Vores utrøstelige baby

Når din krop dumper 8 uger efter fødslen

Både Louie og jeg var til 8 ugers check i dag. Det ene besøg var lidt mere opløftende end det andet. For Lou klarer sig super – han trives, pludrer, spiser, skider. I ved… livet som baby.

Jeg skulle tage en efterfødselsreaktionstest (sejt ord), som alle skal tage ca. 8 uger efter fødslen. Jeg kan huske, da jeg tog den under barslen med Gus, at jeg var lidt nervøs – for tænk nu hvis den gennemskuede noget om min sindstilstand, som jeg ikke selv vidste? Eller tænk nu, hvis den angst og mangel på “kærlighed ved første blik” var en efterfødselsreaktion – en depression?

Det var det selvfølgelig ikke. Det er helt normalt. Og da jeg tog testen denne gang, kunne jeg da godt synes, at det er lidt vildt at man kan konkludere noget som helst ud fra 10 spørgsmål. Men under alle omstændigheder, som jeg også har sagt før, så er det bare så meget nemmere for mig følelsesmæssigt at blive mor for anden gang.

Fysisk til gengæld. Det er en anden snak.

Jeg var til lægen i dag til 8-ugers postfødselscheck, og som jeg også fortalte på min story i dag, så er det sgu lidt nervepirrende at skulle sprede ben her 8 uger efter. Det er faktisk ret meget som at gå til eksamen uden at have forberedt sig (og man ved talentet ikke er nok i sig selv) eller som at tage til tandlægen uden at have brugt den tandtråd, som man får at vide HVER GANG, at man skal huske at bruge. Derfor børster man lige ekstra grundigt tænder og bruger tandtråd på selve dagen. Lidt ligesom i dag, hvor jeg har lavet knibeøvelser som aldrig før!

Da jeg var til 8-ugers check efter Gus’ fødsel sagde min læge dengang, “tja, du er hverken bedre eller værre stillet end andre kvinder, der lige har født”. Nå. Sååeh, tak, eller? Var det en 7’er på karakterskalaen? Eller er alle nye mødre en 4’er som udgangspunkt? Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, for jeg havde ikke husket at knibe. Jeg har en eller anden naiv idé om, at den nok skal blive stærk igen af sig selv. Kroppen heler af sig selv, ik?

Mja. Not so much. Især ikke når den ikke når at blive synderligt meget stærkere inden man føder igen. Og efter anden fødsel HELLER ikke formår at træne bækkenbunden.

Denne gang sagde lægen, efter jeg giver den hele armen og kniber så jeg næsten bliver rød i hovedet: “Ja altså, det er den rigtige muskel, du bruger. Du klemmer bare ikke særlig hårdt”. Hun fortsætter: “Og så har du tørre slimhinder, fordi du ikke har så meget østrogen i kroppen. Det er lidt ligesom en kvinde i overgangsalderen”.

Fedt. Kære børn, jeg elsker jer. Men lige nu render jeg rundt med en tør og tilsyneladende slap vagina i en alder af 29 år. You owe me.

Heldigvis lader det til, at det ikke kun er mig, der får deprimerende beskeder hos lægen. Jeg fik faktisk mange beskeder fra følgere på instagram, som heller ikke har fået lavet deres knibeøvelser og som derfor heller ikke kun snyde lægen (ja ja, man snyder kun sig selv, I know).

Sagt hos lægen:

“Det er vist ikke den rigtige muskel. Gå du hjem og øv dig lidt…”

“Ja, sådan en fødekanal bliver en kende slidt af sådan en tur, så det er der jo ikke meget at sige til”.

“Jeg lå og klemte som gjaldt det mit liv og nærmest råbte af anstrengelse: ‘jeg gør det nu, GØR JEG IK’?!’, hvortil min læge uimponeret svarede, at hun da godt kunne mærke det en lille smule…”

Mens lægen er begravet dernede: “Nååå Nina, skal I på skiferie i år?” Lars for fanden, det taler vi ikke om mens du har din hånd oppe i mig.

“Altså, du er nok ikke syet helt optimalt. Kan du se denne her flap? Den skulle have været her….”, imens hun fører flappen over på den anden side.

“Kan du mærke jeg spænder op nu? … narh. Hvad med nu?! …nej. NU?! … Nix, nå, men du forsøgte da”.

Hahaha, ej, jeg griner med kærlighed fordi mit underliv også sejler lige nu. Men i det mindste kan vi tale åbent om det, så andre derude ikke føler sig helt maltrakteret.

Nu kommer min næste udfordring. Efter mit 8-ugers check er overstået, har jeg nemlig ikke en (dårlig) undskyldning for at undgå sex og træning. Det er har været mit ‘helle’, mit skjold. Jeg skulle virkelig over en mental (og det føltes også som en fysisk) barriere, da vi skulle have sex første gang efter Gustavs fødsel, og det samme gælder denne gang, kan jeg mærke. Og den manglende træning? Det er bare slet og ret dovenskab.

Men lad mig så slutte af med en opfordring til alle kvinder om at smutte ind på knibnu.dk eller download en app, der sender dig knibe-reminders. Måske mind dig selv om at knibe hver gang du skifter ble? Om ikke andet, så er jeg sikker på, at jeg har fået en håndfuld kvinder til at knibe mens de har læst det her blogindlæg, for det er som oftest, når vi liiige bliver mindet om det, at vi får det gjort.

Happy workout og høj femmer herfra.

