Om dobbeltputning, konfrontationer og livet som græsenke

Pas på maven

Reklame for Lactocare

Jeg er meget glad for at lave det her samarbejde med Lactocare. Jeg tror de fleste småbørnsmødre kender deres D-dråber, Lactocare Baby – jeg gav dem i hvert fald selv til Gustav, da han var lille, efter en anbefaling fra min sundhedsplejerske. Det er også mit indtryk, at mange af jer selv bruger dem til jeres små børn, fordi maven ofte kan drille lidt i den alder. Efter jeg skrev dette indlæg om Louie, der græd utrøsteligt hver aften, var der i hvert fald mange, der skrev til mig, om jeg havde overvejet at skifte hans D-dråber til Lactocares, fordi det er jeres erfaring, at den lille mave bedre kan håndtere solsikkeolie i Lactocares D-dråber end kokosolie, som ellers bliver brugt i de gængse D-dråber. Og i stedet for at have to forskellige dråber stående, så får jeg også samtidig givet Louie et dagligt skud af mælkesyrebakterier.

Og ved I hvad? Dråberne skal ikke længere i køleskabet, som de skulle dengang Gus var lille (det her synes jeg er virkelig optur, hvis I kan mærke det). Hvis I har fulgt lidt med på Instagram, så ved I måske, at jeg ofte glemmer at give D-dråber til Lou. I kan godt forestille jer, at dengang de stod i køleskabet var det nærmest umuligt for min ammehjerne at huske det til Gustav! De seneste par uger har jeg gjort mig umage og stillet dråberne ved puslebordet, det gør det meget nemmere at huske.

Jeg havde faktisk fat i sundhedsplejersken, da Louie var en uges tid gammel. Der stod alle vegne, at babyer skulle lave mindst én lorteble om dagen. De kunne aftage, når han blev lidt ældre, men som helt lille, der skulle han gerne lave mellem 3-6 lortebleer! Dét gjorde han ikke. Og han gør det stadig ikke. Jeg fandt jo ud af, at det er helt normalt, at der ikke bliver leveret mange bleer om dagen, når barnet bliver ammet, men når jeg selv døjer med irriteret tyktarm, så er jeg meget opmærksom på, hvordan drengenes maver opfører sig.

Gustav er heller ikke en “lorteunge” (get it? ;-)), og leverer kun én ble hveranden dag-ish. Og han kan bruge mange kræfter og meget tid på det. Det har han altid gjort. Han er begyndt at sige, at han har ondt i maven, mens han presser, men virker ikke synderligt ked af det, som om han har ondt. Kan ikke finde ud af om han reelt HAR ondt i maven eller om det bare er følelsen af at skulle af med en omgang – for at sige det pænt. Alt tyder på, at han skal have noget mere væske, nogle flere grøntsager (but how?!) og måske også ville få gavn af et dagligt tilskud af mælkesyrebakterier. Til Gus har Lactocare lavet Lactocare Kids, som er en tyggetablet med mælkesyrebakterier tilpasset det lidt større barn. På grund af tilsætningsstoffer (som der selvfølgelig er i vitaminpiller), så må han officielt først få dem fra han er tre år. Han har dog allerede smagt et par stykker de sidste par dage – og han tror det er slik (så husk at holde dem væk fra børnehøjde for de må kun få én om dagen) 🙂

Et tilskud fra mor til barn

Og nu har Lactocare lanceret et nyt produkt, som både gavner dig og baby (også inden baby er født). Det hedder Lactocare Mother & Child og kan med fordel indtages, både når man er gravid og når man ammer. Jeg vidste slet ikke, at det fandtes, da jeg var gravid. Det er et kosttilskud med DHA og mælkesyrebakterier. DHA er en omega-3-fedtsyre, som hører til de essentielle fedtsyrer, og som bidrager til den normale udvikling af hjerne og nethinde hos fosteret og hos ammede børn. Udover, at jeg synes, at jeg har rigtig godt af mælkesyrebakterierne, så giver jeg dem også videre til Louie, når jeg ammer ham.

Irriteret og træg mave har desværre altid fyldt meget i mit liv. Siden jeg var barn har jeg døjet med maveproblemer og i de værste uger, der har jeg kun afføring én gang om ugen. I de gode uger har jeg måske tre gange om ugen. Ja, det lyder helt sindssygt, men jeg har vænnet mig til det og har ikke så ofte gener ved det, som da jeg var yngre. Men derfor er jeg naturligt nok meget optaget af mine børns maver, fordi jeg så nødig vil have, at de døjer med det samme som mig.

Kender I til det dér med problemer med maven?

1 kommentar

  • Emilia

    Hejsa, ville lige svare på det med flere grøntsager til Gustav. Hvis du har en blender kan man lave lækre smoothies med feks grønkål, broccoli, spinat, etc ( fra frost ) som du så blender med frugt ( banan og appelsin er godt ) og vand – de smager slet ikke grøntsagerne og min dreng på 3.5 synes det er sjovt de er grønne – lige som Hulk 😉
    Vi får dem tit som eftermiddags snack 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om dobbeltputning, konfrontationer og livet som græsenke