder at jeg sagde ja til det her inden jeg fødte lillebror i foråret. Wow det er vildt og jeg er totalt flad når far kommer hjem lige kl. 10 minutter i spisetid. Du gør det så godt og din Instagram og de særligt dybere indlæg her på bloggen kan løfte mit humør og vise mig at alt er ok her i huset for vi er ikke de eneste der kæmper lidt med alle de her “hverdags issues”. For vi ved også godt hvor heldige vi er med vores to sunde og raske drenge der som regel er i ret fedt humør. Det bare et arbejde at være mor til nogle der er så små..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg er MEGA fan <3

    Moderskabet er de ambivalente følelsers holdeplads. Det er vidunderligt og mega hårdt. Det er fyldt med små lykkeglimt og buttede små arme, der krammer en. Og det er fyldt med benhårdt fysisk og psykisk arbejde non-stop – i årevis.

    Jeg kan ikke skrive ironman på mit cv, men kunne dælme godt finde på at skrive mor til børn på 1, 3 og 5 år 😉

    Kæmpe high five herfra

    Ps. Og ja, husk iltmasken skal på dig før end på dine børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Kære Sofie! Tak for dit indlæg og tak for alle dine opslag på IG. Du er nok den mor, jeg ikke kender, jeg holder mest af at følge, da jeg tit kan spejle mit liv med børn. Jeg har også 2 stk. En dreng på 3 år og en pige på 14 mdr. Min mand startede sin egen lille cafe, da vores datter var 2 mdr. Det første halve år arbejdede han 60+ timer om ugen, nu omkring de 50, og han er ikke hjemme om eftermiddagen/aftenen. Derudover kun meget lidt ferie, ingen helligdage, ingen omsorgsdage – ingenting! Vores datter havde en hård opstart, og mange sygdomsperioder + en uges indlæggelse, og jeg har stået med det hele alene, og en 2 årig, der ikke kunne forstå, hvorfor han ikke fik så meget opmærksomhed. Jeg synes, det er så pisse hårdt altså – virkelig hårdt! Det hårdeste jeg nogensinde har prøvet. Men jeg føler ikke megen accept overfor mit “brok”, når jeg brokker mig, for jeg har jo selv valgt det. Det blev en lang kommentar, men jeg vil bare sige, at dine opslag gør, at jeg ikke føler mig alene, og at man altså gerne må være ærlig omkring sit “hårde liv”, når man står meget alene med to små børn. TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Åh jeg kender følelsen. Det er så sindssygt hårdt. Jeg er præcis samme sted. Mine drenge er 3 år og 8 mdr og lillebror på 10 mdr. Vores den ældste giver os også så store problemer. Han er så fræk. Han har et meget godt sprog, synes det er dejligt, men samtidig kan han sige så mange flabet ting.
    Han høre ikke efter og løber sin vej. Jeg forsøger virkelig at være en god mor og ikke blive sur, men alligevel føler jeg mig som den største fiasko.
    Jeg vil bare sige. Jeg synes du virker som et utrolig rumligt, positivt og glad menneske. Her på insta virker du som en god mor og dine drenge har en skøn mor. Tak for en dejlig ærlig blog/insta. Dette indlæg gav mig helt våde øjne.
    Husk du er skøn😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Du er så sej! Skønt indlæg. Jeg kan så meget relatere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Der rammer du bare hovedet på sømmet. Livet med små børn er bare det hårdest men også mest givende. Tak fordi du er så ærlig og deler, så vi andre ikke føler os alene derude.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Nielsen

    Fedt indlæg!! Elsker du er ærlig, og jeg har FET præcis ligesådan ( mor til to piger på 4 og 9 mdr)🤪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Inden jeg fik min søn tænkte jeg ofte, at forældre der klagede skulle tage sig sammen, og om de da ikke vidste, at det ville blive hårdt? Men man forstår først den slags, når man står i det. At det er det bedste, den største kærlighed, men samtidig så pisse hamrende hårdt. Folk uden børn kan ikke forstå, at fx AL tid til en selv pludselig er væk. Ikke et eneste sekund på sofaen med Netflix, ikke en time i fitnesscenteret uden at skulle skynde sig hjem igen. Ikke noget med at sove længe. Osv osv osv, det er et helt nyt liv. Dertil – at få så lidt søvn i så lang tid, det er tortur. Ens krop bliver så slidt og helt seriøst, hvis man ikke har prøvet at blive vækket hver time i mange måneder i træk (uden undtagelse, ikke at få en eeeeeneste nats søvn), så har man ikke ret til at udtale sig om den slags søvnbesvær. Det er så utrolig hårdt og i en hel anden kaliber end folk hvis baby fx vågner en enkelt gang om natten. Alle har deres besvær og problemer – og det med søvnen er som alt andet unikt hårdt i sig selv. Vores søn er oppe på kun at vågne hveranden time nu, og min chef ser helt grå ud i ansigtet når jeg fortæller om det. Men det er en sejr, når man er vant til at vågne hver eneste time. Du lyder mega sejr i at du bad om hjælp! Det øver jeg mig meget i, har stadig svært ved det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg synes det er så dejligt og befriende at du ren ærlig og derfor elsker jeg også at følge dig. Når jeg lige reflekterer over det, har jeg aldrig tænkt om du mon var træt af dit liv, men mere at det er skønt at du taler om det ærligt så jeg ikke bliver snydt eller føler mig forkert den dag jeg får børn, og bliver træt i samme grad. Jeg er total fortaler for at man skal aftabusere tingene, og som du skriver tale om det – så mega fedt, bliv ved med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lonni

