En stjålet klapvogn, en DBA-annonce og en civilbetjent senere

De 8 steder med gravidyoga i København

Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg endnu ikke er kommet af sted til gravidyoga, selvom det var min intention.

I første graviditet trænede jeg crossfit, styrketrænede og cyklede, men i denne har jeg mest haft lyst til en puster. En anderledes mental og fysisk forberedelse på fødslen – og en pause fra en hektisk hverdag.

Men apropos den hektiske hverdag, så får jeg det ikke til at passe. Vi bor i en kuffert og er på grund af hedebølgen meget hos mine forældre nord for København. Derudover rejser vi til Canada om en måned og bagefter skal vi flytte i hus. Derfor føler jeg det også svært at committe mig til et forløb.

Men derfor skal I ikke snydes for alle de anbefalinger jeg fik på instagram, da jeg efterspurgte gode steder for gravidyoga. Især Hélt og YOJO blev nævnt mange gange og kun med gode anbefalinger. Personligt håber jeg på at kunne få taget mig sammen til enten Hélt eller Jordemoderhuset, da de har en klippekortsordning, der passer bedst ind i vores hente-bringe og frem-og-tilbage hverdag.

Da jeg ikke har prøvet nogle af stederne vil jeg ikke knytte nogle kommentarer til de forskellige steder. I stedet synes jeg, at du skal google hvor de ligger og om du er mest til forløb eller klippekort og om du kan lide deres koncept. Nogle af stederne inkluderer mere specifik fødselsforberedelse, og det ønsker jeg eksempelvis ikke. De fleste kører med forløb, og prisen varierer fra 800-2500 kr. Så research lidt og se hvad der giver mening for dig 🙂

De 8 steder jeg er blevet anbefalet til gravidyoga er:

1. Hélt Yoga

2. YOJO

3. Pakhus yoga

4. Jordemoderhuset

5. Yo Studios

6. Yogakompagniet

7. Mammayoga

8. Senses Yoga

Håber I kan bruge inspirationen til noget og jeg håber, at I har mere held med at komme af sted end mig 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En stjålet klapvogn, en DBA-annonce og en civilbetjent senere