"Men alkohol er jo gift for kroppen"-typen

Pas på bryllupstoget….

…fordi det kommer mod mig med fuldt fart and there is no escaping.

Alle de deltaljer, som jeg ikke har tænkt på de sidste mange måneder, så kommer snigende (i massevis) her i september. Jeg skal have møde med Fiol blomster, som skal lave mine blomster. Jeg skal have fittet kjolen. Jeg skal ha’ fikset håret. Jeg har lige haft møde med Sofie, som skal lave kagerne til mit bryllup (Sofie_andresen på insta – laver de fineste kager).

Men der er noget, som har ligget mig på sinde og som jeg har tænkt og tænkt og tænk over. Og det er oppyntningen af lokalerne, hvor vi skal holde reception og middag. For det første er det ikke min stærke side. Bevares, jeg har en stil. Og i mit hoved har jeg en drøm om et festligt, farverigt, men smukt og romantisk bryllup. Men sagen er den, at jeg ikke ved, hvordan jeg fører den ud i livet og jeg har heller ikke tid til det. Vi får nemlig først adgang til lokalet klokken 12 PÅ DAGEN (!). Hvis jeg var en bridezilla, så tror jeg, at jeg havde brokket mig. Men det er jeg nu engang ikke, så sådan må det bare.

Da vi skal vies klokken 14, så kan (og vil) jeg ikke selv stå for det. Og mine veninder skal jo også med i kirken. Så jeg har simpelthen valgt at booke bryllupsplanlægger, Sofie Brink (brinkbryllup på instagram) og hold nu op, DET LETTER MIT HJERTE.

Først overvejede jeg en piccoline eller studentermedhjælper. Det ville nok være billigere, men sagen er den, at jeg har brug en partner, der kan tage nogle executive beslutninger på dagen. Jeg har ikke en fast holdning, hvor mine 50 balloner skal hænge eller hvor lyskæderne skal sidde. Og jeg magter ikke at blive ringet op på dagen, fordi heliummaskinen ikke virker 😉 Kort sagt, så betaler jeg for god stil, erfaring og min egen ro i maven.

Vil I vide noget cray? Vi har faktisk ret meget pynt. Det er ikke skørt i sig selv, men jeg har faktisk fået det gennem instagram. Derigennem har jeg mødt Cecilie (som også brugte Brink Bryllup, så de kender lokalerne allerede), som havde en masse balloner, lyskæder, bladrænker og fyrfadsholdere tilovers. Og det har vi købt billigt – og lyskæden har vi lånt.

Jeg elsker instagram <3 😀

Så hvad mangler vi at få styr på nu?

  • Pyntning af kirke
  • Møde med præst og valg af salmer
  • Bordplan
  • Kjolen er ikke færdig
  • Talen er ikke skrevet
  • Menukortet er ikke lavet eller printet (menuen er dog valgt)
  • Vinen er ikke smagt på
  • Vi har ikke øvet vals
  • Bordkort skal laves – jeg havde egentlig tænkt mig at købe stempelbogstaver. Men ikke engang det magter jeg – så det bliver sgu skrevet med kuglepen. Og mon ikke gæsterne bliver glade alligevel 😉
  • Ringene er ikke færdige
  • Jeg har ikke noget ‘lånt’
  • Vi har ikke booket hotel til bryllupsnatten, og nu føler jeg at alt er booket.

Men HEY. Det bliver fucking godt uanset. Jeg glæder mig, og det gør gæsterne også. Og det er trods alt det vigtigste midt i alt det her bryllupspladder <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Men alkohol er jo gift for kroppen"-typen