Min fødselsberetning

Om at føle sig som mor – eller manglen på samme

Der er mange, der følger med i mine hverdagsøjeblikke på instagram. Det er typisk de lidt sjove øjeblikke, som man kan grine af og genkende, når man selv har børn.

Men jeg har også fået nogle kommentarer om, at det hele godt kan virke lidt brokkerøvsagtigt. Mads har også bemærket, at det ofte virker som om, jeg har det rigtig hårdt, når han i bund og grund er en rigtig sød og meget lidt grædende dreng.

Det er ikke det, det handler om. Jeg har det ikke hårdere end andre og Gustav er ikke et svært barn. De af jer, der har fulgt med siden graviditeten ved, at jeg har haft svært ved at sætte følelser på at være gravid og være mor. Og derfor har jeg også haft svært ved de ‘floskler’ om moderskabet, som jeg ofte ser på de sociale medier. Bevares, alle skal vise det de føler og har lyst til. Jeg synes bare, at alt for få deler de følelser og øjeblikke, som ikke er lige efter bogen (eller som netop ER lige efter bogen, men ikke rigtig noget man taler om). Derfor vil jeg gerne tale lidt om, hvordan jeg havde det for præcis to måneder siden, da Gustav kom op på min mave – måske kan nogle af jer genkende det, måske ikke. Vi er jo heldigvis alle forskelligt byggede – fysisk og psykisk 🙂

Til historien hører, at jeg generelt ikke er særlig følelsesmæssig ‘dyb’ 😉 Mads er bedre til at tale om “det dér” og griner nogle gange af, hvor dårlig jeg er til at tale om følelser. Men I skal ikke snydes – jeg vil gøre et forsøg.

Den famøse boble

Jeg havde ikke et specielt forhold til Gustav, da han var inde i maven. Jeg følte ikke det bånd, som mange skriver om og jeg var ikke allerede forelsket i det menneske, som jeg ikke engang forstod var et menneske. Jeg var mest af alt spændt på at se, hvordan han så ud, og glædede mig til at lære ham at kende.

Så da han kom op på min mave var jeg egentlig ikke overrasket over, at den overvældende morfølelse ikke slog til. Han havde i så lang tid været en abstrakt størrelse, at jeg havde forberedt mig på, at jeg ikke kunne forberede mig på noget som helst. Jeg forventede ingen specifikke følelser – og det er jeg glad for i dag. For måske jeg var blevet skuffet.

Det har nemlig taget mig lang tid at forstå, at han ikke længere er et koncept, men min virkelighed. I dagene efter fødslen var jeg så overvældet af fødslen, at den fyldte 90% af min hjernekapacitet. Jeg havde ondt i kroppen, og havde egentlig ikke brug for at have Gustav hos mig. Tværtimod var jeg så træt af efterveer og bleer (mine egne, forstås….), at det var rart, når jeg ikke også skulle tage mig af ham.

Jeg kunne pludre løs om den fødsel i evigheder – og Mads lyttede pligtskyldigt. Vi brugte tiden på at betragte Gustav, som vi synes er så perfekt. Så kom 4. dagen, hvor jeg sag i sofahjørnet med ham i armene og hulkede, som aldrig før. Pludselig gik det op for mig, at det her ikke bare var en fase. Den her lille skabning for kommet for at blive. Jeg følte ærefrygt og angst over, at jeg havde ansvaret for ham og TÆNK, hvis der skulle ske ham noget. Derfor frygtede jeg også nætterne; jeg havde ansvaret alene og hvad nu, hvis han pludselig ikke trak vejret eller blev kvalt i sin gylp eller dynen røg over hovedet? Det virker meget dramatisk, men ansvaret er så stort, at jeg tror, at selv den fødte mor tvivler på egne evner de første uger.

img_3749Alle veninderne sagde “tænk, nu er du mor”. Jeg smilede bare og sagde, at ja, det var da helt vildt på en vældig distanceret måde. Jeg vidste i bund og grund ikke, hvad jeg følte eller tænkte. Mange kalder det en boble – og det er måske meget rigtigt beskrevet. Jeg havde skyklapper på, og kunne ikke tænke en sammenhængende tanke. Fokus var – uden jeg selv havde et valg – på ham. Det var svært, at jeg ikke ‘bare’ var mig.