    Jeg tænker på ingen måde at du virker træt af dit liv med børn! Tværtimod, du lufter mange af dine bekymringer og virker som om du stræber efter at være den bedste udgave af dig selv både som Sofie, hustru og mor og det er netop vores bekymringer der viser at vi ikke er ligeglade og vi elsker vores børn ud over alle grænser. Det er vildt befriende af følge med i dit liv fordi det for mig er så nemt at relatere til div. problemstillinger såvel som positive oplevelser som du beskriver – så kæmpe tak for din åbenhed og ærlighed! ♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Shit et fint indlæg.
    TAK.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg ELSKER mine børn, men jeg hader altså lidt mit liv😅
    Mine børn er 3 år og 4 måneder. De er jo helt vidunderlige og jeg ville da ikke undvære dem for noget i verden. Men Fuck jeg trænger til en ferie… Folk siger at det første barn er det hårdeste?! Og at andet barn jo bare falder ind i rutinen. Det synes jeg slet ikke! Da vi kun havde ét barn havde vi jo fri når det barn sov. Eller legede selv lidt.
    Nu har vi jo aldrig fri. Vi har ferie i disse dage. Og i går stod vi på en eller anden plads i Varde!? Og blev enige om at det havde været federe uden så meget blæst. Og børn😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Vi har kun en dreng på 2 år – vi overvejer også lige at vente lidt da jeg hører fra så mange at når man får barn nr. 2 er det noget helt andet. Ville elske at give min søn en søskende, men lige nu virker det lidt uoverskueligt 😳

