Du kan ikke fikse alt, mor

Om ikke at spise kød

Annonce for Simple Feast

Da Simple Feast spurgte, om jeg ikke ville prøve deres måltidskasser, måtte jeg lige kigge Mads i øjnene. Fordi Mads er en rigtig sovs og kartofler-fyr, hvis livretter er krebinetter og wienerschnitzel. Hånden på hjertet, så skulle jeg også lige overveje det. For jeg er jo ikke vegetar, tænkte jeg. Og man kan da ikke blive mæt af vegetarmad. Og så smager det sikkert ikke rigtig af noget.

Efter to måneder med Simple Feast tre gange om ugen må jeg konstatere, at mine fordomme om vegetarmad er gjort til skamme. Faktisk synes jeg, at det kan mætte mere end retter med kød – der er i hvert fald altid noget tilovers, som jeg enten kan spise til frokost dagen efter eller som vi kan supplere med til aftensmaden. Og med en barselskost, der ofte består af brød, chokolade og kaffe, så sætter jeg stor pris på de ekstra grøntsager, som jeg får til aftensmad.

Et simpelt koncept

Konceptet er virkelig simpelt (høhø).  Jeg har downloadet deres app, hvor jeg kan se denne og de næste uges menuer. Der står alle ingredienser og energifordeling i maden og så står der en sød lille “vidste du, at…” til alle retterne. Jeg kan godt lide, at der er tænkt over retterne og det giver et meget menneskeligt touch til hele konceptet. Man får en kasse hver mandag, hvor der er mad til tre dage. Bum, jeg sagde jo det var simpelt. Jeg får en SMS om søndagen, hvornår de forventer at levere kassen. Da der er køleelementer i kassen (og sjovt nok ingen kød), så kan det fint holde sig flere timer.

Da vi skulle til Italien ville jeg afmelde leveringen for den uge og skrev faktisk til Simple Feast, om de ikke ville sørge for, at jeg ikke fik levering. Det viser sig, at jeg bare kan gå ind i app’en, trykke på den pågældende levering og afmelde! Det er så super simpelt og helt perfekt, hvis man har lyst til en pause eller ikke er hjemme.

Vi får Family Feast-kassen, hvor chilien ikke er helt så stærkt, og hvor retterne tager udgangspunkt i mere traditionelle retter som burger, “kylling” i karry, bolognese og wok. Gustav spiser de fleste retter med fornøjelse – dog udelader jeg for begge drenges skyld korianderne 😉 Jeg er glad for, at de hele nødder og de friske krydderurter kommer ved siden af, så vi har et valg og så både Gustav og Mads kan være med, men at jeg stadig har muligheden for at tilføje det. Hvis I har fulgt med i et stykke tid på Instagram, så ved I nok også, at jeg har været lidt presset på hjemmefronten. Mads har været ude at rejse en del de sidste måneder, drengene har været syge, jeg får ingen søvn – og bare dét, at jeg ikke skal tænke på madplan om søndagen, fordi jeg ved, at de næste (mindst) tre dage er klaret for mig, det er helt vidunderligt. For ikke at tale om, at det tager mig virkelig ingen tid at lave retterne – kartoflerne, bønnerne og risene er kogt og sovsen og farsen er lavet. Det er vitterligt bare at varme maden, stege bøfferne og tilberede de friske grøntsager.

Man kan godt skippe kød uden at være vegetar

Allervigtigst ved de her to måneder med vegetarmåltidskasser er, at de har ændret min måde at tænke kost på. Vi har i flere af ugerne ikke spist kød én gang, fordi jeg ikke længere har samme “behov”. Bevares, Mads mumler i ny og næ, at han da egentlig godt kunne tænke sig en god bøf. Men nu er det heldigvis mig, der laver mad og jeg er slet ikke den store bøf-spiser. Så må Mads selv finde vej ud i køkkenet, hvis han virkelig craver!

Jeg synes faktisk, at det har rykket nogle grænser, som jeg havde oppe i hovedet, hvor det eneste vegetarmad, jeg kunne finde på at spise var falafel og pasta med pesto. Jeg har lært, at vegetarmad er mere end det og at det sagtens kan mætte og tilfredsstille mig og min familie. Jeg bliver nok aldrig 100% vegetar, fordi jeg godt lide både kød og fisk, men synes det er værd at tænke vegetarretter ind i hverdagen – man kan nemlig sagtens skippe kød et par gange om ugen uden at være vegetar.

Det er med vilje, at jeg ikke taler så meget om miljø, fordi jeg helt sikkert kunne gøre mere i min hverdag. Så jeg vil ikke prædike, men det er vigtigt i det mindste at kende til konsekvenserne af vores livsstil. Jeg bliver stadig klogere og jeg øver mig. Lidt har også ret, og det glæder mig, at vegetarmad (helt optimalt set veganermad) også gør noget godt for miljøet. Jeg tror, de fleste efterhånden ved, at kød er dyrt på CO2-kontoen. Ifølge en artikel fra videnskab.dk, så udleder 15 procent af alle verdens oksekødsproducenter 1,3 milliarder ton CO2 (svarer til forbruget for 220 millioner gennemsnitlige danskere på et år) og bruger et landbrugsareal på størrelse med Kina. Så næste gang, jeg står nede i supermarkedet og skal vælge aftenens ret, så er det helt sikkert noget, jeg altid vil have i baghovedet.

Og så lad os slutte af med noget lidt mere opløftende – god inspiration! Mine yndlingsretter fra Simple Feast har indtil videre været gnocchi, dahl, gyoza (mmm, I tell ya…), vegetarlasagne og kartoffelpizza. Hvad er jeres go-to vegetarret? Hit me!

/S

4 kommentarer

  • Camilla

    Tjek Stinna.dk – hun laver så mange nemme og lækre vegetarretter uden for mange mærkelige ting i, som ikke lige kan handles i netto 😅 vi er svært glade for diverse veggie deller og en variation af hendes vegetariske Korma.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hellosofie

      Det er også vigtigt! Føler tit vegetarretter har ingredienser i, som jeg aldrig har hørt om 🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Verdens nemmeste vegetar ret? Tricolore peberfrugter + rødløg stegt med fahita-mix og dertil hvad du ellers ville putte i en mexi-pandekage af guaca, cheddar, salater osv 👌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du kan ikke fikse alt, mor