En karriere i kommunikation

10 nemme fastelavnsudklædninger til små børn

Gustav skal holde fastelavn i vuggestuen på fredag og da det er første fastelavn med en dreng i stedet for kun en baby, så er jeg helt nybegynder og ved ikke hvor jeg skal starte.

Et sted jeg ved, hvor jeg IKKE skal starte er DYI, der kræver syning. Jeg kan ikke sy. Altså, som i jeg kan ikke sy en knap i en jakke. Hvis du kan det, så har du rigtig mange muligheder og Google er din ven. Kan du ikke sy som mig – eller gider du ikke – så kan du måske finde inspiration nedenfor.

Så jeg gjorde det, som man nu gør i 2018. Jeg spørger selvfølgelig SoMe-verdenen til råds. På min instagram lavede jeg en story, hvor jeg spurgte tusindvis af mødre til råds om gode og nemme idéer til fastelavn. Jeg har fået sindssygt mange gode idéer – og rigtig mange mødre, som også var på bar bund og gerne ville nyde godt af alle de gode idéer – derfor samler jeg her ti af de meget nemme og hurtige udklædninger til små børn, som (måske) ikke forstår, at det er fastelavn og bare gerne vil lege.

Jeg har selvfølgelig fået anbefalet H&M, Flying Tiger, Bilka, Føtex og BR, der har udklædninger, der ikke koster så meget. Der ender jeg sikkert, men jeg synes også det er lidt sødt, hvis det er skabt fra noget, han har i forvejen. Vil også lige slå et slag for Reshopper eller genbrugsbutikker, der typisk har forskellige udklædninger, som kun er blevet brugt én gang.

Vigtigst ved udklædningen, så skal det være noget, som han gider have på. Det ekskluderer således al hovedbeklædning. Hvis dit barn har det okay med huer og kasketter, så kommer der også nogle idéer til jer nedenfor. I bund og grund er Gustav i denne alder fuldstændig ligeglad med, hvordan han ser ud. Derfor vil jeg ikke lægge så meget energi i dette års udklædning. Og lad mig lige forberede jer: I bliver ikke blæst bagover af kreativiteten – idéen med det her opslag er, hvis du er lidt sent ude og ikke har tid til den helt store udsminkning eller symaskine.

P.S Jeg ville ønske, at jeg kunne knytte flere billeder til, men jeg har ikke nogle liggende, som jeg har rettigheder til. Hvis I kaster jer ud i et projekt og I gerne vil dele, så må I så gerne sende til mig! Også hvis udklædningen ikke står på listen.

Så here goes: 10 nemme idéer til fastelavnsudklædning

1. Den helt nemme (som måske kræver forklaring af undrende forældre, der tror, at dit barn skal ligne én med skoldkopper): Sort tøj og lyserøde prikker i hovedet = lakridspibe. Jeg er kæmpe fan.

2. Find Holger: Stribet bluse, blå bukser og tophue og et par tegnede briller. Voila!

3. Fange: Tape på hvid body. Helt genialt.

4. Brumbasse: Samme idé som fangedragten. Sorte strømpebukser og body, gul body med tape, så der kommer striber og sort hue. Hvis man vil gøre den mere avanceret kan man sætte sorte piberensere på.

5. Ballerina: Hvide strømpebukser og hvid body og et skørt. Eazy.

6. Mus eller kat: hhv. gråt eller sort sæt og så napper du din eyeliner og tegner knurhår.

7. Sherif: Skovmandsskjorte, savleklud og cowboybukser. Og så kan man købe sherifstjerne, bælte og hylster i fx. BR. Hvis dit barn gider hatte, så tilføjer du selvfølgelig en cowboyhat.

8. Klovn: Nu kommer der en udklædning, som er over mine evner, men jeg synes det er sødt (og lyder nemt). Et stykke stof udenpå en savlesmæk (det kan limes på og stryges tørt), 3 pompomer på en body og en på hver sko. Og selvfølgelig en (tegnet) rød næse. Det ser sådan her ud:

9. Den her er potentielt lidt upassende. Men brilliant, hvis man tør. Hjemløs/hobo/vagabond: Tøjet bestemmer man selv. Skovmandsskjorte, slidte jeans og sko er et bud. En papskilt om halsen, hvor der fx. står “I’ll work for candy”. Din eyeliner kan tegne små skægstubbe. Og så fx. en hue.

10. Minion: Blå smækbukser, gul bluse og et par tegnede runde briller.

I er selvfølgelig så hjertens velkomne til at tilføje flere idéer i kommentarerne (og helst ikke noget der skal syes).

5 kommentarer

  • Min Svend har sådan en fancy køredragt med kaninører, så der er ret stort chance for, at han bliver (en svedende) kanin i år

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan

    Sikke en god liste

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan

    Sikke en god liste

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Sikken en masse gode ideer! Jeg er altid fan af hjemmelavede kostumer.
    Når ungerne er så små (jeg har en dreng et par måneder ældre end Gustav), synes jeg det vigtigste er, at det ikke hæmmer deres bevægelse. Så ikke noget med en masse stof, papmagé eller en stor papkasse.
    Min søn var minion sidste år (JA, vi holdt fastelavn i mødregruppen, nok mest for mødrenes skyld

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Sikken en masse gode ideer! Jeg er altid fan af hjemmelavede kostumer.
    Når ungerne er så små (jeg har en dreng et par måneder ældre end Gustav), synes jeg det vigtigste er, at det ikke hæmmer deres bevægelse. Så ikke noget med en masse stof, papmagé eller en stor papkasse.
    Min søn var minion sidste år (JA, vi holdt fastelavn i mødregruppen, nok mest for mødrenes skyld

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En karriere i kommunikation