Hjem Mortanker Om at være mor – et år efter

Om at være mor – et år efter

af hellosofie

Jeg var til frisøren i dag og der faldt snakken på… you guessed it – børn. Aldrig i mit liv havde jeg troet, at jeg ville være den kedelige kvinde, der talte om mit eget barn til fremmede. Men der findes simpelthen ikke et bedre emne, når man skal small talke med andre mennesker, der også har børn. Det er lidt ligesom vejret – det virker bare.

Min frisør fortalte mig, at hendes dreng blev født en måned for tidligt og det var svært at få amningen til at fungere. Hun endte med at give flaske, fordi det til sidst gav mening. Hun fortæller mig, at folk altid skal spørge, hvorfor hun ikke ammede sit barn. Hun er iskold og føler ikke, at hun skylder en forklaring, så hun siger bare, at hun ikke gad det.

Oh, shit. Fortæl aldrig – ALDRIG – til morpolitiet, at der er noget du “ikke gider”. Om det så er leg, madlavning, hentning eller amning. Med det emne kom vi ind på, hvorfor jeg i sin tid følte et behov for at starte en blog. Fordi jeg havde brug for at lufte en måde at være mor på. En måde som størstedelen af os er mødre på, men de færreste taler om. Den slags mor, som sidder med telefonen, fordi baby er lidt kedelig – let’s be honest. Den slags mor, som ikke forelskede sig i sit barn på 24 timer. Den slags mor, der har det okay med at lade baby starte i vuggestue efter 9 måneder. Den slags mor, som synes det er fedt at arbejde. Den slags mor, der hader at lave mad – især til dit barn. Og den slags mor, der gerne vil stå ved alle facetterne af moderskabet, fordi det bunder i dyb kærlighed, som ingen kan betvivle eller tage fra dig.

I dag, lidt over et år efter Gustav blev født, ser min verden lidt anderledes ud. Jeg er helt og aldeles skudt i mit eget barn. Han har jo en personlighed! Han peger, pludrer og trisser rundt, som et selvstændigt menneske med en holdning (ofte vældig stærkt holdning til tingene). Alle skriver, at det bliver nemmere med tiden – og det er sgu egentlig rigtig nok. Jo mere Gustav kan kommunikere til os og jo flere ting han selv kan, jo nemmere er det at være forældre. Bevares, han kommer helt sikkert igennem de perioder, hvor man drømmer sig tilbage til baby-stadiet, men jeg elsker bare, at Gustav er blevet ældre.

Det er heller ikke så svært længere. I morgen smutter Mads forbi med ham på arbejdet, og jeg er ikke længere nervøs for et panisk skrigeanfald. Hvis han græder, så er det oftest fordi han er træt eller har slået sig. Jeg hviler selvfølgelig også mere i rollen, så skulle han skabe sig – så går det nok. Han spiser selv – med fingre, gaffel og ske. Og han er ikke ved at kløjs i hver anden mundfuld, så jeg skal sidde med hjertet i halsen i 20 minutter indtil han er færdig.

Måske er jeg bare blevet bedre til det dér moderskab. Nogle mødre er født til rollen. Jeg ser det som et nyt arbejde, hvor man skal finde sig selv og hinanden. man skal ind i arbejdsopgaverne og det er først, når man har fået et par succesoplevelser, at det begynder at blive rigtig sjovt.

Hvad har ikke ændret sig? Min angst for at miste. Siden han blev født har jeg fået et kæmpe ansvar på mine skuldre, og det kan godt tynge. Det er ikke noget, jeg tænker over i hverdagen, men det følger mig altid. Han er vitterligt, det dyrebareste vi har, og jeg kan ikke holde tanken ud om, at der skulle ske ham noget. Heldigvis bliver han mere og mere robust, men jeg har en idé om, at den følelse aldrig forsvinder. Det hører med til forældrerollen.

Så hvis du sidder derude med en nyfødt i armene og synes det hele er lidt svært. Det er helt okay. Du er normal. Det betyder ikke, at du ikke elsker dit barn. Det er helt normalt, at du først skal kende dit lille menneske, før du kan bestemme dig for, hvordan du har det. Hovedet skal følge med hjertet – eller omvendt. Giv det lidt tid, det var i hvert fald, hvad jeg havde brug for.