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Silje

    Hei, Sofie!
    Uff, nå kom det noen tårer for det minner meg om vår sommer og høst i fjor med baby og gutt på 3-4 år. Det var knalltøft, nå har babyen vår blitt 1,5 år, og gutten 4.5 år år. Syns allerede det er mye enklere, selv om det er fullt kjør fra morgen til kveld 😅 Det er lov å si at det er rødt, for det ER tøft. Så, det blir bedre!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Hvordan kan det komme bag på folk (bag skærmen) at en mor på barsel, med en ammebaby der ikke sover og et vuggestuebarn i ‘se-mig-hør-mig’ fase ser træt ud? Det er hårdt som intet andet og det er udmattende som man aldrig har oplevet før. Det har intet med kærligheden til sine børn at gøre og at man ikke kan lide at være mor, intet overhovedet. Men det handler om det kæmpe slid det er fysisk og psykisk, og samtidig får man ikke det mest essentielle – søvn! Hvorfor skal vi tone frem på de sociale medier uden poser under øjnene, med rolige storesøskende i tumlinge alderen som sidder roligt og tegner mens man i ro og mad sipper iskaffe og ammer lillebror/søster uden at den 2-3 årige storebror/søster ikke blander sig/skriger/kræver opmærksomheden? Det er helt NORMALT at man er træt, udkørt, har svært ved at kapere den store i den gase de nu er i. You are only human. Du er mega vigtig på de sociale medier, fordi du er virkeligheden med små børn. Der mange proforma “uperfekte” “virkeligheden med børn” post, som stadig er vildt opstillet urealistiske. Du er den første og eneste jeg er stødt på på de sociale medier som jeg 100% kan spejle mig og holde ud, fordi du deler det sure med det søde – og sure (læs:hårde) er det bare mest af med to så små børn. Dont change a thing! Fra en fast føler (og mor til to drenge på 2 og 4 år og lillesøster i maven, vi er så sindsyge at gøre det hele igen for tredje gang) 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Kæreste Sofie.
    Dit indlæg minder alt for meget om noget jeg stod i for et års tid siden. Jeg havde en pige med kolik, en dreng som skulle starte i børnehave og som brækkede foden 2 uger efter han startende. Jeg var presset til randen og min datter har altid sovet mega dårligt. Vi har også prøvet alt og ja det er faser og børn er bare forskellige, men det er bare F….. hårdt!! Du har jo allerede fået mange gode råd, ønsker dig bare lidt ro og søvn, så ville bare lige slå et slag for tyngdeposen, som var det sidste vi næsten manglede at prøve af og den hjalp hende, hun faldt hurtigere til ro og sov mere roligt.
    Tak for dine meget menneskelige og ærlige historier 🙏😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Åh, det er helt befriende at læse! Det er spot on. Jeg tror du har ret, at man først forstår det paradoks det kan være, at være en småbørnsfamilie. Jeg elsker det og drømmer fra tid til anden, om den tid før børn; friheden til at bestemme alt selv! Men om jeg ville være tidlige morgener, “Tiger-spring”, våde kys og hverdags-hamsterhjul foruden – nej tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Jeg stod i præcis samme situation for 1,5 år siden. Det var sindssygt hårdt. Det er (selvfølgelig) stadig hårdt – særligt, fordi ungerne stadig har forskellige behov, men det ER blevet meget bedre at være i for os alle.
    Jeg synes, det er så befriende og rart, at du (også!) taler om, at det er pissehårdt, for det er det jo. Jeg synes netop, det vidner om, at du er reflekteret og vil dine krævende og elskede unger det bedste. Kæmpe highfive for din indsats – som mor såvel som blogger 💪🏼🙌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg har kun ét barn – en pige på 5,5 måned, men jeg er ret sikker på, at jeg kan sætte mig ind i din situation. At have en stor-søskende ved siden af, og ikke føle man har hænder, tid eller overskud nok 🙁 “det skal være skidt før det kan blive godt” så det bliver selvfølgelig bedre, men det er fuldt forståeligt at det er hårdt lige nu. Håber I får en dejlig tur i cirkus 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Du gør det godt, mere end godt! Og du er bare så dejlig ærlig om hvordan livet med børn er. Har selv tre styks, bare piger, og jeg har det præcis på samme måde som du har det indimellem. Min yngste datter på 3 måneder hedder faktisk Sofie med inspiration fra dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg kan virkelig genkende mig selv i alt du skriver. Livet med 2 børn er skønt, men det er også hårdt og trækker også tænder ud herhjemme pt. Det må blive nemmere og som du selv skriver, det er en fase, selvom den er ret lang pt 😅❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    I feel ya🙋🏼‍♀️ Dette indlæg ramte lige ned i det jeg selv tumler med i forhold til mine børn på 6 mdr og 3,2år. Børn er som du siger det allerbedste og det allerhårdeste! Her gror lillebror tænder og er midt i et tigerspring. Storebror er trodsig 3 årig, er startet i børnehave og det er svært for ham – og så prøvede vi at tage sutten fra ham igår. Det resulterede i 2 timers gråd, skrigen og til sidst dybt ulykkeligt barn😬 Og mindst lige så ulykkelige forældre. Shit man! Det bliver lige udsat nogle uger. Nogen gange ville jeg virkelig ønske de kom med en manual, så man kunne gennemskue dem.
    Tak for din ærlighed, og tak fordi du gang på gang får mig (og så mange andre) til at føle at jeg ikke er alene eller forkert i moderskabet. Og mindst lige så meget tak for alle de sjove, gode ting du også deler♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har sagt det højt før, men siger det meget gerne igen. At få barn nummer to/at have to små børn er det hårdeste, jeg (og min kæreste) nogensinde har prøvet, og jeg genkender så meget af det, du skriver. Så tak! Ind imellem kan vi godt være i tvivl om, hvorfor det er så forbandet hårdt. Andre har jo klaret det, så hvorfor synes VI det er så hårdt?! Vi har bare fundet ud af, at andre ikke nødvendigvis taler højt om det, men det gør du heldigvis. Tak! Du er sej og virker som en skøn mor, også selvom du får nævnt de hårde ting ved livet med børn. Vores mindste er et år nu og den ældste næsten fire år, og mange tak er blevet noget nemmere, som du også selv skriver. Heldigvis går det i den retning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sissel

    Du er en fantastisk mor, Sofie❤️. Det er helt okay at have de følelser du har, og helt normalt. Du gør det så godt!
    Det havde jeg brug for at fortælle dig, for kender de tanker du har. Du gør det skide godt!
    Knus og kram❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg kan desværre godt genkende mig selv i det. Mine børn er 2 og snart 4, og shit det er hårdt! Ham på 3 er så streng at være sammen med, og dine seneste indlæg rammer spot on på vores situation pt. Jeg synes ikke livet med to børn altid er fedt, og uden makeup ligner jeg en hængt kat. Men ‘hang in there’!!! Vi er også andre, som drukner i leverpostej og lortebleer, men – ligesom dig, ikke vil være foruden❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michala

    Hvor er det befriende at læse din blog! Selvom børn er det bedste og den største kærlighed nogensinde, så er det simpelthen så hårdt til tider at man har svært ved at beskrive de følelser man sidder med. Jeg tænker på ingen måde at du ikke kan lide dit liv med børn, jeg tænker bare at du er en af de få, som rent faktisk fortæller om ALLE de følelser man sidder med når man har børn. Så TAK for dig❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at gøre sit bedste - og det føles stadig ikke godt nok