Hvordan står parforholdet til med en 2-årig og nogle uger til termin?

Inspiration til mandens adventsgaver

Mads og jeg har aftalt at give hinanden adventsgaver i år. Det gjorde vi også sidste år og året før gav vi hinanden kalendergaver. Kalendergave-ræset ser jeg mig helst fri for, når jeg skal købe til Mads. Det er ikke super nemt at finde 24 gaver i prisklassen 30-100 kroner (max) uden at halvdelen af gaverne bliver chokolade, sokker eller andet lidt kedeligt.

I stedet vil jeg komme med mit bud på 10 cool adventsgaver til mænd. Nogle af gaverne får Mads i år og andre har jeg givet til ham tidligere eller også har han dem i forvejen. Vi giver gaver for ca. 2-400 kr. Prisen er ikke så vigtig – vi skal ikke ned eller op og ramme et bestemt beløb. Vi køber det, som vi finder hyggeligt (og i år har vi særligt prioriteret at give hinanden ting til hytten). Og mænd ER jo forskellige og jeg kan kun tage udgangspunkt i min egen 😉 Derfor finder I ikke fx rom, god vin, køkkenredskaber eller lækre tapas, fordi det ikke er noget, som Mads går synderligt op i.

Og hey – har jeg nogle mænd, der læser med derude, så kom gerne med input!

De 10 idéer til adventsgaver til manden

Stelton to go click
Stelton to go click


1. Stelton To Go Click – ca. 150 kr

Jeg gav Mads denne to go kop sidste år. Den er super smart i bilen, da man kan drikke fra alle sider af koppen, så man nemt kan køre bil og drikke kaffe uden at holde øje med koppen. Kan fås i to størrelser – vi har den lille (20 cl) som passer super til en god, stærk kaffe.

2. Lækker skraber fra Mühle, der passer til Gillette skraberhoveder – ca. 350 kroner

Jeg gav en lignende skraber fra Edwin & Jagger til Mads sidste år. Mads foretrækker dem, der har udskiftelige skraberhoveder, så han ikke er afhængig af dyre speciallavede blade.

3. En bog der interesserer din mand – ca. 250 kr.

Mads er ikke den store læser. Han har ikke rigtig tid og når han har, så læser han typisk på sin iPad. Men nogle bøger vil han gerne have fremme. Eksempelvis alt, der handler om Zlatan. Din mand kunne måske være mere til cykling, madlavning, selvbiografier eller eksempelvis design.

4. Pleje til huden – ca. 150-350 kr.

Mads er glad for Clinique og Biotherm, men han køber det aldrig selv – så det er en oplagt gave. Ansigtscremer er typisk lidt dyrere, så alt efter budget og din mands præferencer, så kan du også købe en billigere ansigtsvask, barberskum eller bodywash.

5. Holder til skraber – ca. 200 kr.

Jeg var simpelthen træt af at lægge Mads’ skraber ned i skuffen hver dag, så i søndags fik han bl.a. denne holder til skraberen. Der findes også andre slags holdere, hvor der også er plads til at hænge barberkosten, hvis man bruger sådan en.

6. Cashmere tørklæde fra Uniqlo – ca. 350 kr.

Vi er ret vilde med Uniqlo herhjemme. Især deres kvalitetstøj i cashmere er virkelig lækkert og til at betale. Mads har allerede dette halstørklæde – og jeg bruger det gerne mere end Mads 😉 Hvis din mand ikke er til halstørklæder, så har de også lækre handsker og huer i cashmere.

7. Hjemmesko – ca. 150-500 kr.

Det er lidt svært at komme med et bud på en pæn hjemmesko for det er vidt forskelligt, hvad folk kan lide! Jeg synes de her slippers fra Birckenstock er ret cool, men ligger i den ret dyre ende for en adventsgave til ca. 500 kr. ASOS har mange gode bud, der ikke koster en krig.

8. Læderbælte fra Uniqlo – ca. 250 kr.

Læderbælter kan hurtigt koster 1000 kr., men jeg synes dette fra Uniqlo er virkelig pænt og budgetvenligt. Mads har også et lignende i mørkebrunt og et i flettet, så han har lidt at vælge imellem.

9. Abonnement til fx Euroman – ca. 120-350 kroner

Mads læser sine blade på iPad’en, hvilket også er en mulighed. Har også tidligere givet ham abonnement til GQ Magazine.

10. Golfbolde – ca. 200-450 kr.

Mads spiller golf (når han ikke er sammen med mig, arbejder, ordner hus.. Det vil sige – han har ikke spillet længe, men…) og golfbolde er faktisk ret dyre. Derfor er det en gave, som Mads ville blive glad for. Spiller din mand ikke golf, så kunne det være noget andet, som han bruger i sin fritid. Badebukser, noget til cykling, værktøj, køkkenredskaber, bog om vinsmagning etc.).

Jeg håber, at I kan finde lidt i inspiration derude! I år er vores adventsgaver lidt anderledes end normalt. Vi har nemlig besluttet at give hinanden noget til huset, som vi alligevel gerne selv vil have. Haha – det er ikke særlig romantisk, men så slipper vi for at diskutere om det skal være den ene eller den anden, når man får det i gave 😉

God jul!

6 kommentarer

  • UNDERBUKSER! Er det ikke sådan noget mænd aldrig selv får købt? Strømper også… men det må jeg ikke give min mand, da der er en lettisk overtro der forbyder det…. Damn it udlænding!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • UNDERBUKSER! Er det ikke sådan noget mænd aldrig selv får købt? Strømper også… men det må jeg ikke give min mand, da der er en lettisk overtro der forbyder det…. Damn it udlænding!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Gode ideer!
    Jeg har købt til min mand også.
    1. En fed kop, da han er startet på nyt jop og selv skulle gave en med.
    2. To bubblemask ansigtsmasker, fordi vi skreg af grin da vi så dem og fordi vi er skide gode til at hygge sammen om aftenen når den lille sover.
    3. En jule t-shirt med den fineste jule-dinosauer.
    4. En god, men dyr ansigtscreme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Gode ideer!
    Jeg har købt til min mand også.
    1. En fed kop, da han er startet på nyt jop og selv skulle gave en med.
    2. To bubblemask ansigtsmasker, fordi vi skreg af grin da vi så dem og fordi vi er skide gode til at hygge sammen om aftenen når den lille sover.
    3. En jule t-shirt med den fineste jule-dinosauer.
    4. En god, men dyr ansigtscreme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvad giver du til Mads i julegave? gerne også et indlæg omkring julegaverne- Tak for ideerne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvad giver du til Mads i julegave? gerne også et indlæg omkring julegaverne- Tak for ideerne!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan står parforholdet til med en 2-årig og nogle uger til termin?