Vi er blevet forældre til hvert vores barn

Vores utrøstelige baby

For nogle uger siden delte jeg min frustration med vores grædende barn på story på Instagram. Altså i en tekstet version. Jeg har lært, at jeg ikke må dele videoer og billeder af mine børn, der græder – fordi det simpelthen er over stregen for nogle.

Det er helt nyt for os at have et barn, der græder hver aften. Thank the Lord, at vi ikke er førstegangsforældre. Gustav var ikke en super nem baby, men han græd ikke meget. Han var ikke nem at få til at sove og sov først igennem, da han var næsten 2 år. Louie er, hvad man måske vil karakterisere som “nem” i løbet af dagen. Han giver forholdsvist nemt slip og falder i søvn. Han græder minimalt og spiser hver anden time. Når han er vågen pludrer og smiler han. Han sover ikke rigtig strukturerede lure endnu (burde han det?). Han sover maks. en time, så er han vågen i 30-40 minutter, og så sover han 45 minutter-1 time igen. Mødregruppens børn sover snildt tre timer i streg. Jeg blev spurgt den anden dag, hvordan jeg overlever en dag, når han ikke sover længere tid ad gangen – men han er ret chill, når han er vågen og kræver ikke det store, og falder nemt i søvn igen, så det er ikke så problematisk (endnu), at han ikke tager længere stræk. Til gengæld tager han mange.

Men så rammer viseren 18:00. Nogle dage når vi til 19:00 før det går løs. Og Louie græder. Han skriger. Nogle gange så meget, at han stopper kortvarigt med at trække vejret, fordi han ikke kan få luft. Første dag var den dag, han fik klippet sit tungebånd. Jeg havde været syg og tænkte, at det måske var en reaktion på for lidt mælk og irritationen af et klippet tungebånd. Jeg hev ham op i bæreselen, ud af bæreselen, sut, uden sut, bryst, svøb. Normalt falder han hurtig i søvn svøbt i dynen med en klud over hovedet og med sut. Men jeg kan lige vove at svøbe ham mellem 18-20 – han eksploderer.

Jeg blev mere og mere desperat og Mads var helt grå i hovedet af al den gråd, som han ikke kunne gøre noget ved. Hvis vi kortvarigt giver op og løsner svøbet, tænder lyset og snakker med ham, så stopper han – i nogle minutter indtil uroen i kroppen tager over og vi bliver nødt til at genoptage vugningen. Det har nu stået på hver aften siden (i nu cirka 2 uger) og gråden varer mellem 20-90 minutter. Non-stop.

K-ordet, overstimulering og fussy nights

Louie har været til osteopat og er lækker blød og er ikke låst i kroppen, så nu er det i hvert fald afklaret. Er det kolik? Nej, det føler jeg i min mave, at det ikke er. Uden at vide det! Men jeg tror simpelthen ikke, at han kan være så nem og stille og umiddelbart tilfreds i løbet af dagen lige indtil klokken slår 19, hvor “kolikken” pludselig slår til i en time. Nogle sundhedsplejersker siger, at det er tarmene, der arbejder og lige skal falde på plads. Men på samme tid hver aften?

Overstimulering kunne meget vel spille en rolle, men der er mange dage, hvor vi bare er os i sengen i et roligt miljø og uden de store indtryk. Gråden er den samme. Men jeg er ikke i tvivl om, at det er alle de stimuli, som han har samlet til sig i løbet af dagen, der gør, at han har sværere og sværere ved at give slip og falde i søvn jo længere op ad dagen, vi kommer.

Men så var der et par stykker, der skrev til mig, at jeg skulle google “fussy nights”. Og selvom jeg ikke kan vide, at det er det, så giver det mig en enorm ro at vide, at det sandsynligvis ikke skyldes smerte eller at det ikke er mig, der gør noget forkert. Det er bare slet og ret gråd, der skal udvikle sig. Hvis du også har et grædende og utrøsteligt barn hver aften, så læs lige den her artikel.

Fussy nights (eller også kaldet witching hours) er åbenbart meget, meget normalt – hvilket også var min opfattelse, da rigtig mange mødre skrev til mig, at de oplevede det samme, på samme tidspunkt og pludselig en dag stoppede det. Eksperterne kan ikke rigtig forklare, hvorfor babyer typisk græder på dette tidspunkt, men der står bl.a.: “During the first three to five months of life, inconsolable crying bouts are part of the overall crying babies do,” he explains. This is sometimes referred to as the “crying curve” and peaks around two months, tapering off by the time the baby is six months old. “The level and intensity of crying is different for every baby, but it is very common,” says Barr. For some infants, cluster crying around 5 p.m., for example, is part of this behaviour, he says. “We don’t know why, but we’ve surmised it has to do with diurnal rhythms”.

