Hvem skal jeg stemme på? Bliv klogere her

Kildesjusk og kritik – sådan er jeg endt i ny bog

I dag udkommer bogen, Sygt eller Sundt, der behandler problematikken i, at kendte og influencers har et direkte talerør til tusinder af følgere. Et talerør, hvor de ufiltreret kan sige hvad som helst, hvilket kan ende med at være potentielt skadeligt.

Et vigtigt emne, som er meget relevant og som jeg er helt enig i – og som jeg selv tænker meget over. Da bogen udkommer i dag, har jeg af gode grunde kun læst de par sider, hvor jeg selv fremgår, men forfatteren, læge Ida Donkin, nævner blandt andet de klassiske eksempler som Fie Laursens vandkur og Saszelines udtalelse om, at komælk er dårligt for børn.

Og selvom, at det er meget kendte navne, der bliver nævnt, valgte en journalist fra B.T. at ringe til mig i sidste uge. Det skyldes jo nok, at de førnævnte eksempler allerede er blevet diskuteret vidt og bredt i medierne. De historier er der ikke så meget nyhedsværdi i, og selvom jeg kun bliver nævnt i en sidebemærkning, så skaber det en ny vinkel for journalisten.

Jeg havde ingen anelse om, at jeg var nævnt i en bog, så I kan forestille jer, hvor mundlam, jeg blev, da journalisten sagde: “Ida nævner blandt andet dit navn i forbindelse med klip af bagerste tungebånd på børn, og hvordan du indirekte promoverer det på de sociale medier. Hvad har du at sige til den kritik?”.

Nu kommer der en længere forklaring på, hvordan jeg dog er endt i den bog, når nu jeg hverken har udtalt mig om eller fået foretaget det klip af det bagerste tungebånd, som Ida behandler i bogen. Inden I får den historie, så vil jeg gerne for god ordens skyld fortælle jer, at Ida efterfølgende har givet mig denne udtalelse:

I bogen Sygt eller Sundt nævnes Hello_Sofie i et afsnit, som beskriver problemet ved at klip af tungebånd hos små børn ofte anprises på sociale medier uden nødvendig skelen til mangelfuld dokumenteret effekt og mulige komplikationer. I afsnittet kan det forstås sådan, at Hello_Sofie har promoveret en sådan klipning af stramt bageste tungebånd på baggrund af symptomer uden fagligt belæg, fordi Hello_Sofie sidestilles med et andet eksempel der gør dette. De to eksempler kan dog ikke sidestilles. Hello_Sofie har efter bogens tilblivelse oplyst, at der har været flere sundhedsfaglige personer inde over det anbefalede indgreb og at amningen var smertefuld for Sofie. Dette følger de danske anbefalinger. Hello_Sofie udviser generelt stor ansvarlighed i sine blogtekster og varsomhed med ikke at promovere sundhedsstof i strid med faglige anbefalinger”.

Om stramme tungebånd

Jer, der har små børn, har muligvis hørt om stramt tungebånd et par gange. I Danmark klipper øre-næse-halslæger tungebåndet, hvis de vurderer det for kort, og kun hvis mor i øvrigt har ondt ved amning. Ida skriver også i sin bog, at et klip i den forreste bindevævsdel af tungebåndet kan være relevant, hvis mor eksempelvis har ondt ved amning. Det er dette klip, som ofte bliver foretaget i Danmark – og som jeg også har fået foretaget på Gustav og Louie, da både sundhedsplejerske, læge og øre-næse-halslæge har vurderet, at de var meget korte.

Der er dog også en hel bevægelse, som taler om “det bagerste tungebånd”; der er støttegrupper på Facebook og flere osteopater kan vurdere om barnet har for stramt “bagerste” tungebånd. Det er et mere omfattende indgreb, som ikke er understøttet og anerkendt af danske læger. Derfor tager flere mødre til udlandet for at få det klippet. Ida belyser problematikken i, at klip af det bagerste tungebånd, har fået sit eget liv på de sociale medier.

Hun skriver:

“I februar 2018 beskrev dr.dk, hvordan desperate forældre rejser til Holland for at få klippet deres børns tungebånd. Det er nemlig de færreste danske læger, der vil klippe den bagerste del (…) Men internettet glemmer både at fortælle om risikoen ved proceduren og den manglende dokumentation for effekt og ‘oversælger’ derved klipning af det bagerste tungebånd som en komplikationsløs mirakelkur. Særligt bekymrende er det, at tungeklippet indirekte promoveres af flere modebloggere på Instagram, herunder Hello_Sofie (…), som løsning på utrøstelig gråd hos babyer”.

