Selvfølgelig er Gustav normal!

Bonava holder åbent hus – kom og bo lige ved siden af mig!

Vi har i lidt over en måned boet i vores fine hus i Hørsholm. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det var et “hjem”. Det er stadig et “hus”, og jeg synes, at det kræver tid, kærlighed, oplevelser, minder, madlavning, skiftende årstider og lidt hårdt arbejde før det bliver et rigtigt hjem.

Vi har købt et vanvittigt lyst hus. Der kommer sol ind i alle rummene på forskellige tidspunkter af døgnet. Og hvis det bliver lidt varmt, så åbner jeg døren ud til haven og trækker lidt frisk luft. Faktisk glæder jeg mig også til jul. Jul er indbegrebet af hygge og jeg er gået på barsel til den tid og har en ambition om at hygge om og i huset og med Gustav. Vi skal sgu også holde jul for første gang, så vi bliver faktisk også ‘tvunget’ lidt ud i juletræ, julepynt og konfektlavning, som normalt foregår hjemme hos mine forældre.

Hvorom alting er, så stornyder jeg lyset, luften, pladsen og nærheden til mine forældre og svigerforældre. Min far har allerede besøgt os uanmeldt to gange for at slå vores græs – arhmen, seriøst <3 Men det betyder ikke, at jeg ikke savner København. En så smuk by fyldt med spændende mennesker, caféer, muligheder og et leben, der foregår 24 timer i døgnet (på godt og ondt). Men man kan ikke få det hele, og det ville da være mærkeligt, hvis ikke man fik et sug i maven og et bankende hjerte, når man træder ind i et nyt kapitel i sit liv.

Vores lille Hørsholm-mafia af familie og venner

Noget af det, der giver ro i maven er, at vi er omgivet af vores venner og familie. Det er nemlig ikke kun de ældre generationer, der bor heroppe. En del af Mads’ venner og én af mine veninder er allerede flyttet. Fællesnævneren er, at de alle harbørn for det er typisk på det tidspunkt i livet, at man får et helt naturligt behov for mere plads.

Og lige nu leder min storebror også efter et hus heroppe i området. Da Bonava skrev og spurgte om jeg ville se deres (nybyggede – seriøst misundelig) huse, så tænkte jeg, at det kunne være en fed mulighed for min bror og hans kæreste – og så synes jeg det er fedt at se mulighederne i lokalområdet. Vi kiggede på hus i over et halvt år og har efterhånden et virkelig trænet øje. Det bliver faktisk lidt en hobby at kigge på huse, og jeg glæder mig til at se Bonavas huse og måske få lidt inspiration til vores eget hjem. Prøv lige at se, hvor fint det ser ud (og hvor tæt det ligger på vandet!) – især her i Nordsjælland koster det normalt maaange penge at komme tæt på Øresund.

Bonava har fokus på at skabe nye nabolag. Klassiske forstadsnabolag, hvor det er trygt at vokse op, der er rigeligt med legekammerater og der er mulighed for at sætte sit præg på området. De har prioriteret at bygge husene tæt på på naturen og i gåafstand fra den lokale skole. De bygger huse i bl.a. Vedbæk, Værløse, Glostrup og Køge – og da Vedbæk er 10 minutter væk fra os, så skal vi ud og se deres nabolag på søndag.

Måske skal du med til åbent hus på søndag? Området i Vedbæk byder på arkitekttegnede rækkehuse i to-tre etager på 120 og 161 kvadratmeter med både for- og baghave (med terrasse). Husene koster mellem 4,7 mio. til 6,1 mio kr, hvilket jeg personligt synes lyder meget fair for et helt nybygget hjem i Nordsjælland i den størrelse.

Bonava åbent hus

Mads, Gustav og jeg deltager i åbent hus på søndag d. 4. november klokken 11 og det kunne være hyggeligt, hvis nogle af jer havde lyst til at komme med, hvis I alligevel kigger på huse i området. TagTomat kommer desuden og fortæller om, hvordan man skaber grønne fællesskaber med bl.a. urban gardening og andet kreativt.

Her er lidt detaljer om Bonavas åbent hus:

Hvis du indtil videre har været et rigtig bymenneske og kun ejer en cykel, men godt kunne tænke dig et lift til åbent hus, så kan Bonava hjælpe med det, hvis du booker det. Hvis du selv finder vej, så er adressen:

Henriksholm Allé 38A
2950 Vedbæk

Selve arrangementet varer en times tid, hvor man bl.a. kan blive vist rundt af en ejendomsmægler i prøveboligen, så man kan se præcis, hvordan huset kan se ud. I har desuden mulighed for at få finansiel rådgivning, hvis man har spørgsmål til økonomien og der vil også være en lokal rådgiver.

HUSK at tilmelde jer arrangementet her Hvis I trykker på linket kan I desuden læse mere om nabolagene i Vedbæk.

Der findes også arrangementer andre steder i landet, som du kan læse mere om her.

Jeg håber, at vi ses. Og kom lige og sig hej, hvis vi gør 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Selvfølgelig er Gustav normal!