Derfor vil jeg ikke være ambassadør for min by

Om at være barselsbitter

It’s a thing. Jeg er rigtig barselsbitter og har lagt særligt mærke til det i og siden vi kom hjem fra Italien. Jeg har flere gange fortalt om det dér med at give og tage i et forhold. Nogle gange har man overskud, og vi kan gøre os umage for at give til den anden og til hverdagen – og andre gange er man så presset og stresset, at man tager. Og jeg tager – eller det vil sige, at jeg synes selv (og det gør jeg også to be frank), at jeg giver en masse af mig selv til alle, men jeg tager energi ud af forholdet.

Fordi nok tager jeg de 10 opvågninger og tre lortebleer om natten, de tidlige morgener, jeg får Gustav ud af døren om morgenen med sin smurte madpakke imens jeg får puttet Louie, jeg handler, laver mad og vasker tøj og jeg henter Gustav næsten hver dag. Jeg har styr på hjemmet, men jeg kan godt blive en bitter kvinde af det. Én af den der slags, der sidder og mugger i sofaen om morgenen, når Mads vågner med Gustav klokken 7.30-ish i weekenden og jeg har siddet der siden klokken 6. Sur og træls og Mads har kun lige fået sagt godmorgen.

Om at skulle give lov

Bitter fandt jeg mig selv igen i Italien, da jeg “gav Mads lov” til at spille golf. Men Gustav røvkedede sig og Louie ville ikke sove sine lure, så da han kom hjem var jeg rødglødende af bitterhed over, at han havde spillet golf og jeg ikke kan være væk i syv timer og endnu ikke har været alene i mere end halvanden time. Og apropos det dér med at “give lov”. Det er sgu noget rod. Jeg føler mig rimelig large, når Mads kan stikke af sted for at få tid til sig selv (fordi han har jo ikke en time i løbet af hverdagen, hvor han kan smække benene op eller lave noget, som han synes er sjovt). Men jeg føler mig også så nederen over, at skulle være hende mokken, der skal vende tommelfingeren op eller ned. For i bund og grund – og helt egoistisk – så skulle Mads jo helst IKKE spille golf, men hjælpe mig med børnene. Men nuvel, selvfølgelig skal han have Mads-tid – men så er det fandeme heller ikke i orden, at jeg så er en bitterfisse, når han kommer hjem.

The mental load

Og det dér med at være bitter, når man er på barsel, det tror jeg ikke, at jeg er ene om. Og det er forfærdeligt, fordi det er ikke helt fair. Eller jo. En lille smule berettiget er det at være bitter, når man ikke får noget søvn og trækker så stort et læs på hjemmefronten. Men jeg giver jo heller ikke Mads en chance – for det første, fordi jeg bare tager over. Jeg vækker ham så sjældent om natten for at tage Louie og jeg spørger ham aldrig om morgenen, om han ikke står op med ham. Og jeg kan jo ikke forvente, at Mads vågner af sig selv. Hvis ingen vækkede mig, ville jeg for guds skyld også sove videre.

Og for det andet, så er jeg en lillebitte smule afhængig af Louie – og omvendt. Jeg ammer cirka hveranden time i døgnet og tager ikke initiativ til at lære ham at tage flaske. Har prøvet én gang ret så halvhjertet. Jeg har givet ham lidt grød, men han er stadig på det stadie, hvor han ikke kan finde ud af at sluge det og tungen spytter det ud igen. Kort sagt, så gør jeg ham også helt afhængig af mig og kan altså ikke tillade mig at være bitter på Mads over, at jeg hele tiden er på og har ham hele døgnet. Så må jeg sgu gøre noget ved det.

I går, på mors dag, spurgte Mads, hvad han kunne gøre for at gøre min dag god. Jeg svarede noget så simpelt som: “Du kan lave mad og så smutter du IKKE en tur i Silvan og lader mig alene med børnene. Vi er sammen HELE dagen”. Kan I fornemme det dér med at tage energi ud af forholdet og tage i stedet for at give? 😀 Og her bliver jeg nødt til at nævne det begreb, som nok ligger til grund for det hele: “The mental load”.

The mental load er, når man som kvinde ganske usynligt har styr på husholdningen derhjemme. Mangler der bleer og mælk? Hvornår skal der gøres rent og hvad skal vi have at spise? Kan Gustav passe regntøjet i vuggestuen, har børnene fået lavet pas og hvornår skal de vaccineres? Det er nærmest et fuldtidsjob i sig selv at styre en husholdning. Manden vil meget gerne hjælpe – vi skal jo bare spørge… (jeg kan skrive rigtig meget om begrebet, men hvis du googler det eller kigger nederst i blogindlægget, så kan du læse meget mere om begrebet).