Det var også i den første måned, at jeg fik brystbetændelse. Jeg havde 39 i feber i 5 dage i træk. Jeg lå i fosterstilling hos mine forældre og orkede ikke at være mor. Gustav gik på tur hos mormor og morfar, og når panodilerne virkede kunne jeg være lidt for ham igen indtil de begyndte at aftage igen.

Nu kan det lyde som om, at jeg hader at være mor. Det må I ikke tro. Jeg må bare indrømme, at jeg synes, at det har været hårdt – især følelsesmæssigt. Det er en periode, hvor man ‘skal’ være glad. Og det var jeg også, men trætheden, ærefrygten, angsten og forvirringen fyldte også. Især derfor gik den første måned på barsel virkelig… virkelig… langsomt. Men der er sket noget de seneste par uger.

I get what you mean

Gustav er begyndt at smile. Han kigger mig hele tiden og lyser op, når jeg snakker med ham. Han gider stadig ikke putte i mine arme som andre babyer, men han er til stede og han ved, hvem jeg er. Vi har lært hinanden bedre at kende og vi griner sammen. Det tog mig over en måned, men jeg forstår godt, hvad alle taler om. Jeg kan savne ham, når han har sovet i mere end en time. Og jeg kan synes han er så sød, at jeg har lyst til at kramme ham rigtig hårdt – men han er for lille til at kramme, og han gider heller ikke det dér pjat.

img_4483

Mit hjerte begynder ikke at hamre panisk, når han græder. Nårh ja, han stopper vel igen på et tidspunkt. Jeg har fået mere styr på mig selv og jeg nyder min barsel. Så meget, at jeg har forlænget med en måned, fordi den seneste måned er FLØJET.

Måske tager det endnu længere tid for andre at føle den kærlighed, som alle taler om. Nogle føler den måske slet ikke i samme grad – og så er der dem, der forelsker sig ved første blik.

Intet er rigtigt eller forkert, men jeg synes det er værd at sætte ord på uanset.

 

