Sådan har Gustav taget imod lillebror

Lortelisten – min krop efter fødslen

Først vil jeg gerne lige forsvare mit valg af overskrift. For ja, det er sgu lidt en liste af lortetilstande, som man vel nok helst vil være fri for efter en fødsel. Når det er sagt, så har man lige presset en baby ud af et meget lille hul, og det gør kroppen så uendelig beundringsværdig. Selvfølgelig skal den have lov til at være lettere ?såret? efterfølgende, men derfor kan det stadig godt føles som noget rigtig lort for en nybagt mor.

Denne her liste indeholder nogle af de fysiske gener, som man kan døje med, mens man burde sidde og kigge lillemanden dybt i øjnene og nyde tilværelsen. Personligt synes jeg det var rigtig hårdt ikke at føle mig ordentlig tilpas i min egen krop efter fødslen. Jeg var slet ikke forberedt på, hvordan min krop havde behov for at hele – alt imens man har en lille ny baby, som også konstant har behov der skal dækkes! Jeg fandt det en befrielse, når jeg kunne give Gus til andre, så jeg bare kunne få lov til at krølle mig sammen og ømme mig. Her anden gang er det trods alt bedre. Ikke fysisk, men psykisk. Jeg genkender smerterne og husker helingsprocessen, og så er det nemmere at have med at gøre.

På listen finder du ikke de psykiske udfordringer ved at være nybagt mor. Sådan én kan nemlig også være uendelig lang. Trækker han mon vejret? Hvorfor er storebror så svær at håndtere? Jeg kan ikke stå med al det ansvar! Hvor blev mit liv af og hvad med mine behov?! Der er mange udfordringer ved at blive mor, men lad os starte med ?lortelisten – din krop efter fødslen?:

Jeg føler mit underliv falder ud
Tyngdefornemmelsen efter en fødsel er… som man ikke har prøvet det før. Man kan føle sig totalt åben forneden (hvilket man vel egentlig også er), og personligt tog det mig lang tid, før jeg vovede at mærke efter dernede og ENDNU længere tid før jeg kiggede på sagens tilstand. Det er jo egentlig lidt fjollet, for det er så naturligt, at kroppen ser sådan ud efter en fødsel! Jeg blev kun syet med et kosmetisk sting og alligevel følte jeg mig totalt ?all over the place? forneden og havde i lang tid et distanceret forhold til mit skridt ? Og ja, man er sgu øm og går som en and og sidder som den lille havfrue, men HEY, du har født et barn!!

Jeg nægter at presse! Den lort må tvinge sig selv ud.
Første gang man skal skide efter fødslen er sgu lidt grænseoverskridende. Sidst du pressede kom der et babyhoved frem, og nu sidder du her igen og får flashbacks. Personligt har jeg altid lidt af irriteret tyktarm, og det er meget normalt for mig at vente flere dage mellem toiletbesøgene. Det har sgu egentlig været meget rart, at jeg måtte vente fem dage efter fødslen denne gang, før jeg sku? til det! Apropos punktet ovenfor, så føler man jo, at man er ved at presse hele sit underliv ud og jeg be?r en stille bøn for alle kvinder og krydser fingre for, at ingen vil døje med hård mave lige efter fødslen.

Og når nu vi er ved røvhullet… så er det helt normalt at døje med hæmorider både under og efter graviditeten. Jeg har aldrig haft det før, men denne gang måtte jeg bøje mig for presset. Altså, nu hvor vi alligevel deler stort og småt, så hverken sviger eller kløer sådan en omgang (synes jeg ik?). Men jeg føler mig sgu lidt oppustet bagi. Som om man aldrig rigtig er færdig med at skide. Når jeg så endelig kommer på toilettet, så kan det godt bløde – og så sidder jeg dér på lokum og tænker, nu må det for helvede stoppe. Hvor mange huller fra kroppen kan jeg bløde fra samtidig?!

Efterveer – please, I can do no more!
Det starter faktisk lige efter fødslen, hvor du lettet og træt ligger og nyder din baby. Og så skal du lige føde moderkagen. Bevares, det er ikke som at føde en baby. Men jeg synes altså det gjorde ondt. Og så kommer efterveerne. Mine var lige så slemme første som anden gang – men flere siger, at det bliver (endnu) værre anden gang. Man vil bare gerne nyde sin baby, amningen og stunderne efter fødslen, og så er man i øvrigt rigtig, rigtig træt af at have ondt i kroppen. BAM, så kommer efterveerne og man tænker NU STOPPER DET FANDME! Let me fucking be – og hvorfor vidste man ikke, at de ville komme?! Det er der ingen, der havde fortalt mig! Hver gang jeg ammede de første tre-fire dage lå jeg og vred mig og stønnede. I øvrigt tog jeg fødslen uden nogen form for smertestillende, mens efterveerne blev forsøgt kvalt i en god Panodil-Ipren cocktail!

