Hjem Inspiration Vores madplan med hurtige og børnevenlige retter

Vores madplan med hurtige og børnevenlige retter

af hellosofie

Annonce for Lidl

Okay, jeg vil gerne lige starte ud med at sige, at jeg er blevet en kende udfordret af Lidl. De har nemlig spurgt, om jeg ikke vil dele min madplan for ugen med jer. Det synes jeg er virkelig god inspiration, men hånden på hjertet, så er det ikke særlig tit, at jeg får taget mig sammen til at lave en madplan for hele ugen.

Jeg er et kontrolmenneske, der godt kan lide orden i mit hjem og i mit hoved. Der skal være styr på sagerne – og derfor undrer det mig lidt, at jeg sjældent får planlagt den madplan om søndagen. Derfor er jeg egentlig ret glad for, at Lidl spurgte mig, for det er jo en vanvittig følelse at have handlet til en hel uge og vide præcis, hvad man skal lave af mad hver dag! Vi undgår den klassiske panik-pizza om onsdagen og en takeaway burger om søndagen. Bevares, det skal der være plads til, men det skal være fordi, at man trænger og har lyst – og ikke fordi vi ikke liiige fik handlet eller planlagt aftensmaden.

Mange af jer ved, at vi ofte får leveret måltidskasser. Og selvom, det er nemt, så gør vi det altid kun i perioder for vores madkort lider under det. Vi er jo ikke en kæmpe familie, så kuvertprisen ender oftest på 60-90 kroner. Det er alligevel ret meget i forhold til, når jeg handler selv. Desuden får jeg også eksempelvis en lille smør, oregano eller rasp med i måltidskasserne, som typisk er noget, jeg allerede har stående. Det er spild af madvarer og spild af penge.

Tilbage til konceptet om en madplan – det giver mening på alle måder. Så nu har jeg lavet én som både Mads og Gustav godkender. Hvorvidt den er “børnevenlig” ved jeg ikke, for hvad betyder egentlig det? Agurkestænger, rød peber og Lillebror-ost burde være børnevenligt, men det gider Gus ikke at spise. Til gengæld elsker han syltede agurker, oliven og sild – ingen af delene finder I dog i denne uges madplan 😉 Jeg vil gerne lige tilføje, at det først begynder at blive et puslespil, når jeg også skal tage hensyn til Mads. Han er nemlig (meget) allergisk over for nødder, sesam, birkes, solsikkekerner, græskarkerner og chiafrø. Og så kan han ikke lide ost (kun på pizza og lasagne, forstås) eller karry. Såååeh – sæt i gang!

 

Jeg er trods Mads’ komplekser endt med en virkelig god madplan. Og bare fordi Mads ikke spiser det, så elsker jeg nødder og ost i min mad. Det pifter alle slags salater op med lidt pinjekerner eller fetaost! Derfor laver jeg ofte en lille skål ved siden af, hvor jeg selv kan putte alt det lækre på.

Jeg har sørget for varieret mad med kulhydrater (fx. kartofler eller pasta), kød, fisk eller æg og typisk en salat eller bagte grøntsager til. I finder ikke bøffer på menuen – dels fordi bøffer ikke siger mig det store (Mads er ikke helt enig, men så må han sgu selv lave mad ;-)) og dels fordi, det ikke er helt godt for vores gode jord. Fælles for alle retterne er, at de ikke tager mere end 30 minutter at lave, de er primært økologiske, helst danske og så har jeg handlet til alle retterne i Lidl. De har nemlig udvidet deres faste sortiment med mere end 300 nye*  varer, så der et større udvalg – især danske og økologiske varer – og mange af dem finder I i min madplan.