Hvad skal jeg stille op?!

Som der også står i artiklen, så kan man prøve at køre en tur i vognen eller bilen. Man kan bære dem (der står også, at børn der bliver båret har tendens til at græde mindre), skærme dem eller man kan prøve med white noise. For mig virker vores app med en meget høj hårtørrer-lyd bedst. Jeg sætter ham i bæreselen og tænder for app’en og lægger en stofble over hovedet, så jeg skærmer ham bedst muligt. Og så går jeg rundt og vugger i en times tid imens der bliver skreget for fuld blæs. Blæser-app’en hjælper giver ham ro nogle gange, men ikke særlig længe. Hvis jeg slukker for app’en for hurtigt eller sætter mig ned for tidligt, så kan han vågne og begynde forfra. Så mens Mads putter Gustav (LANGT hyggeligere scenarie med godnatlæsning og putning – jealous much), så går jeg rundt inde i stuen med en skrigende baby indtil han til sidst falder i en dyb søvn. Når han først er i den søvn, så er han rolig resten af aftenen og natten og begynder først at græde igen næste aften.

Nu lyder det som om, at han sover om natten. Det gør han i øvrigt heller ikke og har ofte svært ved at falde i søvn efter en amning, når jeg lægger ham fra mig. Men i det mindste græder han ikke!

Åh, hvor havde jeg glemt, hvor meget søvn (eller manglen på samme) fylder under en barsel. Lure, søvnrytmer, amning. Minderne vælter ind over mig, men det er 110% nemmere for mig at håndtere og acceptere denne gang, fordi jeg næsten først lige er kommet ud af det, så jeg genkender trætheden og udmattelsen.

Har I oplevet det samme med jeres håndfuld-måneder-gamle babyer? Chip ind hvis I genkender det og ellers håber jeg, at I kan bruge fussy nights og witching hours til lige så meget, som jeg kan 🙂

/Mama S

 

44 kommentarer

  • Camilla Larsen

    Hejsa Sofie.

    Hvor er jeg glad for jeg ikke er den eneste. Når min datter skal sove, skriger hun. Eller ja hun græder. Hun kan ikke lide at man ligger hende ned i vores arme. Vi har prøvet at svøbe hende ind. Men det hjælper ikke mere. Vi plejer at vugge hende i armene. Men det er vi gået væk fra nu. Nu har vi købt en slynge vugge og håber på det virker. Men lige nu kommer hun i barnevogn. Når vi ligger hende i barnevognen, begynder hun at græde. Og hun stopper ikke før hun sover. Det er så frustrerende 😩

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hej Sofie
    Jeg har lige været igennem sådan en tid med vores datter på 5 måneder. Hun skreg hver evig eneste aften i flere timer fra hun var 3 uger gammel og stoppede pludseligt da hun blev 3,5 måned. Vi købte os fattige i div. Behandlinger og hjælpe midler. En stor pilates bold var det bedste køb. Og da jeg stoppede med d dråber (prøvede alle) og selv stoppede med at drikke mælk med laktose, mærkede jeg en stor forskel på hende. Kæmpe krammer til jer, det er sgu hårdt med al den gråd❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Uden at vide, at det var det det hed, har jeg oplevet det samme med de to store (der er 2 og 4 nu, så ikke så store, når jeg nu tænker over det…). Med den første hjalp det, at jeg i dagtid fik ham puttet videre fra den times tid han sov, så han altid tog minimum én lang lur af 2-3 timer. Der var megen vuggen og hoppen og det var mildest talt skide træls at brige dagen sådan, så da lillebror begyndte på samme show tænkte jeg altså fuck det, og efter et par måneder begyndte han af sig selv at tage lidt længere lure, og så løste det sig også med gråden. Min nyeste baby sover fine lange lure om dagen og er faktisk ikke grædende om aftenen, så for os har dagsluren været the key…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Også mega genkendeligt scenarie her! Et billigere alternativ til slyngevuggen er en pilatesbold – så kan man i det mindste sidde ned foran fjerneren mens man vugger/hopper baby til ro. Min til 69 kr fra billig webshop var en lifesaver!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Vi oplevede det samme med vores datter fra 2016. Hver dag fra hun var en 1 – 4 mdr skreg hun utrøstelig fra 18 – 19. Vi lagde os i sengen ammede i total mørke med white noise app med støvstuger, imens jeg rokkede hende stille på numsen. Hvor hun vekslede mellem og amme og græde. Det stoppede fra den ene dag til anden. Jeg tror virkelig også det var alle dagens indtryk der var årsagen. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Vi oplevede præcis det samme. Kl. 18/18.30 startede det hver aften. Det hjalp for os at komme det i forkøb og simpelthen gøre klar og prøve at putte ham for natten inden det begyndte. Nogle gange gik det, andre gange not so much. Men Som du selv skriver, det har en slutning:) jeg tilskrevet det også den gang overstimulering i mangel på bedre, så er helt rart at læse dit i dlæge, specielt nu hvor vi venter nummer to:) held og lykke med det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elena

