Her om anden del i sagaen om vores madvaner herhjemme – eller manglen på samme. For en vane er vel noget, som man gør igen og igen. Noget, der ligger på rygraden. Og sådan en vane har vi ikke rigtig herhjemme med ungerne. Nogle dage spiser Gustav meget og elsker flødesovs og andre dage siger han “ad” uden at have set maden og skal SLET ikke have sovs. Og når man tænker lidt over det, så er det vel bare et sundhedstegn. Jeg har da heller ikke altid lyst til sovs og nogle dage har jeg meget mere appetit end…

Jeg hører i den kategori, der som det første tænker ‘skide hårdt’, når nogle spørger, hvor det er at have små børn. Jo jo, det er en MASSE andet – jah, det er livsændrende! Men det er hårdt. For forholdet, for mig-tid, for energien. At følge små mennesker vokse er ubeskriveligt og givende, og det har det være hele vejen igennem. Så når du læser det her indlæg, så skal du vide, at jeg lægger vægt på de perioder, hvor jeg især kan huske, at vi løb hovedet mod muren – eller sådan føltes det. Der er nemlig nogle perioder…

Jeg har gået og tygget lidt på det her indlæg og været lidt i tvivl, om jeg skulle dykke ned i det, og hvordan. Jeg har berørt det før – det dér med at have med to forskellige børn at gøre. Jeg synes, at det er et ret følsomt og personligt emne, måske fordi I efterhånden er mange, der følger med og jeg vil så nødigt misforstås. Alligevel er det, det mest naturlige i verden, at børn er forskellige og selvfølgelig vil jeg dele mine betragtninger, fordi I er verdens bedste til at tage i mod dem og forstå dem.…

Det har overordnet set været en succes, det dér natammestop. Gråden stilnede hurtigt af, og Louie følte sig hurtigt tryg med Mads og der gik lidt over en uge (næsten to), så tog Louie sit første stræk fra 19.30-05-ish. De første to ugers natammestop kan I læse om her, hvis ikke I har gjort det og måske vil have lidt inspiration til, hvordan man kunne gøre det. Min holdning er som altid, at børn og forældre er forskellige og det skal de være. Derfor duer vores løsning ikke nødvendigvis for andre børn, og jeg er sikker på, at man selv…