Ida nævner også en anden instagrammer og blogger, som jeg af respekt for hende ikke vil nævne, fordi hun – modsat mig – faktisk er rejst til Holland for at få det klippet på sit barn. Efter min mening, hverken promoverer hun det eller anbefaler det, men hvorvidt det forstås sådan er en interessant og vigtig diskussion, som jeg vil lade ligge til en anden gang.

Som kilde i bogen henviser Ida til mit blogindlæg om “Gode råd til amningen”, som jeg skrev, da Louie lige var blevet født. Problemet med Idas kilde og brugen af mit navn er, at jeg aldrig har nævnt det bagerste tungebånd og jeg har aldrig været i Holland. Tværtimod har jeg fået tre danske fagfolk til at vurdere, at begge drengenes tungebånd var for korte. Som jeg også skriver i indlægget, så havde jeg ondt ved amning (som Ida netop skriver er en god grund til at få det klippet). Jeg skriver desuden, at jeg glæder mig til at få ham til lægen. Jeg nævner ikke nogle steder, at jeg får det klippet “på grund af utrøstelig barnegråd”. Tværtimod, så lægger jeg ugen efter dette indlæg op om Louies utrøstelige gråd. I det indlæg skriver jeg, som Ida også advokerer i sin bog, at det i bund og grund nok bare er babys gråd, der udvikler sig, og at det er helt normalt at små børn græder.

Kort sagt, så er det fuldstændig unuanceret at nævne mig i den sammenhæng. Det er faktisk decideret forkert, da det slet ikke understøtter hendes pointe. Jeg er med på, at hvis Ida ville tale om tungebåndsklip generelt – både de forreste og de bagerste og godkendte og ikke-godkendte, så kunne jeg være blevet nævnt. Men det er ikke tilfældet.

Forlaget tager ikke ansvar

Jeg har selvfølgelig været i dialog med journalisten, Ida og forlaget. Journalisten kunne godt se, at der var et problem og udelod mig fra artiklen. Forlaget Lindhardt & Ringhof svarer på min mail, hvor jeg meget tydeligt argumenterer for, at mit navn bliver brugt forkert:

“Vi er selvfølgelig kede af, at du føler dig nævnt i en forkert sammenhæng. Dog mener vi, at det er relevant at nævne eksempler på, hvordan bogens forskellige emner behandles i offentligt tilgængelige blogs og på de sociale medier.”

Det her handler om meget mere end mine følelser. Det handler om korrekt brug af kilder – det selvsamme som Ida advokerer for i sin bog. Hvad der måske startede som (ubevidst) kildesjusk er nu blevet meget bevidst, da de ikke har i sinde at gøre noget ved det. Jeg forstår godt, at de gerne vil “nævne eksempler på bogens emner” – men så må de finde nogle eksempler, der stemmer overens med emnerne ellers er der tale om virkelig dårlig journalistik. Jeg er mildest talt forarget over, at forlaget fralægger sig al ansvar og kommer med så vagt og ligegyldigt et svar på min kritik, som ifølge min advokat er fuldstændig berettiget. Jeg forstår godt, at forlaget finder det omstændigt eller dyrt at gøre noget ved det nu, men de kan i det mindste anerkende min kritik og den fejlagtige henvisning til mit navn og min blog.

Ida og jeg er gået på kompromis, da forlaget ikke vil fjerne mig fra bogen. Derfor har jeg fået udtalelsen fra Ida, som jeg håber, at jeg kan få ud til så mange som muligt. Det er blevet en principsag for mig, og jeg finder det meget paradoksalt, at jeg skal finde mig i at være blevet citeret forkert i en bog, der kritiserer blandt andet influencere for ukritisk kommunikation uden belæg.

Hvorfor er det så vigtigt for mig?

Det ærgerlige ved hele den her situation er, at jeg er så enig i Ida Donkins pointer. Jeg ved, at jeg har et stort ansvar og håber, at der kommer retningslinjer for, hvad vi som influencers må reklamere for, så helt unge følgere ikke bliver opfordret til solarie, snus og cigaretter. Netop derfor er jeg frustreret over, at mit navn og brand er endt på tryk i en forkert kontekst og som ukorrekt eksempel.

Desuden vil jeg da endelig gerne gribe den bold, som Ida har kastet op i sin bog og opfordre eventuelle læsere, der skulle sidde med offentlige sundheds- og oplysningskampagner at henvende sig til mig, hvis I finder min blog relevant. Jeg vil hjertens gerne se på mulighederne for at bruge min platform til at viderebringe vigtig og velunderbygget sundhedsoplysning.