    Fuldstændig samme scenarie som med vores Vitus. Det bedste vi har gjort er at strukturere hans nattesøvn. Han bliver puttet fast kl 7 hver aften i sin seng i vores soveværelse (plus/minus alt efter hvornår han vågner fra eftermiddagslur). I starten kunne det tage 1 time at få ham til at falde til ro.. nu kan det tage 5 minutter. Vi har gjort det siden han var ca 2 måneder og nu er han 4.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    MIn pige havde præcis det samme fra 4 uger til ca 3 mdr. Hun var den gladeste baby i løbet af dagen (hvor hun i øvrigt også kun sov korte, men mange lure i løbet af dagen) men kl. 20 kunne hun skrige løs. For os hjalp det at “hoppe” rundt i strækvikle eller i natureswing. Hun sov ikke i gyngen, men hun blev helt rolig af den – så den var uundværlig om aftenen!!! Jeg sad typisk bare på en stol ved siden af og gyngede løs i en time.
    Håber du kan bruge det til noget. Men ville egentlig bare sige at jeg også har været i det. Stay strong 💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Hej Sofie. Hvilke d dråber giver du? Kender flere babyer der har fået ondt i maven af dem fra apotekets eget mærke fordi der er kokosolie i. Prøv evt lactocarebaby. Har du en slyngevugge? Måske du ellers kan låne en og se om det virker? Jeg synes det er ret at have nogle forskellige muligheder, især om aftenen hvis bæresele eller vikle ikke virker og hvis man ikke kan/vil ud at køre i bil eller med vogn om aftenen… måske Mads også bedre kan “aflaste” og bounce lidt med en slyngevugge? Man bliver jo både desperat og bims. Håber det snart vender! Han ser jo bedårende ud lille Loui 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hellosofie

