Reklame for Fabula Da Gustav var cirka 2,5 år ændrede vi måden at putte ham på, fordi det simpelthen ikke fungerede for os som familie. Det er jo først en dårlig vane, når familien ikke synes om det – og vi var sgu trætte af det til sidst. Vi læste bog, sang en sang og slukkede lyset. Så skulle vi ligge med ham indtil han faldt i søvn – og gud forbyde, hvis vi forsøgte at nærme os udgangen lidt for tidligt og Gus ikke var faldet i dyb søvn og vågnede. Så kunne man starte forfra. Det tog typisk…
Jeg drak kaffe med min veninde og fellow-bloggermor Acie den anden dag. Jeg kom ind på vores ferie – om op og nedturene og dét som spillede – og det som ikke gjorde (du kan læse indlægget her, hvis du vil læse lidt om min ferie alene med ungerne). Jeg synes ikke, at jeg virkede synderlig overskudsagtig, men så siger Acie, at det er rart at høre, at der er lys forude. Med en lille gut på 6 måneder og én pige med krudt i røven på 2,5 år, så kan vi totalt relatere til hinandens hverdagskaos. Og selvom, at…
Reklame for Lampemesteren Som I har kunne følge med i på Instagram, så er vi langsomt ved at få styr på stuen. Meget langsomt. Den tomme, hvide væg, hvis kolde facade har gloet på os i halvandet år, har vi endelig fået malet og indrettet. Nu mangler vi bare billeder – og en masse lamper. Det er sådan med lamper, at de kan ændre et rum – både selve belysningen, men også stilen af lampe. Vi har (stadig) ikke fået købt alle de rigtige lamper, fordi vi ikke helt kan blive enige. Og de fine designerlamper kan jo godt gå…
I er så. nice. Virkelig. Jeg ved, at mange af jer følger med på instagram uden at kommentere eller skrive til mig – og det skal man have lov til! Men der er også mange af jer, der skriver til mig, når jeg deler noget af mig selv. I støtter, I hepper og klapper mig på ryggen. I rækker virtuelt en hånd frem, når jeg har sat mig på numsen og synes, at det er svært at komme op. Og dét har I virkelig gjort før, under og efter mit lille eventyr med drengene. Ungerne var awesomeDet her med at…
Den her beslutning er SÅ ulig mig. Jeg er meget lidt spontan og impulsiv og skal typisk bruger uger på at tygge på en beslutning. Men hey, det er heller ikke særlig meget mig at sige mit job op for at gå hjemme, så måske jeg bare skal tillade mig selv at vokse og ændre mig med årene. Fordi i dag har jeg været så impulsiv, at mit hjerte banker lidt hurtigere ved tanken om, hvad jeg skal på søndag. Jeg skal til Gran Canaria med ungerne i en lille uge. Alene. Okay okay, to be fair, så ikke helt…
Vi var til “skole-hjem-samtale” med Gustav i går. Altså, på børnehaveniveau. Han har været i børnehaven i 7 måneders tid, og pædagogerne foreslog en snak om, hvordan han trives. Og trives, det gør han heldigvis <3 De synes han er SÅ sød og en fest at have på stuen. Der er ikke grænser for hans røverhistorier og han er nysgerrig og meget optaget af, hvordan verden omkring ham taler og gør ting. Han er meget langt fremme motorisk, men det kan mærkes, at han synes det finmotoriske er liiidt kedeligt. Udover puslespil og bøger, så giiider han ikke rigtig perler,…
Jeg er så heldig, at have lært Mette at kende, fordi hun simpelthen bor ved siden af mine forældre. Magen til ligefrem, modig, frembrusende, kærlig, favnende og varm kvinde skal man lede længe efter. Så jeg er glad for, at jeg har fundet hende 🙂 I de år, hvor jeg har kendt hende, der startede hun med sin egen lille briks hjemme i Birkerød. Derfra lejede hun sig ind i en salon, men fandt i slutningen af 2019 ud af, at hun skal have helt sit eget. Så nu har Mette sin egen butik, Vogelius Glow, i Birkerød med både…
Det gik op for mig for nogle dage siden, at jeg var (og er) gået hen og blevet sådan lidt… reserveret, om man vil. Det er nok ikke helt det rigtige ord, men jeg har haft et behov for bare at være mig og ikke give ud af mig selv – fysisk. Fordi jeg gør faktisk ikke andet med en 1-årig herhjemme, der stadig ammer dag og nat. Enten er han med i bad, vi putter, jeg ammer, krammer, tumler, bærer, trøster. Han er tæt på mig rigtig mange timer i døgnet, og det synes jeg er dejligt – sådan…
Endelig tog vi os sammen og gjorde det. I weekenden samlede vi alle Gustavs sutter og smed dem i postkassen til julemanden – efter at have forberedt Gustavs i over en måned! Vi startede allerede i starten af december med at snakke om, at han skulle give dem til julemanden. Men som jeg også har skrevet om i dette indlæg, så gik vi skævt af hinanden og opfattelsen af julemanden, så han pludselig blev “the bad guy”, der kom juleaften og tog Gustavs sutter fra ham. Han var ikke længere manden, der gav gaver, men manden, der tog sutter. Så…
Mads og jeg har været sammen i over 13 år og vi har rejst minimum én gang om året siden vi mødtes. Men vi har aldrig stået på ski sammen, så det er en first for os – og dem har vi ikke så mange tilbage af efter 13 år, så jeg glæder mig! Jeg har stået på ski siden, jeg kunne gå. Jeg har så mange gode minder, hvor jeg står på ski med min far. Han havde altid en lille chokolade i lommen og vi har altid stået godt sammen. Min mor har aldrig brugt sig om at…