Ugens madplan

Mandag: Torsk med hvidvinsflødesauce og bagte grøntsager

Tirsdag: Lasagne med tomat-mozzarella salat med pinjekerner

Onsdag: Frisk pasta med rejer, squash og citronflødesauce

Torsdag: Tærte med løg, broccoli og bacon samt en salat med blåbær og feta

Fredag: Fiskefrikadeller med ærter, stuvet kål og kartofler

Lørdag: Frisk pasta med kødboller ala Lady og Vagabonden

Søndag: Fajitas med kylling, avocado og smeltet ost

Jeg er meget imponeret over udvalget i Lidl. Næsten alle varerne kunne jeg finde i en økologisk udgave – og de var ikke særlig meget dyrere. Desuden var der masser af plads, der var rent og der var alt, hvad jeg skulle bruge – og en MASSE andet. Jeg er nemlig ikke typen, der KUN holder mig til indkøbslisten. Jeg bliver fristet, når jeg handler – og dear Lord hjælp mig, hvis jeg bare er en anelse sulten, når jeg tager ud for at handle! Især i Lidl, hvor tingene ikke koster møj’.

Og sulten, det var jeg faktisk, da jeg var i Lidl i dag. Nu er jeg jo på barsel og spiser de fleste måltider herhjemme, så synes også lige, at I skal se nogle af mine snack-indkøb, som ikke helt passer ind i aftensmaden. Nuvel, jeg har også lige arrangeret lidt æbler og blåbær på billedet også, så I også får lov at kigge på lidt grønt! OG en omgang pasta til Gus, fordi jeg synes de er geniale 🙂 Alle de varer med Lidls “Bio Organic” mærke er (….you guessed it) økologiske, så det er faktisk kun blåbærrene, der ikke er øko.

Er der andre derude, der får lavet en madplan til den kommende uge? Tips og tricks modtages gerne, så jeg kan blive bedre til at planlægge mine måltider.

/S

 

 

 

 

Følg mig på Bloglovin

Du vil måske også gerne læse

21 kommentarer

Sofie 4. marts 2019 - 10:17

Hej Sofie,
Det ser virkelig lækkert ud – ved du hvor meget det blev i alt at købe ind til denne madplan? Det kunne være spændende at høre.
Mvh Sofie

Svar
Hellosofie 4. marts 2019 - 17:19

Det er lidt svært at svare på, fordi jeg måtte handle to gange (fordi Louie til sidst ikke gad sidde i bæreselen) og fordi jeg har købt en MASSE andet end det, der stod på madplanslisten (kaffebønner, olivenolie, bleer, frugt osv). Men de varer, du ser på bordet i indlægget, har kostet 850 kr. Og der er bla. 2 pakker øko kylling, 2 pakker øko hakket oksekød, 2 pakker fiskefars, 1 laksestykke og så alle grøntsagerne og snacks.

Svar
Amalie Josephine 4. marts 2019 - 11:43

Jeg er selv stor fan af madplan! Et godt tip herfra er at følge andre på Instagram der også laver og deler madplaner, til inspiration! Har selv fundet et par stykker der deler vores smag i mad og børn på vores søns alder, som jeg bruger til inspiration til vores egen madplan 🙂 Vi bor ikke i nærheden af en Lidl men bruger istedet Bilka To-Go app’en – Jeg handler via app’en og manden henter og bringer maden så varene hjem (uden at stå ud af bilen 👌🏻)

Svar
Trine 4. marts 2019 - 11:47

Så mangler der bare lige opskrifter og din indkøbsliste – så er jeg den der er kørt 😉 ser lækkert ud! Hvor meget har du handlet for? Hvis man må være SÅ fræk.

Svar
Hellosofie 4. marts 2019 - 17:16

Du må så sandelig være så fræk 😉 Men det er lidt svært at svare på, fordi jeg måtte handle to gange (fordi Louie til sidst ikke gad sidde i bæreselen) og fordi jeg har købt en MASSE andet end det, der stod på madplanslisten (kaffebønner, olivenolie, bleer osv). Men de varer, du ser på bordet i indlægget, har kostet 850 kr. Og der er bla. 2 pakker øko kylling, 2 pakker øko hakket oksekød, 2 pakker fiskefars, 1 laksestykke og så alle grøntsagerne og snacks. Hånden på hjertet, jeg er dybt imponeret over, hvor billigt det er at købe økologisk i Lidl.