      Vi giver d-dråber og mælkesyrebakterier fra Semper. Måske er det dem – men de dage jeg glemmer det, der skriger han også 🤷🏼‍♀️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Præcis samme med vores Oscar på snart 3. Vi tog til zoneterapi. Det hjalp med det samme !! Ondt i maven… lillebror nåede vi at tage i opfarten, men det blev helt klart nemmere at håndtere 2 gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Min yngste søn havde også fussy nights i 3(!) måneder. Der var intet ud over den skrigtur om aftenen, han var den sødeste og mildeste baby på alle andre områder. Mit indtryk er at det er helt normalt (har hørt det fra mange) og at man “bare” må holde dem tæt, vugge, nusse ind til det er overstået ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg har været igennem PRÆCIS det samme med min på 9 uger, grædende baby fra 18.30-20.30 på slaget hver aften. Det startede omkring 6 uger og to uger frem, hvor vi vuggede, svøbte, shhh’ede, nussede, sang og alt vi kunne finde på. Vi tror det var en blanding af luft og (over)stimulering fra dagens mange indtryk. Det stoppede fra den ene dag til den anden og nu er der intet? Babyer er mysterier.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg har ikke nogle gode råd, vil bare sige at vi var i samme båd med vores pige, der er 2 nu. Fra hun var cirka en måned til hun var 8-9 måneder (håber det stopper før for jer!) græd hun 1-3 timer hver aften, indtil hun skulle sove. Jeg havde heller ikke fornemmelsen af at det var kolik eller smerter. Hun var også så nem om dagen, også selvom hun også kun sov de famøse 3 kvarter. Hold ud og hæng i. Jeg begyndte at tage høre telefoner i og høre musik eller sætte en computer med Netflix på i den ene side af soveværelset, så kunne jeg gå og skæve til det. Det hjalp lidt nogle gange. Håber, at det stopper lige så hurtigt som det startede ved jer – og gerne lige om lidt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Vi oplevede det samme med vores datter. Vi følte os ofte håbløse om aftenen, fordi vi ikke kunne hjælpe hende..
    det startede for os omkring 1 mdr vil jeg tro og varede 3,5-4 lange måneder, det startede med at være et par gange om ugen og byggede sig op og toppede da hun var omkring 2 mdr. Så havde vi ellers 3-4 uger hvor vi var igennem skrigehelvede hver aften fra kl 18 til alt imellem kl 20 og 22 (ja det var sindsygt 😉)
    Så købte jeg en strækvikle (bæreselen virkede ikke). Det hjalp. Hun græd stadig, men i kortere tid og hvis jeg bevægede mig samtidig (som du også fortæller 😉) så slap vi nemmere.
    Så omkring 4,5 mdr, så begyndte det at aftage lidt efter lidt. 5,5 mdr var det overstået. Det var helt underligt 😄 men hold kæft vi blev stærke af det 😂👍🏻💪🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Det var præcis det samme hos os i efteråret (min datter er nu syv måneder). Shit, jeg gik bare i cirkler mens jeg vuggede og sang den samme sang igen og igen og igen…. – og drømte ligesom dig om i stedet at få lov til at putte storesøster ❤️
    det underlige er, at – som så mange andre også siger – pludselig stoppede det. Husker ikke helt hvornår, men det må være et par måneder siden, for det føles som uendeligt langt væk. Ret fascinerende hvor hurtigt man glemmer den slags kriser igen 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea Nordbo

    Vores 2. Barn er fra d. 26. Dec. 18 og vi oplever præcis det samme. Vi svøber hende i dynen og sidder og hopper på en pilates bold, hvilket forkorter det rigtig meget.👌😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Oh yes jeg kender det! Verdens sødeste baby om dagen og så en 1-2 timers gråd om aftenen. Det var sådan et par måneder. I perioder (dog ofte lidt lige af slagsen) er hun nu bare svær at få til at sove om natten – som om hun bare ikke vil give slip og overlade sig til søvnen. PS hun er 2 år og 9 mdr nu.
    Og tak for en ærlig blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Vi prøvede det samme. Travede soveværelsesgulvet tyndt med grædende træt barn, der ikke ville give slip. Her gik det over af sig selv med tiden. Vi fandt aldrig et Quick fix. Men det var en hård tid – både for den der stod med barnet og den anden inde ved siden af.
    Ift. faste mønstre i lure, så kan man først forvente det af en baby på over 3 måneder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Åh, hvor lyder det velkendt! Vores fis på 2,5 mdr. gjorde det hver eneste aften (like clockwork, I tell you) i 16 dage straight, og selvom det er blevet bedre, tager hun stadig jævnligt en aftenskriger, inden hun falder i dyb, dyb søvn kun afbrudt af amning helt indtil næste morgen. SP blev også ved med at tale om tarme, og faktisk blev det lidt bedre af D-dråber med mælkesyrebakterier. Jeg tror nu alligevel, at jeg vil gøre mig lidt klogere på fussy nights, det lyder logisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • G

    Vi oplevede det samme.. Vores baby er nu 5 måneder, men fra han var ca 2,5 uge og en god måned frem skreg han også helt utrøsteligt hver aften.. man er så magtesløs! Men til sidst var vi bare i det sammen med baby, og prøvede at slappe af og trøste, og det hjalp faktisk! Jeg tror vi prøvede lidt for mange ting, så det virkede mere stressende for ham.
    Da han så igen begyndte at blive sur om aftenen, fandt vi ud af det var fordi han ikke kunne finde ro i stuen, men ville ned i soveværelset 😆
    I dag græder han maks 2 min om dagen, sover pt ikke så lange lure, men er så glad og frisk – og nem !