Amning – av for helvede
Mange har skrevet til mig, at de første ugers amning var så smertefulde for dem – også selvom de kloge siger, at det ikke skal gøre ondt. Jeg sidder lige nu midt i det og gjorde det også med Gustav. Jeg har nemlig et ?godt? ammebryst og et ?dårligt? ammebryst. Det gode bryst gør ikke ondt og det kører fra dag ét, men ligesom med Gus, så har jeg fået et lille sår på spidsen af det dårlige bryst. Nogle gange stikker det ind i brystet – og med Gus fik jeg også brystbetændelse. Jeg tror, at det var en blanding af knuder og hårde bryster, som jeg ikke kunne finde ud af at malke ud og betændelse fra det sår, som jeg fik på mit ene bryst. Efter penicillinen og en uge med feber kom jeg også i behandling mod svamp, fordi det stadig stak og gjorde ondt i brystet, og det lignede, at Gustav havde trøske i munden (svamp). Først en uge med danskvand i hans mund og på mit bryst (og seriøst, forventer folk at man bare sidder hjemme med en danskvand foran sig i ugevis og ?bare lige? kan duppe og tørre hele tiden?!). Da det ikke hjalp fik jeg noget creme af lægen.

Hvorom alting er, så tog det mange uger, før det hele faldt på plads og blev rart for os begge. Jeg er så uendelig glad for at jeg holdt ud, og jeg krydser alt hvad jeg har for, at der hverken er svamp eller betændelse på vej, men at det bare er en rift, som skal hele. Kort sagt, det er helt normalt at amning fylder ALT mentalt og fysisk de første mange uger. Det er ikke bare a walk in the park for alle – heller ikke anden gang.

Har jeg overhovedet noget tilbage inden i mig?
Først føder du barnet. Så moderkagen. Og så kommer blodet.. ofte i flere uger efter. Ofte kommer der også lidt ?rester? fra moderkagen ud (eller hvad ved jeg –
de skønne klumper, du til din forargelse finder i trussen og et kort øjeblik tænker ?jamen, nu må det for helvede snart stoppe med at vælte ud af mig?. Første gang jeg fødte var jeg ret overvældet over blødningen – som sagt var det en af grundene til, at jeg bare gerne ville ligge mig ned og hele, mens en anden tog sig af mit barn! Og nu nævner jeg også lige lugten – fordi nogle skal jo gøre det. For nej nej, det er ikke ?bare? blod. Uanset hvor tit man går i bad og vasker og skifter, så kan man bare ikke rigtig slippe for den postfødselslugt.

Den her gang er det ikke nær så slemt. Hverken blødningen eller oplevelsen af den. Men da jeg havde glemt at købe bind (because rookie) og på 3. dagen fandt mig selv hapse én af Louies bleer, fordi det var jul og alt var lukket, så kunne jeg ikke lade være med at bryde ud i både grin og gråd. Dér gik jeg rundt med efterveer og med kæmpe store bryster, der var hårde som sten med et ømt skridt og en babyble og en overstimuleret 2-årig. Tredjedagen er i øvrigt endnu én af de ting post-fødsel, der kan virke lidt overvældende for de fleste. Jeg har i hvert fald haft de vilde tudeture begge gange.

Man sveder som et svin!
Jeg vil gerne indrømme, at dette punkt har jeg ikke selv døjet med, men der er så mange der skrev til mig om netop dette, at det måtte jeg tage med! Åbenbart er det helt normalt, at dine hormoner kører så meget på højtryk at end ikke din allerbedste deo vil være din ven. Herhjemme er det ikke sved, vi bader i om natten, men en blanding af mælk (seriøst, der er så meget mælk overalt og hele tiden. Jeg skal bare tænke på Louie, så vælter det ud af mig) og gylp. Skønt ??

Okay, jeg kunne næsten blive ved. Der er vist også noget med fodvorter (I kid you not), hårtab og andet sjov og gøgl. Men nu vil jeg lade dig være og stoppe min lorteliste – for det bedste ved hele den her liste, som alle kan skrive under på? Det er hele lortelisten værd, når du sidder med en lille klump i armene og er stolt til op over begge ører. Der er jo en grund til, at vi kvinder er sindssyge nok til at føde mere end én gang.

Og så vil jeg lige komme nogle af jer i forkøbet og give min krop en kæmpe high-five. Min lorteliste er ikke et udtryk for, at min krop er en lortekrop. Tværtimod. Jeg kalder bare en spade for en spade. Kroppen pisse-sej, at den kan føde et barn, ha? det af helvedes til og komme oven på igen.

Women rock!