/S

13 kommentarer

  • Kajse

    Haha! Åh Gud altså. Jeg har kun født 1 😹
    Følte flere gange at noget var galt efter gødselen og syningen – og efter flere ring til lægen fik de overbevist mig om, at sådan har alle det. Nårh for den da tænkte jeg, vi må vente til de famøse 8 uger er gået. Op til tjek, lægedamen kigger ned og siger “Woow”. Ikke lige drømme kommentareb, må jeg indrømme! “Du er blevet syet helt sammen, så der er lukket for konen, skal jeg lige klippe det op?”
    Behøver jeg sige det var en lang gå tur hjem? 🙄😹

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hellosofie

      Ej, det må du ikke sige! Sov jordemoderen da hun syede dig?! Jeez!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Da jeg var til mit 8-ugers tjek efter første fødsel, sagde min læge, at han ikke kunne se, at jeg havde født vaginalt, alt så fuldstændig fint ud, og jeg kneb perfekt. Shit den har jeg levet højt på længe 😁😆 Efter anden fødsel kunne man så godt se det på min bækkenbund, men jeg kniber sgu stadig godt. Undskyld…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Lægen: Så klemmer du
    Mig: *klemmer alt hvad jeg kan*
    Lægen: Ja du måtte gerne klemme
    Mig: Det gør jeg også…
    Lægen: Nåh, det var ikke så godt…
    Her 2,5 år senere, tror jeg desværre ikke det er meget bedre o.O

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Efter 2. Fødsel fik jeg også “pænt” at vide af lægen, at der var plads til forbedring.. Min mødregruppe synes, det er hylende sjovt. Det gør jeg måske ikke helt. 🤨 Og sexlysten er stadig ikke tilbage her 1 år efter 2. Fødsel, så nu har jeg droppet minipillerne (for måske de påvirker lysten?) og så har jeg købt bækkenbundskugler. Det må jeg da kunne huske at bruge 🤦🏼‍♀️😅 Tak, for det ærlige oplæg. Det er som at læse mine tanker og skønt, at man ikke er alene med et slattent underliv og sexlyst 🧡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Da jeg var til 8 ugers undersøgelse med min første, sagde lægen jeg skulle forestille mig at jeg stod i en toiletkø på Roskilde festival med 20 andre foran i køen 😳 der måtte jeg bare sige, at fødsel eller ej havde jeg aldrig klaret den udfordring i påvirket tilstand 😂 jeg skal også snart til 8 ugers tjek med nummer to, og er slet ikke klar til den eksamen – det ligger heldigvis ved siden af torvehallerne, så den mentale forberedelse er der 🥐☕️🍰

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Min læge sagde helt tørt “Prøv at knib sammen… Tja, dem skal du hjem og lave nogle flere af!”
    Det resulterede i, at jeg kneb som en gal. Et halvt år senere lå jeg inde ved Birthe Bonde klinik, og fik besked på at stoppe med knibeøvelser og begynde at fokusere på afspænding. Der endte med at gå 8 måneder efter fødslen, før det var fysisk muligt at have sex, fordi mit underliv var så spændt… 😣🙈 Det skal helst undgås denne gang.

    Læste iøvrigt nogle fine indlæg på meyermor.dk om den udfordring, hvis andre har samme udfordring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Min kæreste og jeg havde så småt forsøgt os med sex inden 8-ugerstjekket. Men det havde gjort så hjernedødt ondt, at vi opgav projektet. Da jeg forklarede min læge det til tjekket kiggede rundt ned og konstaterede tørt: “ja, du er sgu også blevet syet lidt underligt. Se lige her i spejlet – kan du se, det er ligesom savtakket? Ja, så det giver god mening, at det gør ondt. Om man kan gøre noget ved det? Mja. Kom igen om et halvt år, hvis det stadig gør ligeså ondt.” ( … det gjorde det heldigvis ikke!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Tak for at du deler hudløst ærligt! Jeg har ikke fået børn endnu, men jeg glemmer også ALTID de knibeøvelser.. Heller starte inden tænker jeg altid.. Men så sandt som du skrev, gik jeg i gang mens jeg læste og kunne ikke lade være med at grine da jeg kommer til det sidste 🙂 Haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg kneb og kneb alt den tid jeg læste – og da jeg kom til enden, hvor du skriver at du fik nogle til at knibe i forbindelse med indlægget døde jeg af grin!
    Om 4 måneder er det min tur til at komme til 8ugers tjek 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg gruer for anden gang. Første gang kiggede min søde læge imponeret og sagde “der er 16-årige der er mere slappe end det der. Fortsæt hvad end du gør – det er decideret imponerende. “. Havde vitterligt følelsen af at få 12 uden at have forberedt mig. Er overbevist om at nemesis kommer 2. Gang og at jeg bliver gennemskuet. At jeg bare var ekstremt heldig. Kan man have heldige dage med den slags? Jeg er lidt i tvivl…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg fik kommentaren ja du når en alder hvor det er ved at være for sent at rette op på det😳. Og her 5 år senere kan jeg ikke gennemføre en combat time uden at lugte lidt som en hjemløs bagefter🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg fik også den der, med at jeg godt kunne knibe, men jeg var helt tørlagt, så jeg kunne da lige få nogle stikpiller, så det kunne blive fugtig igen…. Kommer på apoteketet, hvor de fortæller mig, at det normalt bruges til kvinder i overgangsalderen. Seriøst var 23, det er ikke okay. Men betalte de 500 kr. Gik hjem og skød en op i den tørlagte skede.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores utrøstelige baby