Nu lyder det som om, at Mads bare står og glor, når han kommer hjem fra arbejde. Det gør han ikke – han kan godt selv gi’ Gustav et bad og putte ham uden, at jeg siger et pip. Men jeg taler heller ikke om opdragelsen og omsorgen af vores børn, men aaaalt det udenom, som bare kører (fordi jeg er en fucking boss – thank you very much). Og når jeg sidder og bliver bitter, men jo bare kan spørge Mads om hjælp, så er det jo i bund og grund bitterheden, der tager over, fordi jeg overhovedet skal spørge om hjælp til at starte med, og at det ikke bare sker af sig selv, fordi vi er lige parter i husholdningen.

Og nu vil jeg gerne tilføje endnu en ting, og hvorfor dette blogindlæg handler om at være “barselsbitter”. Det er fordi, at jeg ikke arbejder “rigtigt”, når jeg er på barsel. Jeg bruger meget tid herhjemme og det giver meget mening i vores liv, at det er mig, der tager over. Når jeg engang starter på arbejde, så kan det ikke fungere, at jeg skal hente, lave mad og madpakke og sørge for rent tøj hver dag, og så må vi finde en anden måde at gøre tingene på. Derfor er det endnu mere unfair, at jeg lader det gå ud over Mads, for vi er enige om, at det giver god mening med den fordeling, nu hvor jeg alligevel er hjemme i joggingtøj og morgenhår.

Jeg forstår godt, hvordan det er et at have et krævende arbejde. Mads skal op mandag morgen og præstere – jeg skal putte Louie til lur og så kan jeg se Netflix med en kaffe eller skrive et blogindlæg som dette. Jeg har trods min mental load nemmere ved at få slappet af i løbet af ugen end Mads har, og derfor trækker jeg ret lidt på ham (synes jeg selv – han er måske uenig 😉 Desuden, fordi fair skal være fair, så er det Mads, der bruger sin mental load på at betale regninger, ringe til forsikringer, tjekke vores fyr og tagrender. Alt imens jeg svarer, at han bare skal sige, hvad jeg skal overføre eller hvem jeg skal ringe til og hvad jeg skal sige.

Og ja – en god mor er en glad mor. Ikke en bitter mor. Så jeg ved godt, at jeg her cirka 5 måneder inde i Louies liv, snart skal have mig en pause og være der for ingen andre end mig selv. Jeg skal have mig mere end to timer, hvor jeg tager i spa, i biffen med en veninde eller sover hele natten og sover længe. For når det begynder at gå ud over mit humør og jeg bliver “en af de kvinder”, så skal jeg passe på mig selv for at kunne passe på mine børn, på Mads og på vores forhold.

Har du ikke hørt om the mental load før? Så check lige nogle af de her tegneserier ud, som jeg i hvert fald kan relatere til. Og det var alt fra sure Sofie i dag 😉

//S

 

24 kommentarer

  • Sofie

    Jeg startede selv på job da bebs var 4 mdr (bor i USA, sådan gør man herovre) og lad mig fortælle en lille hemmelighed : arbejdet er AFSLAPPET i forhold til en enkelt dag på barsel. Man skal ikke have ondt af, at mænd arbejder og ikke “har en time for sig selv”, for de har kaffepauser, sniksnak med kolleger, god frokost og måske endda tid til at læse lidt netavis osv i ny og næ. Arbejdsdage er mit pusterum fra at være full on mor resten af tiden (og stadig amme hver time om natten), mændene har det ikke hårdt, det er ikke en undskyldning, at de har det åh så hårdt med at tjene løn hjem til familien. Alle løfter og ja, kvinder på barsel, løfter mere, specielt når baby sover pisse dårligt. Når du er tilbage på jobbet, så får du dine pauser der. Indtil da; hold ud og prøv at overtal din mand til at fx tage en sygedag eller feriedag hjemme alene med de to børn, bare så han kan prøve det. Det hjalp min mand meget at prøve at stå alene med baby, der indså han at man har hænderne fulde HELE tiden :-p

