Nul kulhydrater og cardio

Hjælp, mit barn slår!

Og dét er heldigvis helt normalt. Det fandt jeg ud af, da jeg spurgte mine fellow-insta-mødre, hvordan man skal reagere, når ens kære møgunge begynder at slå. Jeg har fået virkelig, virkelig mange gode råd fra både pædagoger og mødre. Og så har jeg fået næsten lige så mange beskeder fra andre mødre, der godt kunne tænke sig, at jeg delte alle de gode råd.

Så nedenfor kommer nogle hovedtemaer fra de beskeder jeg fik. Nogle af dem modsiger hinanden, men sådan er det jo med opdragelse, som det er med amning og søvn. Det er et brandfarligt emne. Jeg vil derfor ikke tage stilling til de forskellige råd – det må I selv gøre 🙂

Først synes jeg lige, I skal have Gustavs ageren med, så I måske bedre forstår, hvad der egentlig sker. For det første vælter han kopper – og ikke sine egne, men vores. Hvis vi fx lige stiller en kaffekop fra os, så skal den væltes. Og det er ikke på den dér ?ej jeg må simpelthen udforske denne kop?-måden. Han kigger på os og venter på vores reaktion. Vi ville meget gerne kunne ignorere det, men der kommer jo kaffe eller vand over alt, så det er lidt træls. Men at vælte kopper er det mindste af det – det er trods alt rimelig standard børneageren og vi kan jo altid sørge for, at der ikke er kopper i hans højde, men jeg synes trods alt ikke at vi skal skærme ham fra kopper, men at det er ham der skal forstå, at der er ting i denne verden man må og ikke må.

Og apropos må/ikke må, så vil jeg nedenfor kun fokusere på de råd jeg fik til når ens barn slår. For det er Gustav begyndt på inden for den seneste uge. Det er ret nyt og vi er lidt i vildrede. Derfor spurgte jeg mine kære fellow-mødre og pædagoger på instagram, hvordan man bedst håndterer det.

Der kan jo være mange grunde til, at Gus og andre børn begynder at slå. Hos Gus kommer det typisk, når vi leger og han synes noget er sjovt, så kan han ikke stoppe igen. Det kan også komme ud af det blå, hvis vi fx siger ?kan du kysse mor?, så plejer han at være god til at give mig et kys, men hvis humøret er til det, så får jeg en lussing! Og et kæmpe grin. At slå kan jo også være et udtryk for et behov, fordi de ikke har et sprog endnu. Omsorg, opmærksomhed. Det er helt sikkert på grund af manglende sprog og en øget frustration, at børn slår, men det er typisk når Gustav har vores opmærksomhed og han er glad eller oppe at køre, at han slår.

Kan I genkende det? Det tror jeg rigtig mange kan. Og det, ligesom så meget andet, er jo heldigvis en fase. De skal vide, hvad der er rigtigt og forkert i den her verden. Og de ved jo ikke endnu, at det (potentielt) gør ondt på andre, når de slår.

Med disse ord vil jeg fortsætte med 5 temaer om, hvordan man skal reagere, når ens barn slår, som jeg modtog på instagram:

1. Sig bestemt ?stop? eller ?det må man ikke?. Hold barnet fast (dog ikke hårdt selvfølgelig) og kig barnet i øjnene. Øjnene skal selvfølelig udstråle det samme som stemmen og ordene – et bestemt nej.

2. Barnet forstår ikke ?ikke?. Det modsiger råd nr 1, men der var også flere der skrev, at et barn ikke kan forstå ?ikke?, så det er hermed givet videre. Man skal derfor kun bruge ?stop? eller fortælle barnet, hvad det GODT må gøre. Eksempelvis kramme eller ae.

3. Brug kropssprog. Når du siger stop, så vis en flad hånd som stop. Du kan også sige stop og vende ryggen til barnet. Der var også enkelte der skrev, at man skulle vise, at man var ked af det, når barnet slog.

4. Selvom det modsiger punkt nr 3, så var der et par stykker, der skrev, at barnet ikke ved, at det gør ondt på modparten, når den slår. De slår typisk, fordi de ikke ved, hvordan de skal vise/håndtere deres følelser, og når modparten bliver ked af det på grund af noget de har gjort, så oplever de både skyld og skal tage stilling til andres følelser, hvilket er uhensigtsmæssigt. Man skal derfor ikke sige, at det gør ondt – kun at man ikke vil have det.