32 kommentarer

  • Louise

    Tak for det du skriver. Min pige er 16 dage gammel – og jeg har også nemmest ved at forholde mig til fakta og trivsel. Altså hun er da sød og jeg er vild med hende. Men først skal jeg lige forstå, hun er kommet for at blive og så have styr på bleer og mad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tak for det du skriver. Min pige er 16 dage gammel – og jeg har også nemmest ved at forholde mig til fakta og trivsel. Altså hun er da sød og jeg er vild med hende. Men først skal jeg lige forstå, hun er kommet for at blive og så have styr på bleer og mad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Mille Tillykke med den lille i maven! Ja, man kan ikke ane, hvad man går ind til. Og mit råd er ikke at gøre dig nogle forventninger om, hvordan det vil være. Så kan man næsten kun blive skuffet over, hvordan man selv troede man ville være eller hvordan livet med baby ville være. Snak en masse med din kæreste om det, så I to sammen er forberedt og så ellers bare hop op og fald ned på det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Mille Tillykke med den lille i maven! Ja, man kan ikke ane, hvad man går ind til. Og mit råd er ikke at gøre dig nogle forventninger om, hvordan det vil være. Så kan man næsten kun blive skuffet over, hvordan man selv troede man ville være eller hvordan livet med baby ville være. Snak en masse med din kæreste om det, så I to sammen er forberedt og så ellers bare hop op og fald ned på det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hahah – åh, det var faktisk noget af det jeg husker tydeligst. Hvor hårdt jeg syntes, at jeg selv havde det fysisk (og egentlig også psykisk) og så skulle tage mig af et andet menneske. For første gang i mit liv kunne jeg ikke sige “det gider jeg faktisk ik'”. Det resulterede også i nogle tudeture efter hjemkomsten, da det pludselig sev ind, at jeg aldrig igen kan sige, at jeg ikke gider tage mig af ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hahah – åh, det var faktisk noget af det jeg husker tydeligst. Hvor hårdt jeg syntes, at jeg selv havde det fysisk (og egentlig også psykisk) og så skulle tage mig af et andet menneske. For første gang i mit liv kunne jeg ikke sige “det gider jeg faktisk ik'”. Det resulterede også i nogle tudeture efter hjemkomsten, da det pludselig sev ind, at jeg aldrig igen kan sige, at jeg ikke gider tage mig af ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    TAK FOR INDLÆG! Jeg har termin til juli, og min læge er lige begyndt at sige ting som “sårbar gravid” “særligt team” og, åh åh “fødselsdepression”. Føler hun er helt off, og er også så pisse angst for at hun har ret FOR HVORDAN FANDEN KAN MAN VIDE, HVAD MAN GÅR IND TIL?? Så tak, for tabu-smadrende-indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    TAK FOR INDLÆG! Jeg har termin til juli, og min læge er lige begyndt at sige ting som “sårbar gravid” “særligt team” og, åh åh “fødselsdepression”. Føler hun er helt off, og er også så pisse angst for at hun har ret FOR HVORDAN FANDEN KAN MAN VIDE, HVAD MAN GÅR IND TIL?? Så tak, for tabu-smadrende-indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Fra en forholdsvist nybragt mor til en anden; Det er sgu ikke at brokke sig – det er at vise at virkeligheden har to sider!! Kh. En mor der bare tænkte “kæft jeg har ondt i røven og vil op og stå” – da hun blev påtvunget den famøse hud til hud kontakt efter fødslen.,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Fra en forholdsvist nybragt mor til en anden; Det er sgu ikke at brokke sig – det er at vise at virkeligheden har to sider!! Kh. En mor der bare tænkte “kæft jeg har ondt i røven og vil op og stå” – da hun blev påtvunget den famøse hud til hud kontakt efter fødslen.,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    TAK!!! Tak for at sætte ord på lige netop de tanker og følelser som jeg sidder med! Min søn er knap en måned, og det er først i dag at jeg har sagt “jeg elsker dig, lille skat” til ham. Og jeg har følt mig så forkert, fordi jeg ikke har haft den overvældende kærligheds følelse til ham. Men hvor er det dejligt at læse at man ikke er alene med det. Tak for en god og ærlig blog og Instagram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    TAK!!! Tak for at sætte ord på lige netop de tanker og følelser som jeg sidder med! Min søn er knap en måned, og det er først i dag at jeg har sagt “jeg elsker dig, lille skat” til ham. Og jeg har følt mig så forkert, fordi jeg ikke har haft den overvældende kærligheds følelse til ham. Men hvor er det dejligt at læse at man ikke er alene med det. Tak for en god og ærlig blog og Instagram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Spot on! Tak for et godt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Spot on! Tak for et godt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linni

    Hei, for et ærlig og flott innlegg! Jeg kom helt tilfeldig over det via en venns “like” på et Instagrambilde på din konto!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linni

    Hei, for et ærlig og flott innlegg! Jeg kom helt tilfeldig over det via en venns “like” på et Instagrambilde på din konto!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Kære Sofie, Dejligt indlæg. Selvom jeg lige er blevet 27 år, blev færdiguddannet i august og har kæreste på 4. år så er jeg IKKE klar til baby endnu eller måske aldrig (har også lige et par hofteoperationer, som skal klares først

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Kære Sofie, Dejligt indlæg. Selvom jeg lige er blevet 27 år, blev færdiguddannet i august og har kæreste på 4. år så er jeg IKKE klar til baby endnu eller måske aldrig (har også lige et par hofteoperationer, som skal klares først