    Jeg tror det var tarmene, der drillede her, men man ved det jo ikke med sikkerhed !
    Men hold ud – lige pludselig vender det og du har glemt de hårde aftener hurtigere end man kunne forestille sig 😅🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Ja. Startede ved 17-18 tiden efter. Her hjalp det at stoppe med at drikke kaffe. Og koffein. Hvilket er mega fucked når man samtidig har en søvntyv af en baby. Men det var simpelthen det der skulle til. Men han havde også silent reflux, så det har nok været forklaringen på at han reagerede på det. Uanset hvad årsagen er, er det bare mega hårdt! Håber I snart er forbi denne fase.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Nøj hvor gad jeg godt at ha’ vidst det, dengang jeg stod med en ulykkelig baby på 6 uger, der hver dag i laaaaang tid, startede på skrig/gråd præcis kl 17-20 🤦🏽‍♀️
    Det eneste der virkede for ham, var at vi svingede ham i liften fra barnevognen – hvilket er ret tungt og uhandy, skal det lige siges –

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Vores ældste dreng græd fra han var ca. 4-13 uger, altid fra kl.17 ca. og til 23:30 senest. Og så sov han hele natten fordi hans lille krop var så træt og udmattet. Om dagen sov han også altid 25-45min. Vi prøvede diverse og fandt aldrig ud af hvad, der rigtig drillede ham. Vi blev enige om, at han var meget påvirkelig for stimuli udefra, men kunne ikke gøre så meget til eller fra – andet end at holde gråden ud og være hos ham. Pludselig slap det ham, men der var en virkelig hård periode og jeg sender et kæmpe kram ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Sender virkelig masser af overskud og en god bunke tålmodighed jeres vej! Det er pisse hårdt ikke at kunne trøste sit barn 👎🏼
    Vores søn skreg alle sine vågne timer fra han var få tage gammel til han var 6 uger og nu er han 13 uger og har kun en dag om ugen, hvor han skriger uden at kunne stoppe… INTET hjalp på den gråd. Vi kunne bare holde ham, så han ikke var alene. Min kæreste og jeg tog en time af gangen, så den anden kunne få en pause. Ren overlevelse! Min søn fejler intet og stortrives, så who knows? Måske et umodent nervesystem? Hold ud ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carolina

    Min Frida på 4,5 måned græd og skreg hver eftermiddag/aften fra 2-4 måneder. Vi var ved børnelæge for at få tjekket nakken efter sugekop og gik til zoneterapi. Børnelægen fortalte, at det selvfølgelig godt kunne være noget med tarmene, men som du siger, hvorfor så kun om aftenen? Han sagde også, at nogle børn reagerer bare på den hurtige udvikling en baby trods alt er igennem og den sætning hjalp mig. I sidste ende handlede det om, at aflede hende med noget lys (vi købte en lampe med stjerner der lyste op i loftet), lyd eller anden stimuli også først derefter få ro på. Vi blev anbefalet at begynde på grød da hun var 4 måneder og ved selvfølgelig ikke om det er det, men der skete noget efter en uge; lidt som om at det har givet en god bund og hun er blevet gladere og mere mild. Det eneste råd, som ikke er et råd, men som jeg gerne selv ville have fået at vide var; tid. Det bliver bedre. Men det ved du selvfølgelig når du har et barn i forvejen. Det er pisse hårdt, men med tiden bliver det bedre <3 Hold ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Vi oplevede det samme! Det startede stille og roligt ved 18 tiden, og blev værre og værre indtil kl 23/24, hvor han efter voldsom skrig faldt i søvn. Da han var 3.5 md gik det op for os, at han måske var træt og prøvede i en uge at få ham til at sove kl 19 ligesom storebror. OH MY LORD! Han sover nu fra 19/20 til 7 om morgenen. Ligesom storebror.
    Sender dig al god baby-karma 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Min søn er en måned gammel og han begynder at gøre det samme. Det har kun været sådan et par aftener nu og slet ikke så slemt som du beskriver det, men er sikker på det er det samme. Håber dog ikke deg udvikler sig. Har brug for en nem baby. Storebror kørte søvnterror på os både nat og dag. Heldigvis er lillebror nem om dagen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg har hørt at flere har haft held med, at skifte D-dråber ud med Lactocare med mælkesyre. Jeg ved ikke om det har en effekt i jeres tilfælde, men det er måske et forsøg værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Vi gik tur hver aften fra vores søn var ca 2-4mdr. Han blev urolig og græd, men sagde ikke en lyd i barnevognen. Efter en times gåtur kunne vi putte ham i sengen 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det lyder fuldstændig som vores datter på nu 10 mdr, fra hun var halvanden måned til 3-4 mdr gammel.
    Hos os var det eneste der virkede et mørkt rum, fuld skrue på whitenoise (hårtørreren😂) og være i bæresele/blive viklet.
    Vi gav også lidt sukkervand hvis det var helt vildt en aften
    Det var virkelig hårdt mens det stod på! Håber snart det bliver bedre for jer!
    Er vild med din blog i øvrigt 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annie