5. Fjern barnet fra situationen. Hvis dit barn, ligesom mit, griner videre, så få barnet ind i en ny leg/situation. Vis barnet en ny leg eller lav noget nyt, så I begge kan komme videre fra det lille opgør.

Måske gør I alle eller flere ting i forvejen. Det har vi gjort, men vi skal nok blive bedre til at fjerne ham fra situationen og ind i noget nyt i stedet for at insistere på, at han skal lære at man ikke må slå. For han bliver ved og han griner videre. Så vi skal simpelthen have ham over i noget andet, når det sker. ?Heldigvis? er det tydeligt, at Gustav ser det som en leg. Han griner og vil gerne have, at vi hygger os og har det sjovt. Han slår altså ikke, når han er sur på os, ikke får sin vilje eller ked af det.

Kom endelig med kommentarer, hvis I føler, at der er en vigtig pointe, som jeg ikke har fået med. Så længe I ikke slår igen eller griner med, når der slåes – så tænker jeg, at det er en fase ligesom alle de andre, som nok skal gå over. Hvorfor børn slår er der mange grunde til, så man kan selvfølgelig ikke sætte alle børn i samme boks. Men jeg er sikker på, at I er nogle mega cool mødre, der er opmærksomme på jeres barn og måske kan fornemme, hvad grunden er til, at barnet slår (eller vælter kopper eller bider eller hvad de nu kan finde på ?).

/S

6 kommentarer

  • Jeg synes det virkelig er godt at skrive om, det er nok meget tabu! Og virkelig svært som forælder tænker jeg, så jeg synes det er super fedt at du skriver omd et

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det virkelig er godt at skrive om, det er nok meget tabu! Og virkelig svært som forælder tænker jeg, så jeg synes det er super fedt at du skriver omd et

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ellen

    Jeg er barnepige for 2 drenge på 5 og 3, og det kan bestemt (!!) være en udfordring det med at slå… også på mig og det er riiiiimlig svært at håndtere, specielt fordi det ikke er mit barn – jeg er 19 – og hvordan reagere forældrene? Det jeg som regel gør, hvis vi feks sidder og Leger og en af dem kaster en metal bil i hovedet af mig (lyder jo voldsomt, men det forstår han jo ikke lige) Så sætter jeg mig i hans niveau og siger “Prøv og hør, jeg har ikke lyst til at lege med dig, hvis du slår (andet) fordi det gør ondt. Så skal vi ikke stopoe med at slå og lege sammen med de seje biler??” I en glad stemme hehe. Det er mega svært med den lille, men der gør jeg det samme, for at han lærer hvad jeg siger (også selvom han ikke forstår det), men han forstår jo udemærket den vej, at jeg bestemt ikke synes om situationen. Det med han griner er mega frustrerende, men prøver at fjerne ham fra situationen så godt jeg nu kan

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ellen

    Jeg er barnepige for 2 drenge på 5 og 3, og det kan bestemt (!!) være en udfordring det med at slå… også på mig og det er riiiiimlig svært at håndtere, specielt fordi det ikke er mit barn – jeg er 19 – og hvordan reagere forældrene? Det jeg som regel gør, hvis vi feks sidder og Leger og en af dem kaster en metal bil i hovedet af mig (lyder jo voldsomt, men det forstår han jo ikke lige) Så sætter jeg mig i hans niveau og siger “Prøv og hør, jeg har ikke lyst til at lege med dig, hvis du slår (andet) fordi det gør ondt. Så skal vi ikke stopoe med at slå og lege sammen med de seje biler??” I en glad stemme hehe. Det er mega svært med den lille, men der gør jeg det samme, for at han lærer hvad jeg siger (også selvom han ikke forstår det), men han forstår jo udemærket den vej, at jeg bestemt ikke synes om situationen. Det med han griner er mega frustrerende, men prøver at fjerne ham fra situationen så godt jeg nu kan

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hvor er det skønt at følge en profil og at du gider tage sådan et emne op ❤️ Jeg kan hurtigt blive bange for hvordan andre ser på mit barn når han feks slår i præcis samme situationer som Gustav (min dreng er en måned yngre), men det letter mit hjerte at se vi ikke er alene om den kamp og de frustrationer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hvor er det skønt at følge en profil og at du gider tage sådan et emne op ❤️ Jeg kan hurtigt blive bange for hvordan andre ser på mit barn når han feks slår i præcis samme situationer som Gustav (min dreng er en måned yngre), men det letter mit hjerte at se vi ikke er alene om den kamp og de frustrationer

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nul kulhydrater og cardio