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hvor kan jeg genkende, hvad du skriver. Jeg er i uge 30 nu, og har heller ikke den her kraftige og passionerede forelskelse i min lille dreng. Jeg glæder mig utroligt meget til at blive mor og blive en familie. Jeg glæder mig til at møde ham, se hvem han ligner og bare holde ham. Men jeg har heller ikke en stærk tilknytning og tror bestemt også, at der går nogen tid efter fødslen, før jeg opnår den der vilde forelskelse. Og jeg kan mærke, at jeg har dårlig samvittighed over, ikke at være ‘gladere for ham nu’. Og kan mærke når andre snakker med mig om min graviditet, at de nærmest glæder sig mere end jeg gør. Måske det er fordi jeg har haft en meget hård graviditet, og uanset om jeg vil det eller ej, er der nok en lille del af mig, der bebrejder ham… Jeg kan mærke, at det fylder mere og mere. Og det er rart at vide, at man ikke er alene!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hvor kan jeg genkende, hvad du skriver. Jeg er i uge 30 nu, og har heller ikke den her kraftige og passionerede forelskelse i min lille dreng. Jeg glæder mig utroligt meget til at blive mor og blive en familie. Jeg glæder mig til at møde ham, se hvem han ligner og bare holde ham. Men jeg har heller ikke en stærk tilknytning og tror bestemt også, at der går nogen tid efter fødslen, før jeg opnår den der vilde forelskelse. Og jeg kan mærke, at jeg har dårlig samvittighed over, ikke at være ‘gladere for ham nu’. Og kan mærke når andre snakker med mig om min graviditet, at de nærmest glæder sig mere end jeg gør. Måske det er fordi jeg har haft en meget hård graviditet, og uanset om jeg vil det eller ej, er der nok en lille del af mig, der bebrejder ham… Jeg kan mærke, at det fylder mere og mere. Og det er rart at vide, at man ikke er alene!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Fedt indlæg – og hold op hvor kan jeg bare relatere til det! Selvom jeg slet ikke er barslestypen (den der nyder at gå hjemme og nusse og sørge for hele tiden) så skræmmer det mig alligevel lidt at skulle sende mit barn i vuggestue og starte på job om 2 måneder. Kan allerede nu mærke at jeg kommer til at savne hende. Men sådan tror jeg bare det er når man indser at det lille væsen er ens eget og er kommet for at blive

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Fedt indlæg – og hold op hvor kan jeg bare relatere til det! Selvom jeg slet ikke er barslestypen (den der nyder at gå hjemme og nusse og sørge for hele tiden) så skræmmer det mig alligevel lidt at skulle sende mit barn i vuggestue og starte på job om 2 måneder. Kan allerede nu mærke at jeg kommer til at savne hende. Men sådan tror jeg bare det er når man indser at det lille væsen er ens eget og er kommet for at blive

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Mega fint indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Mega fint indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Ærligt og smukt. Stærkt at du deler <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Ærligt og smukt. Stærkt at du deler <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Nårh nej, jeg kan selvfølgelig godt se, hvordan det kan se ud som om jeg kun har tre måneder. Jeg har taget 10 måneder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Nårh nej, jeg kan selvfølgelig godt se, hvordan det kan se ud som om jeg kun har tre måneder. Jeg har taget 10 måneder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære Sofie. Tak for din ærlige beretning. Det er så uendelig rart at vide, at det ikke er lykkeligt hele tiden. Tak fordi du sætter ord på alt det jeg også føler, men ikke rigtig tør sige højt. Babyer er en fantastisk gave, men hold nu op de er et kæmpe arbejde følelsmæssigt og fysisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære Sofie. Tak for din ærlige beretning. Det er så uendelig rart at vide, at det ikke er lykkeligt hele tiden. Tak fordi du sætter ord på alt det jeg også føler, men ikke rigtig tør sige højt. Babyer er en fantastisk gave, men hold nu op de er et kæmpe arbejde følelsmæssigt og fysisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Har du kun to måneders barsel eller hvordan? ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Har du kun to måneders barsel eller hvordan? ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min fødselsberetning