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kære Sofie og skønne mødre
    Kunne ikke være mere enig i beskrivelsen af følelserne <3
    Og skønt svung i ordet barselsbitter – men i virkeligheden er man jo mere bare barselsTRÆT/babyUDBRÆNDT.
    Barselsbitter lyder lidt som om at man bare burde tage sig sammen. Men stop stop stop. Man kan ikke give, hvis man ikke har noget at give af.
    Og barsel er jo benhårdt 24/7 arbejde. Så kære alle skønne mødre. Husk jer selv i stedet for at have dårlig samvittighed overfor mand og børn. – De skal nok klare den 😉 For hvis mor er glad, så er alle glade <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Well written!!! Så meget endda at jeg har videresendt indlægget til min kære mand, så han kan se, at jeg ikke er alene om at være en sur kost engang i mellem 😅 High five til dig! 👏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    AMEN sister. Det der, var et skide godt indlæg. Jeg sluttede min barsel for en lille måned siden, men jeg er sgu stadig lidt bitter. For jeg har været helt alene med to børn i over 10 mdr., mens farmand har jobbet i Indien. Jovist, han har da været hjemme i perioder, men jeg er #ladybossen herhjemme. Og der er styr på tingene, men jeg bliver lidt sur (er også skide træt), og det gider jeg ikke være. Jeg trænger også til at gøre noget for mig selv, uden afbrydelser eller dårlig samvittighed. Tak for dit fine indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea

    Åh nej, hvor er det her bare relaterbart! Problemet er bare at nu er min yngste snart et år! ET ÅR. Og jeg er ikke engang længere på barsel, men er studerende og arbejder derfor meget hjemmefra, men jeg er eddermame også bitter, tror jeg starter med at bede om en lur i weekenden. Tak for reminderen. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingibjörg

