Om at være barselsbitter

Hvornår skal vi ha’ en 3’er?

Det er egentlig lidt skørt. Man når næsten ikke at hele forneden og finde et navn til sin splinternye baby før man får spørgsmålet – hvornår skal I have en 3’er?

Øhm, excuse me? Jeg er svimmel på grund af manglende søvn, har kronisk hovedpine af at kigge ned på min ammende søn (og i min telefon, bevares) og Mads og jeg taler ikke om særlig meget andet end putning og pædagogik. Og nåh ja, så fylder min bitterhed også lidt i hverdagen 😉 En 3’er fylder ikke særlig meget i vores planer – men jeg skal være ærlig at sige, at det trods alt fylder en liiiille smule.

Hvorfor nu det?

Fordi jeg simpelthen ikke kan forene mig med, at det er sidste gang, at jeg har været gravid, født, ammet og holdt en lillebitte baby. Min hjerne har en magisk måde at manipulere med mig på, så jeg glemmer gråden, skænderierne, trætheden, frustrationen, bitterheden, kedsomheden og alt det, der også hører med til at have små børn. Men jeg har lavet en aftale med mig selv.

Selvom det ikke var planlagt, så er jeg i dag glad for, at jeg blev mor “ung”. At have to unger under tre i en alder af 29 år er helt okay – og det giver mig heldigvis god tid til at overveje om vi en dag skal udvide børneflokken. Så jeg har sagt til mig selv, at når jeg når en alder af 34-35 år, og Louie og Gus er langt mere selvkørende, og hvis jeg stadig har lyst til en lille baby – så gør vi det sgu. Hvis vi altså kan. Jeg skal være ærlig at sige, at det skræmmer mig, at så mange af mine veninder og bekendte skal i behandling for at blive gravide. Det vil jeg ikke ud i, når jeg allerede har to og egentlig er ret tilfreds med det – og det skal kun være, hvis det sker. Que sera, sera.

Åh, men så er I jo netop kommet ud af babyræset?

Ja, den får jeg tit. Endelig er man ude på den anden side. Bleerne er smidt, nætterne er stille og weekenderne er pludselig ikke så lange, fordi de kan lege sammen og med andre – og ikke behøver mor og far hvert minut. Og det er måske også helt rigtigt – og så lader vi være, hvis vi i maven føler, at vi er et rigtig godt sted. Det er jo det skønne ved ikke at have travlt! Vi tager ingen beslutning lige nu og jeg lover intet til børnehungrende Mads, der gerne vil have en børnehave i hjemmet. Jeg har også et par gange fået “men er det ikke synd at være efternøler?”. Nej, jeg synes ikke det er synd for et potentielt barn, der er meget privilegeret og elsket at være født 4-6 år efter hans eller hendes storebrødre. Jeg kunne finde rigtig mange andre børn, det er synd for i denne verden 🙂

Og nu hvor jeg selv nævner han eller hun….

… så har jeg fået et par mails om, om jeg ikke nok vil skrive, at det kan være nok så tilfredsstillende at have fået to drenge, og at man ikke behøver en pige thank you very much. At man ikke vil have en tre’er, bare fordi nogle føler, at man da også skal have en pige. Helt enig – det er fantastisk at være drengemor og jeg kunne ikke ønske mig mere. Andet end en pige….. 😀 Jep, jeg overvejer en 3’er i håbet om en pige. Ikke fordi, at der er den store forskel i baby- og børneårene. Men jeg ville lyve, hvis ikke jeg indrømmede, at jeg godt kunne tænke mig den specielle mor-datter relation, der er mellem mange, når døtrene bliver ældre. Jeg siger ikke, at drenge ikke har skønne forhold til deres mødre – men you get me, right? Så jeg er faktisk den helt forkerte til at forsvare, at man ikke liiige skal prøve en ekstra gang i håbet om en pige. Åh, jeg vil sgu gerne have en pige tredje gang, hvis der bliver en tredje gang.

Sofie, prøv lige at hør på dig selv. Havde du spurgt mig for 3-4 år siden om jeg nogensinde ville så meget som OVERVEJE tre børn havde jeg grinet dig lige op i ansigtet. Men ville vi ikke være kedelige mennesker, hvis ikke vi ændrede os i takt med livet og huskede at mærke efter i maven undervejs.

Når det er sagt, så er jeg pissestolt over at være drengemor. De er så lækre, og jeg glæder mig til at se dem vokse op. Og ét er helt sikkert – de to (og Mads) er mere end nok i vores lille liv lige nu 😉

//S

 

7 kommentarer

  • Lika

    Som drengemor kan jeg sagtens følge dine tanker. Dog har jeg selv ikke det bedste forhold til min egen mor, så den perfekte mor-datter relation kender jeg ikke til selv. Måske derfor hele datter-drømmen ikke er sådan helt vildt lokkende. Men det kunne være sjovt at prøve at have en pige. Jeg ved ikke om vi springer ud i en 3´er, men jeg kunne nok godt tænke mig det. Og kan sagtens se det charmerende med endnu en lille fyr – især når de kan være så forskellige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Som altid et rigtig fint indlæg Sofie – tak for din åbenhed og ærlighed! Som drengemor til Konrad på 2 år og 5 mdr og lille Walter på 3 uger kan jeg virkelig relatere til dit indlæg – for ja jeg elsker mine drenge og tror de får det skønneste broderskab, meeeen det kunne da være sjovt også at få en pige en dag – det lyder måske skørt at tænke så langt frem, men jeg kunne faktisk godt tænke mig at blive mormor en dag og det kræver ligesom en datter! Men for nu nyder jeg tilværelsen som drengemor – det er nemlig også meget sejt☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Hej Sofie. Jeg kan så godt følge dig. Jeg har selv en dreng på 8 mdr., og når vi snakker om nr. 2, bliver jeg helt bange for, om jeg kan ske at blive decideret skuffet, hvis vi får at vide, at det også er en dreng, vi venter os. Jeg ved jo, at jeg vil elske ham overalt, når han kommer og selvfølgelig betyder hans velbefindende ALT!!!, men jeg frygter stadig helt, den dag vi skal have kønnet at vide. Det er så forkælet og frygteligt! Ved ikke, om du på nogen måde kan følge mig? 😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Susanne

      Jeg har det på præcis samme måde som dig. Ville blive en smule skuffet. Selvom man bare skal være glad for at det overhovedet kan lade sig gøre, når man tænker på hvor mange der kæmper. 😱

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Dejligt skriv! Har selv to små drenge og har altid bare ønsket en af hver som minimum, så ja jeg drømmer om en pige, ligesom jeg havde drømt om en dreng, hvis jeg havde to piger. Jeg er så enig med Mads om at MANGE børn ville være fedt, men kæresten er ikke lige så klar på mange børn eller overhovedet mere end to 😉 så måske pigen må forblive i drømmene, imens jeg nyder mine drenge til fulde ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle Nortvig

    Hej Sofie.
    Blot en lille hilsen for at sige at du er skide sej og på en eller anden vild måde så er dine (skrevne) tanker de samme jeg tænker, på nøjagtig de samme dage! Jeg er også 29 år. Mor til Arthur på 2 år og 9 mdr. og vores lillesøster Andrea på 4 mdr. Jeg elsker at følge dig! 🌸

    Forårshilsner fra Michelle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hellosofie

      Hvor er du sød! Og hvor er vi (heldigvis) helt almindelige mennesker med helt almindelige tanker og følelser 😀 Det er betryggende.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være barselsbitter