Følg mig på Bloglovin

Du vil måske også gerne læse

12 kommentarer

Emilie 30. november -0001 - 0:00

TAK(!) for et fantastisk indlæg, det var lige hvad en nybagt mor havde brug for at læse. For helvede det er hårdt(!), der er virkelig mange ting man skal lære og acceptere, men samtidig en følelse man ikke kan beskrive. Hilsen den nybagte mor på 12. dagen, der lige har 3 minutters fred på wc’et

Svar
Emilie 30. november -0001 - 0:00

TAK(!) for et fantastisk indlæg, det var lige hvad en nybagt mor havde brug for at læse. For helvede det er hårdt(!), der er virkelig mange ting man skal lære og acceptere, men samtidig en følelse man ikke kan beskrive. Hilsen den nybagte mor på 12. dagen, der lige har 3 minutters fred på wc’et

Svar
hellosofie 30. november -0001 - 0:00

Wow, tillykke Emilie! Uha, SÅ NYT det hele, det er ret vildt. Noget af det jeg husker mest fra den tid er, hvor ondt jeg havde forneden

Svar
hellosofie 30. november -0001 - 0:00

Wow, tillykke Emilie! Uha, SÅ NYT det hele, det er ret vildt. Noget af det jeg husker mest fra den tid er, hvor ondt jeg havde forneden

Svar
Mor2 30. november -0001 - 0:00

Tak for godt indlæg. Jeg vil høre om du ikke vil lave et indlæg om hvordan i får hverdagen til at hænge sammen? Har i begge fuldtidsjob, hvad tid aflevere/henter i? Og gør i det på skift eller hvordan? Og kano så nå at lave aftensmad? Vi kæmper virkelig meget herhjemme med det. For at sige det lige ud. Det hænger slet ikke sammen. Så er bare interesseret i hvordan andre gør. Tak for en god blog.

Svar
Mor2 30. november -0001 - 0:00

Tak for godt indlæg. Jeg vil høre om du ikke vil lave et indlæg om hvordan i får hverdagen til at hænge sammen? Har i begge fuldtidsjob, hvad tid aflevere/henter i? Og gør i det på skift eller hvordan? Og kano så nå at lave aftensmad? Vi kæmper virkelig meget herhjemme med det. For at sige det lige ud. Det hænger slet ikke sammen. Så er bare interesseret i hvordan andre gør. Tak for en god blog.

Svar
Mette 30. november -0001 - 0:00

Tak for et godt indlæg – det var tiltrængt at læse! Sidder selv som nybagt mor til en lille temperamentsfuld herre på 3 måneder, og hold nu op de første måneder har trukket tænder ud. Der er total kaos i min verden, jeg har svedeture når jeg bevæger mig ud med baby af frygt for skrigeanfald og jeg ved ikke længere hvem jeg selv er, når jeg ikke er “mor”. Mine egne behov er stadig ikke-eksisterende og alt kører efter babys præmisser. MEN! Jeg kan mærke, som du også skriver, at tiden arbejder for os. Titlen som mor vokser på mig og det samme gør mine følelser for den lille fyr ❤️ Men tak, Sofie. Nu ved jeg, at jeg ikke er alene med disse følelser, at jeg IKKE er en dårlig mor af den grund og at det kun bliver bedre og bedre at være MOR ❤️

Svar
Mette 30. november -0001 - 0:00

Tak for et godt indlæg – det var tiltrængt at læse! Sidder selv som nybagt mor til en lille temperamentsfuld herre på 3 måneder, og hold nu op de første måneder har trukket tænder ud. Der er total kaos i min verden, jeg har svedeture når jeg bevæger mig ud med baby af frygt for skrigeanfald og jeg ved ikke længere hvem jeg selv er, når jeg ikke er “mor”. Mine egne behov er stadig ikke-eksisterende og alt kører efter babys præmisser. MEN! Jeg kan mærke, som du også skriver, at tiden arbejder for os. Titlen som mor vokser på mig og det samme gør mine følelser for den lille fyr ❤️ Men tak, Sofie. Nu ved jeg, at jeg ikke er alene med disse følelser, at jeg IKKE er en dårlig mor af den grund og at det kun bliver bedre og bedre at være MOR ❤️

Svar
hellosofie 30. november -0001 - 0:00

Sikke en fin kommentar og hvor føler jeg med dig – på godt og ondt. Dejligt, at du læser med og tak fordi du efterlader så sød en kommentar.

Svar
hellosofie 30. november -0001 - 0:00

Sikke en fin kommentar og hvor føler jeg med dig – på godt og ondt. Dejligt, at du læser med og tak fordi du efterlader så sød en kommentar.

Svar
Eva 30. november -0001 - 0:00

Sikke et fint indlæg! Du har så ret!

Svar
Eva 30. november -0001 - 0:00

Sikke et fint indlæg! Du har så ret!

Svar

Skriv en kommentar

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse, huske dine indstillinger, og til statistik formål. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken Accepter Læs Mere