    Vores datter startede på at græde om aftenen fra hun var 4-12 uger. Hun startede ved 19/20 tiden og skreg uafbrudt i 1.5 time. Det eneste der virkede, var at svøbe hende i dynen også vandrede vi ellers rundt i køkkenet eller i en cirkel i stuen og sagde ssshhh, sshh, sssshhhh. Vi brugte indimellem White noise, men det tricks faldte hun ikke sådan for. Når den ene var kørt træt med vugning, overtog den anden. SP sagde at det var meget normalt og alle børn har denne periode, men folk snakker bare ikke om at barnet skriger om aftenen og man ikke kan trøste dem. Så det er mega fedt at du ikke er bange for at sætte ord på🌸🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Min datter er 6 måneder, og vi oplevede præcis det samme, og hun var/er heller ikke en der sover særlig meget. Stadig om natten bliver hun ammet rigtig ofte, vi er første gangsforældre, og var meget frustreret over hvad der påvirket hende sådan. Siden hun græd om aftenen, indtil hun gav op og sov.
    Det hjalp at vi gik rundt med hende, og sagde “shh” imens hun var pakket godt ind i sin dyne. Vi lærte også at det nok var meget “normalt” at nogle børn græder sådan om aftenen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vanja

    Ej, du rammer fuldstændig plet. Vi har en dreng på 3,5 uge – han er det dejligste barn om dagen, faldet let i søvn, smiler, er rolig, sover gerne 2-3 timer men når klokken slår 18.00 bliver han fuldstændig hysterisk, græder, græder og græder. Det eneste der hjælper er at gå rund med ham, godt pakket ind. Puha – det er så hårdt. Jeg er førstegangsmor og har virkelig overvejet om det skulle være noget galt. Men fornemmer også at det virker underligt at der skulle være noget, når der altid er præcis samme tidspunkt. Det er simpelthen så trist og se ens baby så ked af det, men heldigvis er der Intet når han endelig falder i søvn. Tak for dit indlæg – krydser fingre for at jeres periode ikke bliver for lang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Løvendal Andersen

    Hej Sofie,

    Åh – jeg husker det! Vores skreg og græd som pisket hver aften i 3-4 timer fra omkring kl.19 i 4 mdr (😳) indtil han til sidst dejsede om af udmattelse. Vi havde ham til kiropraktor, zoneterapi, og jeg ved ikke hvad. Vi endte med en osteopat, som kunne fortælle os, at han havde refluks. Dvs at mavesyren lå og kørte op og ned i spiserøret, hvilket jo har gjort ondt. Det forklarede pludselig også, hvorfor han blev så tosset, hver gang han blev lagt ned😳 Han fik nogle mælkesyrebakterier i flasken om aftenen, og sp begyndte der at komme ro på. Dem har han først smidt nu, efter 2 år! Jeg siger slet ikke, at det er det lille Louie har, for så havde osteopaten helt sikkert nævnt det. Men måske erfaringen kan hjælpe nogle andre herinde😏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Vi oplevede præcis det samme med vores dreng. Nærmest præcist kl. 18.30 hver aften, gik sirenerne igang. Han skreg, skreg og skreg lidt mere 😳 pludselig stoppede det – fra den ene dag til den anden – da han blev 3 1/2 måned. Her virkede det at stå på badeværelset med bruseren tændt eller ude ved en tændt tørretumbler 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Ja! Min nu 5,5 mdr pige havde kolik fra 2-9 uger og derefter “bare” fussy nights fra 9-13 uger. Intet hjælper man skal bare holde ud 😊 Evt ørepropper i så man ikke selv får hovedpine/ bliver ekstra stresset.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anne

