Om at tage et stort valg for Gustav - og ombestemme sig

Skærmtider og “whatever works”-metoden

Reklame for Toonix

Jeg er flere gange blevet spurgt, om ikke jeg vil dele mine tanker om “skærmtid”, og hvor meget fjernsyn Gustav ser herhjemme. Jeg tror, at de fleste forældre tænker over det, fordi børn jo nødigt skulle få “firkantede øjne” (fik I også den serveret, da I var yngre?). Der er delte meninger om skærmtid, og alle forældre har en måde at gribe det an på. Vi lytter og kigger på Gustav og ser, hvad han har behov for og som regel begynder han selv at lege og lave noget andet, når han har fået dækket sit behov for at stene lidt. Så slukker vi for fjernsynet og lade ham lege.

Gustav får nemlig ofte lov til at se fjernsyn, hvis vi føler, at han har behov for at zoome ud – og det har han dagligt. Nogle gange kræver selv bøger for meget for det lille hoved, og så får Gustav lov til at sidde med sut og “fuffer” og klukke til Gurli. Netop fordi, at skærmtider er meget integrerede i vores hverdag, så er jeg glad for at kunne slå et slag for Toonix, der er en app med tegnefilm, serier og spil for børn i alderen 3 til 12 år.

Hvis du, ligesom os, allerede har HBO Nordic, så har du også Toonix, og dermed adgang til over 3,500 af tegnefilm og serier. Hvis du ikke har HBO, så kan du også sagtens kun købe adgang til Toonix. Hvis du downloader app’en til telefonen eller iPad’en, så kan du (eller nok nærmere dit barn 😉 også spille spil. Gustav synes spillene er underholdende, men han forstår endnu ikke helt, hvad han spiller eller hvad man skal. Jeg vil mene, at de fleste spil først begynder at give mening ved 4-års alderen, men for Gustav er det en oplevelse i sig selv bare at kunne klikke rundt i app’en og få lov til det selv.

Når han skal vælge tegnefilm på fjernsynet, så er det blevet et helt event for ham selv at vælge. Han ved aldrig på forhånd, hvad han vil se; “selv vælge” råber han begejstret, mens jeg klikker rundt på Toonix indtil han føler sig inspireret til at vælge en tegnefilm.

Toonix er gratis den første måned og koster i øvrigt kun 39 kroner om måneden derefter. Dét, mine damer og herrer, er det samme som en kaffe på Lagkagehuset. Desuden kan man vælge alt på dansk tale og tjenesten bliver løbende opdateret med nye serier, film og spil.

Whatever works-metoden

Der er primært to tidspunkter herhjemme, hvor fjernsynet næsten altid er tændt. Det er under morgenmaden som Gustav som oftest spiser alene – og det synes han er hyggeligt. Han elsker rutinen med morgenmad og fjernsyn – han ved, at han altid får lov og glæder sig til at vågne til Gurli Gris eller Teletubbies (oh yes, de findes stadig…). Optimalt set ville jeg selvfølgelig gerne, at vi alle sad og spiste morgenboller sammen og konverserede om dagen, der skal til at starte. Men vi bliver nødt til at sænke barren herhjemme for at få det til at fungere, så vi tyr til “whatever works”-metoden. Så mens Gustav spiser morgenmad, tager Mads og jeg bad, og jeg får puttet Louie til sin første lur i ro og mag.

Dagens andet tegnefilmstidspunkt er i ulvetimen. Både i weekenderne og i hverdagen, når Gustav er landet efter at have været i vuggestue en hel dag. Han kan være helt udkørt efter sådan en dag, og det kender jeg jo godt selv. Jeg kan genkende behovet for at koble fra og slappe af til en serie – ja, nærmest hvad som helst, der ikke kræver noget af mig. Og sådan har Gustav det helt sikkert også. Helt lavpraktisk, så ligger “ulvetimen” typisk også på et tidspunkt, hvor jeg skal lave mad, og hvor Louie ikke sover. Og så er vi tilbage til whatever works-metoden – og madlavning med to børn, der vil have mors opmærksomhed, fungerer altså ikke så godt for mig.

Det eneste tidspunkt, hvor det egentlig er ret vigtigt for mig, at Gus ikke sidder foran en skærm, er tiden mellem aftensmad og putning. Jeg oplever, at han er mere klar til at blive puttet, når han har fået lov til at lege. Måske skal dagens allersidste energi brændes af – og desuden har de kloge jo også undersøgt, at lyset fra skærmen ikke særlig godt for nattesøvnen. Undtagelsen er, hvis jeg dobbeltputter og har brug for, at Gustav ikke forstyrrer putningen af Louie. Så får han (til stor begejstring) lov til at se lidt tegnefilm, meeeen… det er sidste udvej, hvis det hele sejler.

Et børneunivers på telefonen

Gustav er faktisk først lige begyndt at spille spil. Vi introducerede først iPad og telefon, da han var omkring de 2,5 år. Det er ikke af pædagogiske årsager, men simpelthen fordi, vi ikke havde noget ordentlig cover til nogle af delene! Vi fik ikke taget os sammen til at købe et og vi turde ikke lade Gustav holde hverken iPad eller telefon selv og uden, at vi sad ved siden af klar til at gribe. Sidenhen har vi fået nyere versioner af begge, så derfor har Gustav faktisk sin egen telefon (uden simkort, som kun kan spille spil) og en aflagt iPad.

Når Gustav er inde i Toonix-app’en, så kan han selv styre det og jeg behøver ikke være bekymret for, hvilke reklamer der pludselig vil dukke op (for der er ikke nogle reklamer i app’en), hvad han trykker på og hvor han ender henne. Jeg siger jer, mængden af mærkelige reklamer og videoer, der dukker op på YouTube, når han bare har siddet og klikket rundt for sig selv. Kort sagt er det en app, der er lavet til, at børn selv kan få lov til at styre og bevæge sig sikkert rundt i universet, hvor der kun er børnevenligt indhold. Det er i øvrigt en genial bilferie-app (ikke at jeg nogensinde skal på bilferie med Louie i en autostol, men jeg ved, at der er mange, der skal af sted her til sommer), fordi barnet selv kan skifte mellem film, tegneserier og spil uden, at man behøver blande sig fra forsædet.

Gustav ser lige nu…

… Gurli Gris. Selvfølgelig. Ej, faktisk var Gurli kort ude i kulden, men er nu tilbage i Gustavs daglige repertoire. Desuden kører vi også en masse Rasmus Klump og Brandmand Sam. Indimellem er det pludselig Teletubbies, der er et hit – og næste dag er det Peter Pedal (som Gustav kalder for Peter Dal, hvilket mest af alt lyder som en politiker).

Hvis vi holder biograf en weekend, og vi skal vælge en film, som både Mads og jeg også gerne vil se, så vælger vi typisk en animeret film. Jeg elsker Kung Fu Panda og Madagascar-filmene, som har nok action og skøre dyr til, at Gustav også gider se en hel film.

Har I også bestemte tidspunkter, hvor det er dejligt for alle parter at se lidt fjernsyn? Og hvilken tegnefilm er i så fald inde i varmen for tiden?

/S

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at tage et stort valg for Gustav - og ombestemme sig