/S

 

 

9 kommentarer

  • Lise

    Hej Sofie.
    For mig har du altid fremstået som en meget reflekterende og velovervejet influencer. Og ovenstående indlæg er super velformuleret og relavant for, hvor er det vanvittigt at en bog kan lave så markant kildesjusk. Jeg er fuldstændig i chok over at forlaget ikke tager det mere seriøst, når du kontakter dem. Håber virkelig at så mange som muligt læser dit indlæg, så sandheden kan komme ud.
    Synes næsten det grænser lidt op til injurier, men det ved din advokat sikkert mere om end mig 🙂
    Alt det bedste til dig og din søde familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Rigtig godt skrevet!!! Ærgerligt at Forlaget ikke vil tage ansvar – fedt at du forklarer dig på så saglig vis!!! 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det godt, du satte hælene i – jeg havde også været komplet tosset, selvom jeg også sagtens kan se Ida’s overordnede budskab er fimt for bogen generelt. Men vil man frem med det, må man have styr på facts – ellers er det jo komplet kikset og bidrager ligeledes til mistro.
    Det var heldigt, du formåede at trumfe igennem og således få et ord med i sagen.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    HVAD! Hvor er det uretfærdigt! Og paradoksalt, som du også selv pointere! Men hvor er du bare sej – ligesom du plejer at være!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvor er du sej – godt skrevet!! Og godt kæmpet. Bliv ved!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hverken forfatteren, journalisten eller forlaget kan være blandt dine faste læsere eller følgere… For “os” der virkelig følger med både på Instagram og her på bloggen ved jo, at du slet ikke hører til i den bog…. Jeg har slet ikke ord for, hvor pinligt jeg synes det er for alle 3 ovennævnte parter…. de har jo slet ikke styr på deres shit. 🙈
    Jeg elsker hele din måde at håndtere sagen på, og råbte nærmest ind i skærmen flere gange, mens jeg læste indlægget: “YOU GO GIRL !!! 💪🏻💪🏻💪🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Jeg hæfter mig (desværre) rigtig meget ved påstanden om at det ikke er et anerkendt indgreb, eftersom indgrebet er tilskudsberettiget fra regionerne herhjemme OG sygesikring Danmark dækker den resterende halvdel 🤷🏼‍♀️🤷🏼‍♀️🤷🏼‍♀️
    Som deltager på årets symposium Idag,, er det beklageligt at se hvorledes påstandene stadig slynges ud på denne måde uden fagligt belæg. Der er hverken dokumentation for eller imod indgrebet. Men jeg blir oprigtig nysgerrig på hvilke komplikationer du har i tankerne, for jeg oplever det værende tankevækkende og ikke særlig velfunderet en påstand. Hvor er kilderne? Hvor er dokumentationen og den faglige evidens……… 🤷🏼‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lige præcis. Det er et fuldt ud anerkendt og lovligt indgreb, som de danske læger i øvrigt også foretager herhjemme – de er bare ikke gode nok til at udføre det, hvorfor mange tager til udlandet (ikke kun Holland).

      Det er SÅ fint at være kritisk, og i øvrigt også pointen om, at influensere og kendte skal være bevidst om, at de har et ansvar for deres enorme platform.

      Men lige præcis på det her område med stramt tungebånd, så er der masser af klinisk evidens for, at det virker. Og også for at det ikke virker. Det kommer an på, hvilke læger man måler det på, altså om de udfører indgrebet korrekt (og i øvrigt på den måde, som det bliver beskrevet i de danske ØNH-lægers interne retningslinjer – som også er sådan, det bliver gjort i fx Holland).

      Den forskningsbaserede evidens mangler helt klart – men det gør den fra begge sider, og den kritiske.

      Derfor er lige præcis det her emne virkelig mangelfuldt belyst, og det virker som om, Donkin griber efter strå. Det virker som om, hun bare har set sig gal på dem, der søger udenlands. Uden i øvrigt at skele til, at 99% af dem, der gør det, er blevet fuldstændig svigtet af det danske sundhedssystem inden, og at langt de fleste af dem, der tager afsted, faktisk har sat sig grundigt ind i både fordele og ulemper ved at få foretaget indgrebet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Sandra, jeg synes du lægger ord i munden på Sofie. Hun skriver ikke noget om komplikationer ved klip af det bagerste tungebånd (Måske jeg er blind (og oplysning mig gerne)).. Dermed er din kritik vel heller ikke særlig sagligt og velfunderet? Som Sofie skriver er det IDA DONKIN der mener det har komplikationer. Sofie forholder sig neutral i den del.
      I og med at så mange forældre er nødt til at rejse til Holland for at blive hørt, er det vel argument nok for at påstå at danske læger ikke anerkender det, tilskud eller ej? I og med at babyerne ikke får den nødvendige behandling og mødrene ikke bliver hørt, så bliver de jo heller ikke anerkendt?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem skal jeg stemme på? Bliv klogere her