    Fuldstændig samme scenarie herhjemme, eller det var det – med begge børn. Yngste er nu 3 mdr. og 7-9-13, det er ovre. Det stilnede af ved begge vores børn efter de 2 mdr.
    Det er så frusterende at man ikke kan trøste, men bare må stå igennem, jeg har haft svære ved at kapere det her 2. gang, så der er det altså far der har haft aftentjansen og jeg har puttet den store, vi mærkede inden forskel i gråden om det var den ene eller den anden.
    Fat mod, håber i også snart er på den anden side 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Min pige er 10 uger og vi har helt klart også fussy evenings.. Det er vores første barn og den første aften det skete var vi paniske!! Jeg har efterhånden også mærket godt efter og det virker virkelig ikke som om hun har ondt nogle steder. De to eneste ting der virker for os er at køre i barnevogn eller tage hende i vikle og så hooooppe løs på en fitnessbold. Hun falder hurtigt i søvn på bolden og når hun har sovet 30-60min er hun en helt ny pige. Så mærkeligt, men når man bare er forberedt og tænker “det går over, det går over, det går over” synes jeg det går lettere 🙄👶❤️ og her er det også ligegyldigt om vi to har været alene hele dagen eller vi har mødtes med andre mennesker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja Line Pedersen

    Vi oplevede præcis det samme med vores Alfred i flere måneder. Han kunne græde i op til tre timer hver eneste aften. Han græd mindre når vi svøbte ham og gik rundt og vuggede ham, men shit det var hårdt mens det stod på. Vi er førstegangsforældre, vi havde ingen ideer om hvad der skete med vores lille baby og hvad vi skulle gøre.
    Nu er han snart et år, og jeg har næsten allerede glemt alt gråden 😅😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bjørg

    Åhhh, det lyder som min søn. Han har aldrig været et barn der græder særlig meget. Heller ikke, da han var helt lille og skulle ammes om natten. Der kom allerhøjst nogle utilfredse grynt, det var det hele. Men pludselig begyndte han at græde om aftenen, det kom fra den ene dag til den anden. Fra kl. 18-19 til kl. 22-23 skreg han og var utrøstelig! Vi prøvede alt, amning, vugge ham, ind i et stille rum og alt muligt andet. Hos os hjalp white noise også bedst. Vi skiftede mellem hårtørrer og flykabine 😅 Hold kæft, hvor var det hårdt mens det stod på, men lige pludselig var det overstået.
    Bagefter har jeg fået at vide, at det er meget almindeligt at babyer græder på den måde. Hvorfor er der ikke nogen, der fortæller førstegangsforældre sådan noget? 😏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hej Sofie
    Vores 6 uger gamle søn har også ulvetimer om aftenen fra sin sidste lur ved 17-18-tiden og nogle gange til klokken 23 on/off. Han græder ikke konstant men virker urolig, sulten, fægter med arme og ben, spænder i kroppen og græder. Vi jonglerer rundt med flaske, vugning, vikle, ned i reden og op igen, op på skulderen, ud i lyset, ind i mørket osv. Nogle aftener går det bedre end andre, hvis han får powernappet lidt undervejs.
    Om dagen sover han stort set alle sine lure i barnevognen, hvor han sover rimelig okay. Om natten larmer han utrolig meget, og vi har svært ved at læse hans signaler, for sover han, eller er han vågen og sulten? Det er vores første barn, og det er pænt svært at holde gejsten nogle gange! Jeg ved, alle siger, at det er en fase, og at det bliver bedre. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at vi måske forværrer tingene eller burde håndtere ham anderledes, så han blev et mere harmonisk barn hele døgnet. Ved ikke, om det hjælper ret meget at høre, at andre er i samme båd, men vi oplever i hvert fald meget af det samme som jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Oh yes. Det kender vi alt for godt… Her svarede det fra vores pige var omkring to uger til godt og vel 2,5 måneder gammel. Hun skreg præcis fra klokken 17,30 til 22-23 stykker, hver eneste aften. Det var et mareridt! Nu er hun 3 måneder, og de ture er heldigvis minimale nu – og hvis hun får sådan en tur, skal vi bare lægge hende i natures sway, så falder hun til ro.
    Da hun var helt lille, og havde de der skrigeture hver dag, hjalp det tit for os, når vi tændte emhætten for fuld skrald, og så stod og rokkede hende ved siden af den. 🤔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Åh ha – bliver lige sat seks måneder tilbage hvor vores “nemme” to’er også skreg og skreg fra 19-20 hver aften i seks uger. Men så stoppede det. Og vi vidste det var den der time og så var der bæresele og hvid lyd. Hvis det gik rigtig vildt for sig, gav jeg 5-10 ml sukkervand med sprøjte…
    Og så var det pludselig bare overstået og jeg kunne også putte den store igen.
    Er vild med dig, din blog og insta i øvrigt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi er blevet forældre til hvert vores barn