16 kommentarer

  • Vibeke

    Så sandt! Havde dog lykkeligt glemt den der efterfødselslugt..
    Jeg synes aldrig jeg oplevede den der barselboble de første 14 dage, som alle snakker om.
    Jeg blødte, læggedelitervis af mælk, tude, og var øm i hele kroppen. Samtidig var jeg også den heldige ejer af en trykket haleben fra fødslen, kæmpe revner og sår på begge bryster. En krop der var så medtaget at jeg hverken kunne spise eller drikke noget, uden det kom op igen og de vildeste efterveer! Krydser virkelig fingre for at det bliver bedre 2 gang

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Så sandt! Havde dog lykkeligt glemt den der efterfødselslugt..
    Jeg synes aldrig jeg oplevede den der barselboble de første 14 dage, som alle snakker om.
    Jeg blødte, læggedelitervis af mælk, tude, og var øm i hele kroppen. Samtidig var jeg også den heldige ejer af en trykket haleben fra fødslen, kæmpe revner og sår på begge bryster. En krop der var så medtaget at jeg hverken kunne spise eller drikke noget, uden det kom op igen og de vildeste efterveer! Krydser virkelig fingre for at det bliver bedre 2 gang

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Når nu vi er lidt bramfrie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Når nu vi er lidt bramfrie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis Y

    Så vigtigt og ærligt indlæg!!!! Jeg havde den ondeste forstoppelse efter første fødsel. Det var så smertefuld (kombineret med smertefuld amning – oh my

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis Y

    Så vigtigt og ærligt indlæg!!!! Jeg havde den ondeste forstoppelse efter første fødsel. Det var så smertefuld (kombineret med smertefuld amning – oh my

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Åhh hvor jeg genkender de ting! Jeg forstår virkelig ikke hvorfor der ikke er større fokus på hvordan kroppen er efter fødsel når man er til fødselsforberedelse. Der var så meget fokus på hvordan babys navle skulle passes, men ingen sagde et ord om efterveer og blodklumper – selvom det da havde været noget mere brugbart. Men det er åbenbart ikke så spændende at snakke om..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Åhh hvor jeg genkender de ting! Jeg forstår virkelig ikke hvorfor der ikke er større fokus på hvordan kroppen er efter fødsel når man er til fødselsforberedelse. Der var så meget fokus på hvordan babys navle skulle passes, men ingen sagde et ord om efterveer og blodklumper – selvom det da havde været noget mere brugbart. Men det er åbenbart ikke så spændende at snakke om..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Word! Fødte nr. 3 her d. 13. december, og jeg er lige i disse dage stoppet med at bløde og lugte og hæmoriderne er nu under kontrol. Til gengæld sveder jeg stadig som et svin hver nat… Men hallo, kroppen er nemlig vild og det er da crazy, at jeg for 2,5 uge siden havde 3830 g. Baby inde i kæmpemave og i går løb rund med storebroren på 2,5 år, på en kælk – tænk at kroppen kan dét!? ☺ Godt nytår og god barsel ✌️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Word! Fødte nr. 3 her d. 13. december, og jeg er lige i disse dage stoppet med at bløde og lugte og hæmoriderne er nu under kontrol. Til gengæld sveder jeg stadig som et svin hver nat… Men hallo, kroppen er nemlig vild og det er da crazy, at jeg for 2,5 uge siden havde 3830 g. Baby inde i kæmpemave og i går løb rund med storebroren på 2,5 år, på en kælk – tænk at kroppen kan dét!? ☺ Godt nytår og god barsel ✌️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Åh ja, tudedagen… Den havde jeg lykkeligt glemt alt om. Jeg græd som pisket, og var bare omringet af barselsbesøgende og havde en fuldkommen absurd øm krop efter 21 timers veer og akut kejsersnit. Jeg var færdig! Fuldkommen.

    Til gengæld fik jeg morfin flere dage efter pga. så store smerter, så de tog i det mindste nogle af smerterne fra efterveerne – selvom jeg husker dem som forfærdelige. Veer i en livmoder det lige har været skåret op og syet sammen, er seriøst ikke for børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Åh ja, tudedagen… Den havde jeg lykkeligt glemt alt om. Jeg græd som pisket, og var bare omringet af barselsbesøgende og havde en fuldkommen absurd øm krop efter 21 timers veer og akut kejsersnit. Jeg var færdig! Fuldkommen.

    Til gengæld fik jeg morfin flere dage efter pga. så store smerter, så de tog i det mindste nogle af smerterne fra efterveerne – selvom jeg husker dem som forfærdelige. Veer i en livmoder det lige har været skåret op og syet sammen, er seriøst ikke for børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker din ærlighed

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker din ærlighed

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg er helt vild med din ærlighed! Og så fik du ogås logen kurreret min værste skruk-hed, i hvert fald for en stund

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg er helt vild med din ærlighed! Og så fik du ogås logen kurreret min værste skruk-hed, i hvert fald for en stund

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan har Gustav taget imod lillebror