Svar
Hellosofie 4. marts 2019 - 17:17

Ooog i forhold til opskrift, så deler jeg opskrift på tærte og fiskedeller senere på ugen. Hvis der er andre, du er interesseret i, så skriv lige 🙂

Svar
Trine 4. marts 2019 - 18:18

Lyder ganske fornuftigt! Er faktisk ret begejstret for Lidl. Et lille tip – deres kakao mælk smager sygt! Topper næsten Cocio og koster intet!

Det var lige fisken jeg tænkte på – synes det er så svært st lave fisk der bliver spændende både for voksne og små børn..

Svar
Camilla 4. marts 2019 - 12:02

Jeg bestiller mad på nemlig.com, og laver madplan ud fra deres tilbud. Så sørger jeg selvfølgelig også for variation, så vi ikke skal spise kyllingefileter hver dag, fordi det var billigt 😉 Men jeg synes det virker, for jeg laver madplanen samtidig med jeg opretter bestillingen, og så kan jeg også holde lidt styr på pengene. Elsker at lave madplan! Har gjort det i et år, og forstår slet ikke jeg kunne leve uden før hahah 😛

Svar
Fie 4. marts 2019 - 12:05

Ja, jeg laver madplan hver uge, og har gjort det de sidste fire-fem år.
Når jeg laver den sørger jeg for, at undgå madspild. Så hvis vi skal bruge parmesan den ene dag, sørger jeg for, at der er en anden dag i ugen, hvor vi også skal have en ret med parmesan, så vi får den tømt (vi er kun to indtil videre) 🙂

Svar
Hellosofie 4. marts 2019 - 17:13

Det var det, jeg synes var sværest ved denne madplan, fordi jeg jo ikke er vant til det. Normalt tager jeg det ligesom dag for dag og ser, hvad der er tilovers. Men denne gang skulle jo vide på forhånd, hvad jeg ville have af ingredienser til at lave en ny ret.

Svar
Sarah 4. marts 2019 - 12:11

Altid skønt med lidt inspiration – den med citronflødesauce lyder lækker 👌🏼
Vi har en lille gut på 10 mdr. herhjemme og en pige på 5,5. Vi er (hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg jo) blevet ret hardcore til at huske de der madplaner – og det at få købt alt ind på én gang, så vi kun skal rende efter småting som mælk og rugbrød (og mine impuls snackkøb)
Her er vores plan for den kommende uge:
Mandag: veggie Minipizzaer med grøntsagsstave (sætter en koldthævet dej i køleskabet søndag, så kan de bare klattes ud med tomatsauce og ost mandag eftermiddag)

Tirsdag:
Risotto med svampe og salat med mango og feta

Onsdag:
Fiskefrikadeller med scoresalat og tzatziki

Torsdag:
Æggekage med rest af kartofler fra onsdag, tomat og bacon – med rugbrød til

Fredag:
Fritter med kyllingespyd, spidskålssalat og rest af tzatziki fra onsdag

Lørdag:
Lasagne med stegt spidskål

Søndag:
Rest af lasagne og andet fra ugen

Svar
Hellosofie 4. marts 2019 - 17:12

Lækker menu! Hvad er scoresalat? P.S elsker “Hvis jeg selv skal sige det (og det skal jeg jo)” 😀 Haha – livet som mor.

Svar
Anne Mette 4. marts 2019 - 12:20

En opskrift på et par af dine retter til madplanen kunne være virkelig lækkert😍 hvis du altså får tid<3

Svar
Hellosofie 4. marts 2019 - 17:11

Jeg deler opskrift på tærten og fiskedeller senere på ugen. Skriv hvis jeg skal dele nogle af de andre 🙂

Svar
Amanda 4. marts 2019 - 12:34

Elsker også at få købt ind til hele ugen. Det er så skønt at man ikke skal tænke over det hver eneste dag. Ofte supplere vi så med lidt frugt/grønt og mælkeprodukter sidst på ugen☺️ Denne uge lyder menuen således: Ugens menu:
krebinetter og ovnbagte rødder.
Salat med varmrøget laks og salsaverde.
StuvetHvidkål, frikadeller, gulerodssalat.
Middag hos svigerfamilien.
kartoffel/porre suppe med bacon og flute.
Kylling i karry med porrer og æbler.
Rester. Her hjemme er min mand allergisk for nødder, så det får vi faktisk aldrig længere. Ugentligt forsøger jeg at lave en dag med suppe og en dag med rester. Denne uge er krebinetter og frikadeller af samme bakke. De laves og fryses ned, så er tilberedningen sparet en anden dag. Kylling i karry bliver også en stor portion som kan blive til rester i næste uge.