    Det er spot on!!!! Altså det hele

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg er helt enig! It IS a thing!
    Jeg er mor for anden gang. Første gang til et barn, som ikke sov om natten. Anden gang til et barn, som på 12. uge kun vågner én gang om natten. Og jeg kan mærke en tydelig forskel på (ALT og) hvor meget længere min lunte er blevet, fordi jeg sover om natten, og ikke starter alle dage ud med at være kørt over. Så jeg vil egentlig bare sige – du klarer det eddermandme godt! Tænk at du kan se så meget fra Mads’ perspektiv, på trods af at du hver eneste nat bliver frarøvet noget af det allermest fundamentale, der skal til for at være menneske. Jeg tror egentlig, at alle mennesker, mødre eller ej, i forhold eller ej, ville blive bitre af ikke at sove om natten. Men i et forhold har man én at øse sin bitterhed over på 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Kan nikke genkendende til ALT i dit indlæg haha 😳😂 Tak for endnu engang at være så ærlig og dele både gode og svære tanker om det at være mor! Til november bliver jeg selv mor til 2 og må indrømme at jeg gruer lidt for det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Ej hvor er det skønt at høre at det ikke kun var mig! Shit jeg havde en periode hvor jeg var så bitter! Rasende, jaloux! Jeg tror faktisk mit også handlede lidt om at jeg altså ville have/følte jeg fortjente noget mundtlig anerkendelse, ros og taknemmelighed for min indsats! Men jeg roste jo ikke min mand for at tage på arbejde hver dag, tjene penge, og have styr på så mange andre ting i hverdagen. Jeg kan ikke huske hvordan det ændrede sig men pludselig var den væk! Tror det hjalp for os, at jeg var meget ærlig over for ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Tak, bare tak! Jeg sidder og tuder herhjemme. Egentlig mest fordi, at jeg har præcis de samme tanker og følelser, men bare i så lang tid har haft svært ved at kunne sætte ord på hvad det var – især overfor manden. Måske jeg bare skal vise ham dette indlæg… så tror jeg han bedre forstår. Jeg HADER at være så barselsbitter. Tak for lige at sætte ord på det hele. Det er bare så rart at vide, at man ikke er alene om disse tanker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg var SÅ MEGET barelsbitter da jeg sidste sommer gik hjemme. Jeg gik glip af den mest fantastiske sommer bare for at gå og mugge😭😳😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg kan SÅ meget relatere til alt hvad du siger. Uuuha den er tung. Og det er bare en følelse der er svær at slippe. TAK fordi du deler! Det er skønt med åbenhed – og fællesskab. Og ikke mindst, vigtigt med en påmindelse om at huske egenomsorgen og at tage imod den hjælp man kan få. Det kræver en occasional optankning at være fucking boss 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Da jeg så på IG, at du havde “givet lov til” golf, tænkte jeg bare “omg, hvor har hun meget overskud – hvorfor kan jeg ikke lade min mand gøre sådan noget?!” Jeg er nemlig også lidt barselsbitter, og så snart min mand kommer hjem, får han stukket vores baby i armene. Jeg kan næsten ikke unde ham at tage på arbejde og få en pause! Så tak for dette ærlige indlæg – skønt at det ikke kun er mig, der er lidt nederen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg kan virkelig relatere til barselsbitterheden. Har prøvet lidt at forklare min mand om the mental load, de gange hvor jeg virkelig bliver frustreret, men han forstår det ikke rigtig,.. og hos os er det også mig der styrer økonomi, forsikringer mv 🙈
    MEN! Giv ikke dig selv skylden for at Lou er afhængig af dig, det kræver overskud for dig at skulle lære ham fra sine instinkter (som at spise hos mor) og overskuddet er på et minimum med en baby på 5 mdr.
    Men overskuddet kommer heldigvis snart igen! ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Word!!
    Jeg kan Såååå meget følge dine beskrivelser og indebrændthed! For pokker det er svært at navigere i, både for mor og for far😓 barsel nr 2 er bare slet ikke som nr 1. Oveni valgte vi så at bygge en garage og klinik som æder al vores tid uden ugerne og al overskud. Jesus! Hvad man ikke dør af,..💪🏻💪🏻
    Tak for at sætte ord på mit seneste år♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Af hjertet tak for dette indlæg. Tak for din ærlighed – selv når den gør ondt! Jeg er umådelig glad for, at jeg ikke er den eneste, som blive ringet så barselsbitter, når jeg igen og igen står for det huslige herhjemme. Tak fordi du sætter ord på, og lader mig vide, at jeg ikke er alene! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg kender det alt for godt!!! 🙋🏼‍♀️ Du er slet ikke alene og tak for endnu engang at dele 👏🏻😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Du har simpelthen lige beskrevet mine tanker så nøjagtigt, som jeg ikke engang selv har tænkt dem! Shit, hvor kan barsel være en bitch nogle gange. Og dermed ikke sagt, at man ikke elsker sine børn og lovpriser barselsvilkårene her i landet.
    Efter bare 4 uger med både amning og flaske var jeg ved at blive fuldstændig kuk i låget af at stå til rådighed konstant. Seancer bestående af 45 minutters amning efterfulgt af flaske og udmalkning. Vi besluttede (også af den årsag, at min mælkeproduktion havde det hårdt, fordi jeg var så stresset), at han skulle have flaske. Vil på ingen måde trække noget ned over hovedet på dig – blot fortælle, at jeg ikke har fortrudt en eneste gang, og at jeg ELSKER de timer, jeg kan have for mig selv til at tage til træning, spise på cafe med en veninde, i biografen og andre mindre ting. De giver luft og energi, som er mega meget værd på de hårde dage 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det rammer spot on de følelser, jeg også har stået med i slutningen af mine to barsler. Rart at høre, det ikke kun er mig, der har det sådan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Du er bestemt ikke alene! Jeg var virkelig barselsbitter, da jeg var på barsel, og jeg tør derfor ikke kaste mig ud i barn nr. 2, for jeg husker tydeligt hvilken sur og bitter kæreste jeg var under min barsel… 😬 Og tak fordi du skriver det her indlæg!❤️ Har virkelig følt mig alene i forhold til at føle præcis det du beskriver.. Og sidst men ikke mindst: Du er en fucking boss, og du skal nok få overskud på kontoen igen til din skønne familie👨‍👩‍👦‍👦😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg kan så meget genkende mig selv i det indlæg. Jeg blev også barselsbitter omkring hvor min datter var 5 måneder og det fortsatte faktisk et på måneder. Nu er hun 8 måneder og jeg nyder igen min barsel, så meget at jeg stå i køkkenet i tre timer for at lave nyt spændende mad til hende.
    Godt nok har jeg kun ét barn, men hele det med have styr på alt det der kommer ud over omsorg og opdragelse, kan også gøre mig aller mest bitter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Årh hvor jeg kender det! Mit barn nægter flaske, så trænger i den grad til mig tid. Og ja the mental load er fandme sur, tidskrævende og usynlig 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heh, jeg kan SÅ meget genkende følelsen! Jeg skrev på et tidspunkt et humoristisk (selv om det er overraskende mange der ikke fangede den sarkastiske tone 😳😅) indlæg om nogenlunde det samme på et tidspunkt – så du kan finde trøst i, at vi er flere; http://happyhousewife.dk/2018/01/22/7-egoistiske-ting-min-mand-goer-efter-vi-er-blevet-foraeldre/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Tak ❤️
    Det er lige præcis sådan det er herhjemme, og selv om det lyder lidt mærkeligt når min baby kun er 7.5 mdr, så trænger mit parforhold gevaldigt til at jeg snart skal på arbejde igen. Jeg har simpelthen for god tid til at gå herhjemme og blive bitter over alt det, jeg pågældende dag synes er i vejen i mit forhold, så når hans bil kommer hjem i carporten så står sure Tine klar inde i køkkenet med 2 børn… Men tak for at du beskriver det så rammende, jeg vil prøve at vise ham dit indlæg, så han måske forstår det bedre. Og så virkelig prøve at blive bedre til ikke at være barselsbitter og sur

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor vil jeg ikke være ambassadør for min by