På børneferie tur-retur

Om at tage et stort valg for Gustav – og ombestemme sig

I morgen skulle Gustav have startet i børnehave, hvis ikke han liige brækkede sin fod to steder i går og skal være hjemme den næste 1-2 uger. Men, derfor kan vi jo godt tage hul på børnehavesnakken. Han går i en integreret institution, så overgangen er faktisk ikke særlig stor. Bevares, jeg ved godt, at børnehave slet ikke er det samme som vuggestuelivet, men i det mindste skal han starte på en stue, hvor han har leget mange gange før og han skal bruge tid med pædagoger, som han allerede kender.

Men lad mig starte nogle måneder før i morgen. Det var i kølvandet på nedskæringerne og os, der fik besked på, at Gustav skulle i børnehave. Vi havde og har stadig ikke fået plads i hverken en privat eller en af de tre andre offentlige institutioner, som Gustav har været skrevet op til i over et år. Men der var én anden institution, som ligger meget tættere på os, hvor der var en plads. Det er kommunens største – over 100 børn, men folk har generelt talt virkelig godt om den. Så jeg tog et stort valg for Gustav og meldte ham ind. Han skulle være skiftet her i midten af juni.

Jeg tog det valg ikke kun på grund af Gustav, men også på grund af Louie, der skal gå i samme institution som Gustav til oktober. Da Gustav startede i efteråret 2018, var der ikke et særlig rart eller roligt miljø på hans stue. Der var mange børn på hans alder, der alle kæmpede om.. ja, alt. Der blev bidt meget, og jeg synes egentlig, at der var lidt kaotisk på stuen i de tidspunkter, jeg var der. Heldigvis er Gustav ret robust – men jeg oplever Louie som en helt anden dreng. Og tanken om, at Louie skulle starte på sådan en stue kun 10,5 måneder gammel… Det kunne jeg næsten ikke holde til.

Men efter jul rykkede de store børn op i børnehaven. I april rykkede det næste hold af “store” børn på 2,5 år – det hold, som Gustav skulle have været på, men vi ville gerne have ham i vuggestuen i lidt længere tid. Og det har gjort underværker. Der er ro og overskud, når jeg afleverer og når jeg henter. Der er kun et par stykker på Gustavs alder, og så er der et godt stykke ned til de næstældste. Så bevares, han er begyndt at kede sig lidt, og jeg ser ham ofte lege med de voksne, når jeg henter ham. Men pludselig føltes det helt forkert, at han skulle forlade en institution, der var rolig, hvor børnene umiddelbart trives, hvor pædagogerne er opmærksomme – og hvor jeg næsten aldrig kan få Gustav med hjem, fordi han vil lege videre. Efter jul er han ligesom blomstret – der er blevet plads til ham og han virker glad. Det er slet ikke den vuggestue, som jeg oplevede i efteråret, og hvis der er den samme ro, når Louie skal starte, så er jeg helt tryg.

Jeg har talt med lederen og pædagogerne om det, og de giver mig ret i, at det var en hård tid. Både for dem som pædagoger og for børnene på stuen. Nogle gange gør sammensætningen af børn, at der er flere konfrontationer end man kunne håbe på. Og det vigtigste for mig var egentlig, at de kan genkende det, som jeg så i de måneder Gustav blev kørt ind sidste efterår.

Nu starter et nyt kapitel

Her på det seneste er Gus begyndt at sige, at han keder sig i vuggestuen. Når vi er i børnehaven, så vil han ikke i vuggestuen. Legetøjet er sjovere og han kender mange af børnene. Det føles helt rigtigt, at han skal starte i morgen. Pædagogerne virker virkelig søde og de elsker Gustav – eller – det virker i hvert fald sådan, så jeg er tryg ved det hele 🙂

Fordi de fleste børn rykker op, når de er 2,5 år, så har de lavet stuerne mindre. Der er to pædagoger til 15 børn. Det er stadig ikke gode normeringer, men 15 børn er bedre end 22. Han skal stadig sove lur, indtil han ikke har lyst mere og faktisk minder hans dag relativt meget om vuggestuens – der er bare lidt flere om at kæmpe om ordet og pludselig er Gustav ikke den ældste eller den bedste sprogligt og motorisk. Dét kommer nok til at skabe nogle udfordringer, men i en alder af snart 2 år og 10 måneder, så er jeg sikker på, at han er klar til det.

Spørgsmålet er om jeg er klar til det 😉

/S

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På børneferie tur-retur