Svar
Hellosofie 4. marts 2019 - 17:10

Det lyder faktisk meget som vores uge! Og hvor godt, at du får lavet madplan. Bortset fra, at Mads ikke kan lide karry altså 😉 Vi får næsten aldrig nødder pga Mads’ allergi, men jeg elsker bare mandler. Og jeg ville typisk også lave til to dage af fx. fiskefrikadellerne, lasagne og ofte også tortilla.

Svar
Sara 4. marts 2019 - 12:58

Jeg laver madplan hver uge, for på trods af at jeg er på barsel, så ville jeg ikke vide hvordan jeg skulle få tid (eller overskud) til at handle hver dag 🙈 Jeg har to noter på min telefon; én med ugens madplan samt indkøbsliste, som kan opdateres i løbet af ugen når vi opdager ting der mangler eller hvis vi tager det sidste af en ting, og én med ideer til aftensmad. Hver gang vi har spist noget eller hvis jeg ser en ret et sted, så skriver jeg det ind. På den måde har jeg mit eget lille opslagsværk når jeg skal lave madplan og behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver gang 😊💪🏻

Svar
Hellosofie 4. marts 2019 - 17:10

Det er sgu sejt!

Svar
Louise S 5. marts 2019 - 12:22

Jeg er faktisk virkelig badass til madplaner. Nøglen for mig er 100% nemlig.com’s app – den kan jeg næsten bilde mig selv ind tæller som hygge-scrolleri, så jeg løbende lægger i kurven, når jeg keder mig. Og så en gang om ugen sætter jeg mig koncentreret med den en halv time og får planlagt en uges mad ud af det. Ofte er min kæreste på arbejde om aftenen, så det bare er mig og min søn på knap to (+ eventuelle gæster) til aftensmad. Derfor er vores aftensmad sjældent særlig ambitiøs – jeg er dybt imponeret, hvis du laver al den mad alene med en baby og Gus om benene, Sofie!!
I denne vores madplan sådan her ud:
Mandag: hjemmelavet pizza på bund af arabiske fladbrød (så nemt!!) Halvdelen med flødeost, pesto, kartofler, rød peber og ost. Den anden halvdel gode gamle hawaii.
Tirsdag: pizzarester og snackgrønt (agurker, rød peber, gulerødder og edamamebønner)
Onsdag: rugbrød med æg og rejer
Torsdag: fiskefrikadeller med kartofler, broccoli og grønkålschips
Fredag: barnet sover hos mormor, så de voksne skal have lige præcis det, de har lyst til – og andre skal lave det!
Lørdag: klassisk pasta kødsauce
Søndag: fisk i ovnen og frysepomfritter

Svar
MorT2 6. marts 2019 - 6:20

Wow: lækker madplan. Jeg må sige den er langt over niveau i forhold til hvad vi kan leve op til herhjemme og den tid vi har. Med to små børn om benene synes jeg det er næsten umuligt at lave så store retter. Mine børn vil helst spise kl 16-17.30. Det hænger bare ikke sammen hjemme hos os. Vi må gøre noget helt forkert 🤦🏼‍♀️

Svar
Hellosofie 6. marts 2019 - 19:59

Du gør helt sikkert ikke noget forkert! Gus er også sulten der, men han får typisk frugt eller yoghurt eller en anden snack, og så kan han holde den til klokken 18 (senest dog). Den lyder omfattende, men retterne er faktisk ret nemme. Og selvom det er en madplan på en uge, så er vil der være rester fra nogle af retterne – fx. kødboller og lasagne 🙂 Men ingen tvivl om, at der nogle andre uger også bare skal være rugbrød på menuen.

Svar

Skriv en kommentar

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse, huske dine indstillinger, og til statistik formål. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken Accepter Læs Mere